Til forsvar for helbredelser og tungetale

Sognepræst Nikolaj Kjærby Johansen fra Husum Kirke ved København står i spidsen for en snes præster fra folkekirken, som erklærer sig solidariske med den apostolske frikirke i Danmark

Sognepræst Nikolaj Kjærby Johansen har samlet 21 præster i folkekirken i en solidaritetserklæring til Apostolsk Kirke. – Privatfoto.
Sognepræst Nikolaj Kjærby Johansen har samlet 21 præster i folkekirken i en solidaritetserklæring til Apostolsk Kirke. – Privatfoto.

Da Ekstra Bladet forrige søndag med store typer kaldte Apostolsk Kirke for en skrupskør sekt, skabte det mange reaktioner. Sognepræst Nikolaj Kjærby Johansen fra Husum Kirke ved København blev oprørt over spisesedlerne, som kunne ses over hele landet, og han bestemte sig for at udsende en solidaritetserklæring til støtte for Apostolsk Kirke. Sammen med 20 andre præster står han nu bag støtten til frikirken og i særdeleshed elementer som helbredelse gennem bøn og tungetale, som er en tro på, at Helligånden kan få troende til at bede på ofte uforståelige sprog. Han er ikke bange for, at folkekirken dermed risikerer at blive hængt ud, for det er vigtigt at vise, hvad man tror på.

Hvorfor har I valgt at vise jeres solidaritet på denne måde?

Jeg blev meget oprørt, da jeg så Ekstra Bladets spiseseddel. Der er mange måder at vise sin støtte på, men siden spisesedlen er synlig i offentligheden, vil vi også gå ud og vise vores sympati offentligt.

Men hvorfor viser I jeres solidaritet med en frikirke, som I ofte er meget uenige med?

Der er meget, der skiller os, men vi er alle kristne og har også meget til fælles. Tungetale og helbredelse gennem bøn er endnu ikke så udbredt i folkekirken, men det er helt almindelige elementer af kristendommen, som vi kender helt tilbage fra urkirken og Paulus, og det vil vi gerne forsvare.

På verdensplan er der vækst i de kirker, som inkluderer de karismatiske elementer som de her ting, og det vokser også her i Danmark. Vi kan ikke lukke øjnene, når det bliver hængt ud for at være skrupskørt, som Ekstra Bladet kaldte det.

Men I 21 præster er jo kun en lille del af folkekirken. Tror du, at I har resten af kirken bag jer?

Der skal nok være nogen i kirken, som skynder sig ud og tager afstand til det, men hvis vi bilder os ind, at vi kan være en kirke uden at have Helligånden med, så tager vi fejl.

Hvis folkekirken afviser ting som tungetale og helbredelse gennem bøn, udvander den Bibelens budskab, og det er ikke holdbart for en folkekirke. Men jeg tror nu, at vi har mange i folkekirken bag os. Jeg kan med glæde konstatere, at bevidstheden om, at Helligåndens kraft også er virksom i dag, vinder frem også i folkekirken. Efter min mening må det utvivlsomt dog gerne fylde en endnu større del af kirkens liv.

Har du selv oplevet de omtalte fænomener på nært hold?

Jeg har flere gange været til stede, hvor en bøn har vist sin virkning. En gang stod jeg ved siden af en kvinde, hvis ben voksede to centimeter, mens jeg og andre bad for hende. Min faster blev kureret for sin høfeber, fordi der blev bedt for hende. Og jeg gik i skole med en pukkelrygget dreng. Mange år senere læste jeg i avisen, at han var blevet helbredt gennem bøn, og jeg mødte han og kunne konstatere, at det var sandt. Så jeg kan ikke benægte fakta, de her ting sker virkelig.

Det kan være svært for almindelige mennesker at relatere sig til fænomener som tungetale og helbredelse gennem bøn. Er I ikke bange for, at I kan støde folk fra jer med jeres erklæring?

Det Nye Testamente omtaler det som en naturlig del af den kristne kirkes liv, og jeg går ikke ind for at at forandre Bibelens budskab for at tækkes folk. Det kan virke eksotisk for mange mennesker, men jeg tror, det er en skrøne, at vi skal udvande budskabet for at tiltrække folk. Jeg tror nærmere, at vi skal stå ved, hvad vi tror på det virker i det lange løb.

barslev@kristeligt-dagblad.dk