Imamloven
Den såkaldte imamlov eller forkynderlov blev udløst af TV2-dokumentaren ”Moskéerne bag sløret”. Optagelser med skjult kamera viste, hvordan man i Grimhøjsmoskéen i Aarhus udtalte sig kontroversielt om vold i opdragelsen, kvinders arbejde sammen med mænd og om stening som retfærdig straf.
Det førte til en række love, blandt andet en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere, som kan udelukkes fra indrejse, og kriminalisering af ”udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring”. Hele det religiøse Danmark protesterede mod mistænkeliggørelse af religion generelt og knægtelse af ytringsfriheden.
Pavens besøg i Sverige
2016 blev økumeniens år. Pave Frans besøgte Lunds Domkirke i Sverige for at markere Reformationen, der førte til en splittelse af den katolske kirke og dannelsen af nye protestantiske kirker.
Den økumeniske verdensbegivenhed fandt sted på reformationsdagen, den 31. oktober 2016. Det katolske overhoved bad for kirkelig enhed sammen med præsidenten for Det Lutherske Verdensforbund, den palæstinenske biskop Munib Younan, og forbundets generalsekretær, chileneren Martin Junge.
Den historiske gudstjeneste blev fulgt af et show foran 10.000 mennesker i Malmø Arena, der blev transmitteret til lutheranere og katolikker over hele kloden. Budskabet var, at kirkerne efter 500 års skilsmisse fremover skal hele sårene fra kirkesplittelsen og samarbejde om for eksempel at hjælpe verdens flygtninge og nødlidende.
Menighedsrådsvalg
Menighedsrådsvalget den 8. november var en lakmusprøve på opbakningen til det folkelige arbejde med at drive folkekirken lokalt. Det traditionelle menighedsrådsvalg har været afviklet siden 1903 og var tidligere ofte en kampplads for forskellige kirkelige retninger som de grundtvigske og missionske.
Men i dag er det nogle steder blevet en kamp for at få fyldt rådene op. ”Antallet af menighedsråd var lavere, og der var færre valg mellem to eller flere lister end for fire år siden,” lød det fra Kirkeministeriet. 51 menighedsråd holdt valg i år, mens tallet var 85 ved menighedsrådsvalget i 2012. Til gengæld var stemmeprocenten næsten uændret i forhold til sidste valg.
I begyndelsen af det nye år ventes Kirkeministeriet at fremlægge forslag til, hvordan et menighedsrådsvalg kan se ud i fremtiden.
Reformationsfejring
Den 31. oktober 2016 begyndte folkekirkens fejring af 500-året for Reformationen, altså et år før Reformationen vil være 500 år gammel. Stribevis af gudstjenester, arrangementer og events blev afholdt mange steder i Europa.
Herhjemme har det året igennem været heftigt debatteret, om Reformationen har haft betydning for velfærdsstaten, og hvad bruddet med den katolske kirke betyder for protestantiske samfund som det danske i dag. Kritikere har gjort gældende, at Reformationen på mange områder havde både gode og dårlige sider. Fejringen vil fortsætte i 2017.
Ateister: Hvorfor tro på Gud?
I marts søsatte landets ateister en kampagne, der havde til hensigt at få danskerne til at melde sig ud af folkekirken.
”Hvorfor tro på Gud?” lød det fra Ateistisk Selskab på nogle af landets bybusser.
Det lykkedes i et vist omfang. Da regnskabet blev gjort op for de første ni måneder af året, havde over 20.000 medlemmer af folkekirken meldt sig ud, og en del af den bevægelse skyldtes ifølge iagttagere ateistkampagnen. Folkekirken reagerede ikke med tilsvarende kampagner, men diskuterede i stedet, hvad man kunne lære af udviklingen. Ateisterne jublede og ville ikke udelukke flere kampagner.
Ny kirkeminister
Bertel Haarder er et kendt ansigt i folkekirken gennem mange år, og flere gange har han været kirkeminister, senest fra den 28. juni 2015 til den 28. november 2016.
Her blev han afløst af Liberal Alliances Mette Bock, der som del af en ny regering blev udnævnt til både kirkeminister og kulturminister.
