Man kunne måske forvente, at radiovært Michael Jeppesen var blevet allergisk over for Bibelen.
Som barn i Jehovas Vidner læste han den fra ende til anden – mange gange. Det var der prestige i. Og så var der ikke så meget andet at lave, når man sad til alle de ”kedelige” møder, som han siger. Dengang skulle Bibelen dog læses med nogle helt bestemte briller, så den linje for linje bekræftede vidnernes tankegang.
Nu tager radioværten igen fat på at læse den linje for linje – men han har smidt de gamle briller væk. I programmet “Jeppesens Bibelskole” på Radio24syv, som har premiere i aften, vil han sammen med filosof Rasmus Ugilt over en periode på fire år læse sig igennem Bibelen. I løbet af 5-20 minutter vil de to på alle hverdage tygge sig igennem den gamle skrift – bid for bid ”for at blive så klog på Bibelen som muligt”. Slet og ret.
”Jeg er af den overbevisning, at vi skylder Bibelen rigtigt meget. Nej, det er dumt sagt – vi skylder kristendommen rigtig meget,” siger han.
”Jeg tror, vi er grundkristne hele vejen igennem. Det er kristendommen, der på alle måder har formet vores liv. Uden kristendom tror jeg ikke, vi havde fået universiteterne, jyske lov, rettigheder til den enkelte, og vi havde heller ikke oplevet, at folk gik ud og sagde, at de ville hjælpe til, da syrerne kom til vores grænse. Så havde det hele stadig handlet om den stærkes ret. Er man af den overbevisning, ja, så er Bibelen ikke helt uinteressant.”
Michael Jeppesen fik ideen til næsten dagligt at tygge drøv på en lille bid af Bibelen, efter at han havde lyttet til et radioprogram, hvor en professor og James Joyces-kender i hver udsendelse brugte fem minutter på at nærlæse én enkelt sætning fra Joyces forfatterskab.
”Det slog mig: det skulle vi da også gøre med Bibelen. Radio24syv er en borgerlig drøm, der er gået i opfyldelse, og når regeringen nu har skrevet, at vi er et kristent land, kan vi da i hvert fald efterlade én ting, som de borgerlige i den sammenhæng kan være stolte af.”
Hvis Bibelen skulle læses på samme måde som professorens Joyce-læsning, ville det tage 500 år at komme igennem den, mener Jeppesen, så han vælger at gå i dybden med de mest spændende passager i programmet og blot referere de kedeligste. Det første år vil gå med Mosebøgerne og andre skrifter i Gamle Testamentes første del, andet år går med Job, Salmerne og profeterne, tredje år med evangelierne og fjerde år med Paulus breve og Åbenbaringen.
”Bibelen er jo megaspændende at læse i, men der er ikke særlig mange, der gør det. Alle børn i hele den vestlige verden bliver undervist i den, men ellers snakker vi aldrig om den. Jeg har læst Første Mosebog for min søn og fandt ud af, at den også virker for børn. Jeg sprang dog over de voldsommeste passager om sex og blod og drab. Det er jo nogle vilde historier. Man kan også læse den som en slægtsroman. Det er en ren page-turner,” siger han.
Hvis den er så spændende, hvorfor taler vi så ikke mere om den?
”Det er jo fordi, vi har erstattet Gud med andre ting. Hele den dér søgen efter mening med livet, tror jeg, er en kristen kulturarv. Når den 45-årige forretningsmand jagter sin tredje ironman, og når vi står og sveder nede i fitnesscentret, så handler det om den samme jagt efter mening som hos dem, der gik i kloster i gamle dage. Vi søger stadig, men vi ser ikke længere Gud som ham, der giver mening i livet.”
I præsentationen af programmet skriver Radio24Syv, at værterne ikke vil være tyngede af religiøse eller teologiske bånd, men samtidig vil tage Bibelens ord for ”gode varer”. Betyder det også, at noget så omdiskuteret som Jesu opstandelse vil blive læst og taget for pålydende? Ja, siger Michael Jeppesen.
”Når vi taler om opstandelsen, vil vi tage den for gode varer. Vi lægger ud med kapitel et i Første Mosebog, hvor der står, at ”i begyndelsen skabte Gud himlen og jorden”. Det er absurd at tale om en begyndelse, for hvad var der før? Men den præmis må vi æde. Hvad der var før Gud, er ikke det, det handler om. Vi tager Bibelen for gode varer og siger yes, Gud har skabt himlen og jorden, alt kan ske.”
Har Bibelen en religiøs betydning for dig?
”Jeg ved ikke helt selv, hvad jeg tror på. Bibelen ser jeg nok mere som en samling virkelig gode historier end noget religiøst. Jeg ville virkelig gerne tro. Men jeg kan ikke tro på Gud forstået på den måde, at jeg ved, han findes. Det tror jeg faktisk ikke, der er mange, der kan. Selv moder Teresa tvivlede det meste af tiden.”
Jeppesens favoritter er fortællingerne om Jesu liv, som beskrives i de fire evangelier. Der er især swung over dommen over Jesus og korsfæstelsen, mener han. Længere er den ikke. Det er heller ikke så svært for ham at komme i tanke om de ifølge ham mest usammenhængende bibelsteder.
”Der er ufatteligt mange underlige steder i Bibelen. Tag for eksempel ham profeten, som forbander nogle børn, fordi de har råbt skaldepande efter ham, og der så kommer en bjørn og slår børnene ihjel. Det er jo vanvid,” siger han med henvisning til en fortælling om profeten Elisa i Det Gamle Testamentes anden Kongebog.
Jeppesen voksede op i en familie af Jehovas Vidner i Silkeborg i Midtjylland. Det var dem, der lærte ham at læse i Bibelen, men læsningen skulle altid passe ind i Vidnernes tankegang, fortæller han.
Kan man godt læse Bibelen anderledes, når man har brugt så meget tid på at læse den på en bestemt måde?
”Sekter som Jehovas Vidner vil udbrede et budskab, som placerer sig et sted mellem noget politisk og noget religiøst, og de bruger hele tiden Bibelen til at forsvare deres synspunkter med. Jeg kan ikke bruge Bibelen som en rettesnor i mit liv, og det er klart, at det giver en større frihed til at læse den, som jeg vil. Der er mange nye læsninger af Bibelen hele tiden – så nej, det har ikke været svært at aflægge den gamle læsning.”