Tillid er altafgørende i forholdet mellem muslimer og kristne i Europa. Hvis terroren skal bekæmpes, skal muslimer være ligestillede i den offentlige debat og i samfundet. De skal ikke kun høres, når det drejer sig om terror og fundamentalisme.
Det var hovedbudskabet fra den schweiziske islam-forsker, debattør og professor ved Oxford Universitet i England Tariq Ramadan, der forleden var gæst på Krogerup Højskole ved Humlebæk i Nordsjælland. Ud over ham bestod panelet af Jakob Ilum, der er leder af Politiets Efterretningstjenestes (PET) Forbyggelsesenhed, Anja Dalgaard-Nielsen, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier samt Krogerup Højskoles forstander, Erik Boel, der også er formand for Europabevægelsen.
Debatten drejede sig om, hvordan terror i fremtiden kan undgås i Europa og Danmark. Det havde Jakob Ilum fra PET et bud på:
Terror overvindes ikke ved at ekskludere de unge radikale muslimer fra samfundet, men ved at inkludere dem. Vi bliver nødt til at tale med alle grupper i samfundet. Også dem, vi ikke er enige med.
Lige nu sker det igennem rollemodeller fra de muslimske miljøer. De kan bedre end os nå ud til de udsatte unge muslimer.
På trods af at terror ofte forbindes med islam og muslimer, mindede Tariq Ramadan om, at vold og terrorisme ikke kun er et muslimsk problem. Det er også et europæisk problem. Dette begrundede han med, at mange af de muslimer, der i de seneste år er blevet dømt for terror, er vokset op i Europa.
De unge terrorister kommer fra et muslimsk miljø i et europæisk samfund. Ofte beskylder det europæiske samfund det muslimske miljø for ikke at have grebet ind tidligere og omvendt, men så let er det ikke. For det er jo ligesom et barn, der både har en far og en mor. Og hvis barnet opfører sig forkert, så er det ikke kun den ene forælders skyld, men dem begge, sagde han.
Men hvem er så skyld i terror? Det spørgsmål svarede PET-chef Jakob Ilum på:
Vi har alle et ansvar for at undgå voldelig radikalisering af unge mennesker. Vi skal passe på ikke at udpege grupper i samfundet, som vi ikke taler med.
Vi skal i dialog med alle. Også de grupper, der ikke er enige med os. Ellers ville dialogen ikke gavne noget.
At man har lov til at have forskellige meninger, er også vigtigt for Tariq Ramadan. Han ser sig selv som en loyal samfundsborger, men han vil have lov til at være kritisk:
Hvis jeg skal tage del i samfundet, skal jeg også have en mening om det. Jeg er muslim, men også medborger. Og derfor har jeg også meninger om andet end det, der har med islam at gøre.
Tariq Ramadan ser intet problem i at være både europæer og muslim. Men han mener, at samfundet gør det til et problem:
Hvis der har været et terrorangreb, er der ingen, der beder kristne europæere om at tage afstand fra det. Men som muslim skal man tage afstand. Og det er forkert, når langt de fleste muslimer mener, at brugen af vold ikke er forenelig med islam.
Fatale og ødelæggende terrorangreb i Europa skal undgås, sagde Tariq Ramadan.
Og hvis det skal lykkes, er det vigtigt, at regeringerne i Europa får en mere stabil og langsigtet integrationspolitik. For det er usikkerheden og den stadige forandring i politikken, der er med til at skabe de radikale unge. Men først og fremmest er det essentielt at skabe en dialog med de muslimske samfund. Præcis som Jakob Ilum og PET allerede gør nu:
Man skal tale sammen. Finde dem, der bliver hørt i lokalsamfundet og tale med dem. Vi bliver nødt til alle at sidde ved samme bord. Og så bliver regeringerne nødt til at se de muslimske samfund som en del af løsningen på terrorismen, frem for som en del af problemet, sagde Tariq Ramadan.