Mette Bock er 59 år og har været folketingsmedlem siden 2011. Inden ministerudnævnelsen har hun gjort sig til talsmand for, at staten ikke længere skal give tilskud til præsteløn, og at hun gerne ser civilregistreringen flyttet fra folkekirken til kommunerne.
Det er dog langtfra sikkert, at det er noget, den nye minister vil kæmpe for, bebudede hun efter udnævnelsen. Både De Konservative, der er i regering, og det store støtteparti DF er imod.
Skal asylansøgere døbes?
Flygtningestrømmen i 2015 kunne for kirkernes vedkommende mærkes langt ind i 2016. Ifølge skøn fra Folkekirkens Asylsamarbejde gik op mod 300 asylansøgere til dåbsundervisning i folkekirker og frikirker i midten af april. Det skønnes, at flere hundrede indvandrere er blevet døbt i løbet af året.
Der rejste sig en debat, da kirkeminister Bertel Haarder advarede mod at døbe asylansøgere, inden deres sag var færdigbehandlet. Men biskopperne var af en anden mening: Kommer asylansøgere med et oprigtigt ønske om at blive døbt, bør præsten imødekomme det, uanset om ønsket kommer, mens asylansøgerne er ved at få afgjort deres sag i Danmark.
Samtidig kunne flere asylcentre melde om religiøs chikane, og flere af de chikanerede var indvandrede kristne. En leder af et asylcenter erkendte tilfælde af religiøs chikane, men man mente ikke, at det var et generelt problem.
Danske Kirkedage
Danske Kirkedage er blevet holdt i byer landet over siden 1968, men i år var de for første gang kommet til hovedstaden, og det under navnet Himmelske Dage.
Pladser, torve, kirker, gader og mødelokaler i Københavns indre by var taget i brug, og det fik ifølge arrangørerne 30.000 interesserede deltagere til de hundredvis af forskellige arrangementer.
Det var det højeste besøgstal i kirkedagenes historie, en succes som af mange blev forklaret med, at kirkedagene befandt sig ude i byrummet, hvor folk færdedes, og ikke var gemt bort i en hal eller afgrænset område. For indsatsen modtog Himmelske Dage Kristeligt Dagblads Initiativpris.
Danmark er et kristent land...
I det nye regeringsgrundlag blev politikken omkring folkekirken ført videre: ”Danmark er et kristent land, og den evangelisk-lutherske kirke indtager en særstatus som folkekirke. Denne særstatus vil regeringen bevare.”
Forholdet mellem danskhed og kristendom kom også på dagsordenen, da daværende kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) igangsatte et forløb, der skulle føre til en danskhedskanon. Mange tusinde stemte om, hvilke samfundsværdier der skal udgøre den nye kanon. Den kristne kulturarv blev stemt ind sammen med medmenneskelighed og hygge.
Samtidig viste en international undersøgelse, som blev offentliggjort i begyndelsen af året, at færre i befolkningen ser kristendom som et kriterium for danskhed. I 2003 mente 15 procent af den voksne befolkning, at det at være kristen var en meget vigtig forudsætning for at være dansk, men i 2013 var det kun 9 procent, der delte den opfattelse.
Sløjfning af gravsteder
Efter en længere offentlig debat vedtog Aarhus Byråd, at kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Risskov skal sløjfes. 235 gravsteder skal fjernes for at give plads til et nyt boligbyggeri.
Biskop i Aarhus Stift Henrik Wigh-Poulsen forsvarede kirkegården, men den tidligere biskop Kjeld Holms tilladelse til at fjerne kirkegården kom altså til at stå ved magt. For år tilbage udspillede den samme diskussion sig i Nykøbing Falster, hvor et supermarked ville udvide på et areal, som fungerede som p-plads, men var en tidligere kirkegård, hvor blandt andet grundlovsfaderen D.G. Monrad lå begravet.
Planerne blev opgivet. Sådan kommer det ikke til at gå i Aarhus, hvor det endelige forslag skal i borgerhøring, men der kan kun justeres på størrelsen og mængden af det nye boligbyggeri, som efter planen går i gang i 2020. Samtidig vil der blive oprettet en mindelund, et lapidarium, hvor de gamle gravsten kan stå i fred.