Til angreb på højmessen

FREMTIDENS KIRKE: Folkekirken skal tilpasse sig nutidens individualister for ikke at miste grebet i befolkningen, mener den fynske sognepræst og mediemand Egon Lausen og får støtte af teologiprofessor, som mener, kristendommen er under forvandling

– I dag er der et udtalt behov for at få pustet liv og bevægelse i kristendommen, siger sognepræst Egon Lausen, som blandt andet ønsker højmessen i folkekirken lavet om. –
– I dag er der et udtalt behov for at få pustet liv og bevægelse i kristendommen, siger sognepræst Egon Lausen, som blandt andet ønsker højmessen i folkekirken lavet om. –. Foto: .

Folkekirken har alt for længe talt hen over hovedet på størstedelen af sine medlemmer. Stædigt holder den fast i højmessen som den primære gudstjenesteform. Og det på trods af, at højmessen i form og indhold rammer fuldstændig forbi alle andre end den lille trofaste skare, der søndag efter søndag tropper op i kirken.

Så kontant lyder meldingen fra Egon Lausen, der i 27 år har været sognepræst i landsbysognene Kerte og Tanderup på Fyn. Han er en af landets flittigt benyttede foredragsholdere og blev for år tilbage kendt som udvikler og tilrettelægger af Danmarks Radios tv-gudstjeneste.

Selvom han ved, det vækker modstand at pille ved højmessen, ser han det som en helt nødvendig udvikling, hvis folkekirken skal fremtidssikres.

Højmessen fungerede før i tiden, da vi havde en enhedskultur, og befolkningen var fortrolig med kirken. Men det er forfejlet at tro, den kan fungere i vores moderne tid, som består af subkulturer og masser af individualister, siger Egon Lausen.

Kirken skal i langt højere grad end i dag satse på målrettede specialgudstjenester, afstemt efter medlemmernes ønsker, mener Egon Lausen.

En meditationsgudstjeneste er en måde at møde det moderne menneske på. Her er der stilhed og tid til eftertanke og intet forpligtende fællesskab.

Sognepræsten finder det indlysende, at kirken ikke længere skal fokusere på det kristne fællesskab. Mennesker organiserer sig i netværk, og derfor er det efter hans vurdering de færreste, der har brug for kirken som social ramme.

Kan kirken formidle fællesskab mellem Jesus og den enkelte, er det rigeligt, fastslår sognepræsten.

Andre målrettede initiativer, der ifølge Egon Lausen bør præge kirkekalenderen, er børne-, gospel-, sølvbryllups- og ældregudstjenester. Ikke kun som et supplement til højmessen, som det allerede sker mange steder, men som en reel erstatning af denne.

Det er håbløst, at vi skal bruge al den tid og energi på at planlægge og holde højmesse søndag efter søndag til glæde for det, som kan ligne en lille kristen sekt.

En anden måde at frigive ressourcer til flere alternative gudstjenester er ifølge sognepræsten at skabe en ny sognestruktur. Han lægger op til, at fem-seks sogne går sammen om en fælles gudstjenesteplan, hvor hver enkelt kirke profilerer sin særlige form.

Biskop over Fyens Stift Kresten Drejergaard har i mange år slået til lyd for en ny pastoratstruktur. Han mener ligesom Lausen, at tiden nu er inde til storpastorater, hvor for eksempel fire præster samarbejder i team om seks kirker.

Men idéen med flere målrettede specialgudstjenester får en køligere modtagelse.

I dag har vi allerede et væld af tilbud, og vi opdrager danske kirkegængere til at være specialister. Jeg ser et langt større behov for at finde ud af, om de forskellige grupper af specialistkirkegængere kristeligt set har noget til fælles, siger Kresten Drejergaard.

Den fynske biskop har for nylig udsendt et cirkulære til øens præster og menighedsråd, hvor det gøres klart, at der hver søndag skal afholdes mindst én gudstjeneste i hvert pastorat. Egon Lausen kan kun se det som en indskærpelse af, at højmessen fortsat skal være kirkens varemærke.

Men kirken graver sin egen grav, hvis den ikke finder ud af at indrette sig efter den tid, den befinder sig i, fastslår Egon Lausen. Landets præster skal komme den moderne verden i møde og blive langt bedre til at svare på de spørgsmål, mennesker i dag stiller.

Hidtil har vi haft kirke, fordi evangeliet skal forkyndes. Men i stedet bør vi sige, at vi har kirke, fordi evangeliet skal høres, forklarer sognepræsten sit synspunkt.

Helvi Pedersen fra Hune Kirke ved Blokhus har været til et af Egon Lausen foredrag og finder hans tanker opløftende.

Han flytter fokus fra afsender til modtager, og gør kirken optaget af dem, der lytter, siger Helvi Pedersen.

Viggo Mortensen, professor, dr.theol. på Aarhus Universitet ser folkekirkens forbindelseslinje til den statslige administration som en væsentlig forklaring på, at folkekirken på visse områder fremstår som en tung institution. Han hilser nye initiativer velkommen.

Når kristendommen er under forvandling, så må også kirken ændre sig, og her kan målrettede initiativer og et tæt samarbejde mellem kirkerne være en af de nye veje. Den udvikling er allerede i gang, særligt i det indre København, hvor kirkerne har delt sig op, så nogle tager sig af de unge, andre af det sociale, andre igen af det musikalske og så videre, fortæller Viggo Mortensen.

Men samtidig betoner teologiprofessoren, at folkekirken befinder sig i en overgangssituation, hvor det er vigtigt, at den, samtidig med at den tilpasser sig det nye, formår at holde fast i de traditionelle kerneydelser.

Kirken skal stadig kunne identificeres og være genkendelig. Derfor nytter det ikke, at den smider alt bort i forsøget på at nå nutidens mennesker. Så har den først tabt, pointerer Viggo Mortensen.

Egon Lausen finder ikke historisk belæg for, at kristendommen skal være en fasttømret størrelse. I den tidlige kirke blev budskabet spredt frit til fods. Først da kejser Konstantin i 300-tallet gjorde kristendommen til statsreligion, blev den låst fast bag murene, lyder hans pointe.

Det var statsmagtens måde at få kontrol over religionen på. I dag er der igen et udtalt behov for at få pustet liv og bevægelse i kristendommen.

Og på det punkt ser Egon Lausen perspektiver for fremtiden i tv-mediet og internettet.

Her kan budskabet udbredes frit og levende og nå de mange mennesker, som aldrig sætter deres ben i kirken. Medierne er det vigtigste redskab, hvis folkekirken vil i kontakt med den kirkefremmede befolkning, slutter Egon Lausen.

kirke@kristeligt-dagblad.dk