Tidebønner er et værn mod den selvcentrerede bøn

En dagsrytme med skemalagt bøn kalder på fællesskab, lyder det fra kristent kollektiv. Ny bog med tidebønner er netop udkommet

Det er min oplevelse, at åndelige praksisser i faste former er begyndt at vinde frem,” siger Michael Møller-Hansen. –
Det er min oplevelse, at åndelige praksisser i faste former er begyndt at vinde frem,” siger Michael Møller-Hansen. –. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

Der er en grund til, at Fadervor er en fælles bøn til vor Fader, hvor vi beder om vort daglige brød og beder Gud forlade os vore synder, som vi tilgiver andre. Vores Gud er en fællesskabets Gud.

Ordene stammer fra den nyligt udkomne bog med og om tidebønner Komme dit rige, som er skrevet af de tre amerikanere Shane Clai-borne, Jonathan Wilson-Hartgrove og Enuma Okoro.

Medicinstuderende Michael Møller-Hansen har læst korrektur på bogen og bruger den i det kollektiv, hvor han bor med 13 andre unge københavnere.

LÆS OGSÅ: Fire ud af fem tror på bønners magt

Tidligere har de gjort meget forskelligt under den daglige aftensamling i kollektivets fællesstue, men tidebønnerne har den seneste måned fungeret som en samlende form for alle kollektivets beboere, der har baggrund i både folke- og frikirke.

Jeg har selv hørt fra nogle med frikirkebaggrund, at de skulle vænne sig til tidebønner, fordi de ikke er vant til at bruge liturgi i gudstjenesten. Der er noget i den faste form, som strider imod det, de og jeg er blevet opdraget med. For eksempel de frie bønner. For nogle kan det virke lidt upersonligt med tidebønnerne, forklarer Michael Møller-Hansen, der selv er vokset op i Baptistkirken og kommer i frikirken Regen, der udspringer af Baptistkirken.

Tidebønnerne, som er faste bønner, der hører til på bestemte tider af døgnet, lægger op til, at gruppen beder for andre end sig selv, og i kollektivet er de glade for punktet i tidebønnen, der hedder bønner for andre med plads til at bede for eksempelvis studiekammerater og kolleger, inden der sluttes af med et fælles Fadervor.

For Michael Møller-Hansen er tidebønnerne svaret på den opfordring, han siden teenageårene har fået af forskellige kristne ledere om hver dag at holde en personlig andagt, men som ingen rigtigt har kunnet fortælle, hvordan skal gøres.

Han kom for nogle år siden med i gruppen af folk, der tidligere har arrangeret såkaldte ørkengudstjenester i København med inspiration fra oldkirken. Her fandt han ud af, hvad tidebønnen kan give af form og rytme til livet og troen på Gud.

Vi er lidt postmoderne i kollektivet og bruger morgenbønnen om aftenen, fordi det er der, vi har tid til at samles. Så har jeg en anden form for tidebøn, som jeg bruger om morgenen,siger han og fortsætter:

Vi protestanter har lidt under, at rødderne til det katolske og ortodokse er kappet. Men det er min oplevelse, at åndelige praksisser i faste former er begyndt at vinde frem. Også i det frikirkelige. Retræte, faste, pilgrimsvandring og genopdagelsen af nadverens mysterium er alt sammen eksempler på, at vi længes efter vores kirkelige rødder, siger han.

Tidebønnerne i den nye bog præsenterer også læseren for meget forskellige bibeltekster.

En gang imellem er vi for dårlige til at læse i Bibelen. Her hjælper tidebønnerne, så man får læst i dele af Bibelen, man ellers ikke ville læse i, siger han.

Han peger på den risiko, der er ved at bede alene. Nemlig at Gud lettere kan reduceres til en personlig Gud, og at bønnen handler om egne behov i forhold til Gud.

Tidebønner kan gøre, at man ikke bliver selvcentreret i sin andagt. Det kan være godt at dele alt, hvad der rører sig, men det er også godt at have et tidspunkt på dagen, hvor det ikke handler om vores hverdag, men hvor vi kigger samme vej som fællesskab, siger Michael Møller-Hansen.

Bogen Komme dit rige indeholder desuden tekststykker i bønnerne, der henviser til begivenheder og personer i kirkens historie.

Fællesskabet på tværs af kirker understreges også af, at man beder i samme rytme, som kirken har gjort før os, og at der er historiske henvisninger. Så det er ikke en bøn, der afhænger af vores ord, men nogle bønner, som er bedt før os.