Særgudstjenester vinder frem i påsken

Folkekirken holder flere og flere gudstjenester, der er anderledes og mere sansefyldte end en traditionel højmesse. Specielt påsken bliver dramatiseret

Der findes ingen præcise undersøgelser af kirkegangen i påsken, men de præster, Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at den er stigende.
Der findes ingen præcise undersøgelser af kirkegangen i påsken, men de præster, Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at den er stigende. Foto: Leif Tuxen.

Palmesøndag med børnegudstjeneste og palmeblade, skærtorsdag med fælles måltid inde i kirken, en meditativ langfredag og påskedag med musik og glæde.

Folkekirken spiller på alle tangenter for at gøre påsken mere nutidig og forståelig. Flere kirker laver sammenhængende forløb hen over hele påskeugen, så hver dag nemmere glider over i en ny. Det viser en rundringning til 10 præster, som Kristeligt Dagblad har lavet.

LÆS OGSÅ: Nyt lys på kirkens mørkeste dag

Specielt skærtorsdag med et fælles måltid i kirken har slået an i mange kirker. Her bliver gudstjenesten ofte rykket til torsdag aften, så menigheden kan spise aftensmåltidet sammen med den sidste nadver som forbillede. Sognepræst i Kirke Saaby og Kisserup Poul Joachim Stender var en af de første, der prøvede det for over 10 år siden, hvor han lavede en omdiskuteret skærtorsdagsmiddag med en kuvertpris på 500 kroner.

Den store ændring, hvad angår påsken, er, at man virkelig fejrer højtiden nu. Påsken er blevet dramatiseret og er blevet meget mere visuel. Man understreger forløbet mere end nogensinde før, siger Poul Joachim Stender, der selv engang har taget et æsel med ind i kirken palmesøndag.

Det gør han dog ikke igen, for der var rigelig oprydning af dyrets efterladenskaber efterfølgende.

Der findes ingen præcise undersøgelser af kirkegangen i påsken, men de præster, Kristeligt Dagblad har talt med, vurderer, at den er stigende. Lektor i kirkehistorie Kurt E. Larsen ser det som en fordel, at påsken indeholder så mange aspekter, at man hen over ugen kan tiltrække forskellige grupper af mennesker. Hvor børnefamilierne kommer palmesøndag, kan man tiltrække dem, der søger mere stilhed, langfredag.

Påskegudstjenesterne er ikke blevet så alternative, at de er flyttet væk fra kirkens fysiske rammer. Det handler også om påskevejret, som ofte er uforudsigeligt. Lidt udendørs kan man dog komme. Nogle kirker vælger at følge den ortodokse tradition, hvor de går rundt om kirken påskedag eller natten mellem påskelørdag og påskedag og råber Kristus er opstanden. Ja, han er sandelig opstanden.

Noget af det gennemgående er så meget krop som muligt, herunder spisningen skærtorsdag. Der er også genoptagelser af ældre traditioner, såsom at lave noget sammenhængende over hele påskeugen, siger lektor i praktisk teologi Hans Raun Iversen.

Kirkekonsulent Poul Langagergaard ser også en stigning i de alternative gudstjenester i folkekirken, specielt med mere drama i påsken. Han mener, at folkekirken er blevet bedre til at kigge på det hele menneske, hvilket afspejles i de nye måder at lave gudstjenester på.

Det samme oplever sognepræst i Havdrup Kristine Stricker Hestbech:

Der er en voksende gruppe af kirker og præster, der arbejder med påsken som et samlet forløb, hvor den ene dag glider over i den næste, for påsken er jo et langt drama. Påsken har virkelig svigtet førhen, fordi den har været så lidt folkelig.

Hun er dog ikke tilfreds med alle de måder, man dramatiserer på.

Når man skal gøre noget kropsligt og sanseligt i den danske folkekirke, så gør man det til en børnegudstjeneste. Det ser man for eksempel palmesøndag. Jeg ønsker, at man tør gøre en almindelig højmesse mere kropslig, siger Kristine Stricker Hestbech.