Taizé er blevet en del af moderne spiritualitet

Danske kirkeledere er enige om, at broder Rogers betydning for vore dages kristne åndelighed og økumeniske tankegang ikke kan overvurderes

Efter overfaldet på broder Roger samledes efterhånden flere og flere sørgende i Taizés store gudstjenestehal, Forsoningskirken. Det var en 36-årig sindsforvirret, rumænsk kvinde, som dræbte den kendte kirkeleder. -- Foto: Scanpix.
Efter overfaldet på broder Roger samledes efterhånden flere og flere sørgende i Taizés store gudstjenestehal, Forsoningskirken. Det var en 36-årig sindsforvirret, rumænsk kvinde, som dræbte den kendte kirkeleder. -- Foto: Scanpix.

Broder Roger, som stiftede det kristne, økumeniske fællesskab Taizé, har sat store fingeraftryk på den moderne, kristne spiritualitet, som slår igennem i flere lande rundt om i Europa. Det siger en række danske kirkeledere efter mordet på Taizé-stifteren.

– Hans betydning er større, end vi aner på nuværende tidspunkt, siger Københavns domprovst, Anders Gade- gaard.

– Jeg tror, at man i fremtiden kommer til at sammenligne ham med en person som Frans af Assisi og som en af de mest betydningsfulde åndelige ledere i kristendommen. Han har lært det moderne menneske at interessere sig for åndelighed og spiritualitet, og han har givet også ungdommen et fromhedsudtryk, som er i pagt med nutiden. Han står for et afgørende nybrud i det 20. århundrede. Han har fået almindelige protestanter og katolikker til at samles i et fællesskab, som i stigende grad også er kommet til at omfatte ortodokse kristne, siger han.

Også biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, der tidligere har siddet i Det Lutherske Verdensforbunds øverste ledelse, understreger broder Rogers og Taizés betydning for den moderne, kristne spiritualitet.

– Det er vanskeligt at overvurdere broder Rogers betydning for spiritualiteten i de kristne kirker. Han har forenet det økumeniske arbejde med en spiritualitet, som mange kirker – herunder også den danske folkekirke – lader sig inspirere af. Han har desuden åbnet den katolske kirkes øjne for de ændringer, der er sket i samfundet og dermed vist nødvendigheden af liturgiske reformer og det økumeniske arbejde, siger han.

Ifølge Karsten Nissen var en af broder Rogers styrker, at han var økumeniker og åndelig leder på en gang. Han kunne fokusere på det, som kristne har tilfælles, frem for at hæfte sig ved de kristne kirkers konfessionelle forskelle.

– Han har skabt en bevægelse, der peger på det fælles åndelige i kristendommen og forholdet mellem det personlige liv og den kristne tro. Han har været med til at skabe et fundament for, at både katolikker, protestanter og ortodokse anerkender hinanden som kristne og har noget tilfælles. I Taizé lever man enheden, som om den er der. På sin vis står Taizé bag det stærkeste opgør med de officielle kirkers manglende evne til at manifestere den kristne enhed, siger Karsten Nissen.

For den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, står broder Roger mest af alt som den store samler. Han stiftede Taizé efter Anden Verdenskrig og var forsoneren mellem de stridende parter. Ifølge Kozon var forsoning og fællesskab om-drejningspunktet for hele hans virke, og det har smittet af på kirkernes dialog i dag.

– I virkeligheden var broder Roger ikke en økumeniker i dialog, det har han ladet kirkerne om. Han stod for økumenisk væren. Gennem bøn og tilbedelse har han stilfærdigt stillet sig over for Gud med vilje til forsoning, men har ladet Gud om tempoet.

Sognepræst i Viborg Birgitte Thun har flere gange med sin mand, Flemming Stentoft, besøgt Taizé.

– Han havde stor betydning for især de unge, som han satte en bevægelse i gang for. Han skabte et sted, hvor de unge og yngre kunne føle sig velkomne, og han gjorde det i et religiøst sprog, de kunne forstå. Bogstaveligt talt blev alt oversat til selv det fjerneste sprog. Med sin ydmyge tilgang og troværdighed lykkedes det for ham at få menneskers øjne op for forsoning mellem folkeslag og kirker. Han gjorde det ikke ved selv at skabe en bevægelse, men ved at leve et troværdigt liv, som folk af egen fri vilje gerne ville komme og være med i. Efter ungdomsoprøret og den efterfølgende utroværdighed var broder Roger et troværdigt element for ungdommen, siger Birgitte Thun.

Baptistpræst Poul A. Beck har otte gange været i Taizé. Den ene gang var i 2000, hvor samtlige af landets baptistpræster havde lagt deres årlige konvent i Frankrig.

– Broder Roger gav sit liv i solidaritet med andre. Han havde et enestående liv, og på en måde var hans død lige så dramatisk som hans liv. Han henviste til, at kilden findes dybt nede i hvert enkelt menneske, og at der der i virkeligheden findes den samme længsel efter Gud hos alle uanset kirkelig konfession. Det har broder Roger sat ord og melodi på, siger Poul Beck.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

hornemann@kristeligt-dagblad.dk

Taizé

I 1940 bosatte broder Roger sig i Taizé i det sydlige Bourgogne i Frankrig. Han ville finde et hus, hvor han kunne bede og mødes med folk. Han stiftede broderskabet i 1949. I dag er der om sommeren 5000 besøgende i Taizé om ugen. Der er 100 brødre i Taizé, henholdsvis katolikker, anglikanere, reformerte og protestanter. Som bror i Taizé afgiver man løfte om et liv i cølibat og fattigdom. 80 af brødrene bor i Taizé, og resten lever i andre lande. Der er ingen danske brødre, men to svenske. Taizé har en særlig musiktradition, der blandt andet er repræsenteret i den nye udgave af Den Danske Salmebog. Flere kirker holder Taizé-inspirerede gudstjenester.