Danske kirkegængere har gennem de seneste årtier oplevet den nytænkning og forandring, der finder sted inden for kirke- og salmesangen. Godt nok er gudstjenester som oftest båret af traditionsrige salmer og toner, men nye tekster og melodier dukker stadig op og tilføjer nye nuancer.
LÆS OGSÅ: Festival hylder ny kirkemusik
Et par af dem, der inden for de seneste år har medvirket til at give musikken i kirkerummet ny klang, er præst Niels Johansen og komponist Werner Knudsen. For to år siden udgav de bogen Hvem kaldte på erantis?, og for ganske nylig er det blevet til en cd af samme navn med 22 sange fra bogen, der følger kirkeårets gang.
Vores mål har været at fastholde det velkendte og samtidig levere små overraskelser og bryde med den klassiske genre. På den nye indspilning er der både sange med kirkeligt og med et verdsligt indhold. På den måde vil vi gerne medvirke til at udvide kirkens musikalske rum, siger Werner Knudsen, der har stået for kompositionen af den nye musik.
I sit daglige arbejde spiller han ikke på kirkens hjemmebane, men er ansat som it-arkitekt i den verdensomspændende computervirksomhed IBM. Alligevel er kirkens toner så langtfra fremmede for ham, idet han har lavet kor- og orgelmusik i over 40 år. For ham har den væsentligste øvelse været i forsøget på at ramme noget nyt at nulstille sit øre for den klassiske salmesang.
Jeg sætter meget stor pris på den velkendte salmetone, som jeg kender så godt. Men vi har også gerne villet lege med den rytmiske klang og for eksempel lave enkelte numre, hvor man bevæger sig væk fra de klassisk inspirerede toner og over i de mere latin-inspirerede toner, forklarer Werner Knudsen, der glæder sig over, at det på den nye cd er lykkedes at veksle fra regelret a cappella til musiknumre med latin-bands.
Ikke blot melodiøst har komponisten og præsten på cden Hvem kaldte på erantis? søgt at kombinere den klassiske salmesang med nye toner til kirkens rum. Også i teksterne har makkerparret stræbt efter nye udtryk.
Flere af sangene er decideret viseprægede. Visen har en fortællende form, den er folkelig og nem at opfatte, siger Werner Knudsen og fremhæver det fælles ønske om at veksle mellem et verdsligt og et kirkeligt sprog.
For eksempel er der to forårssalmer, der fra hvert sit sted tegner et billede af nyt liv og opstandelse. Sol i marts, der stort set kun anvender naturens smukke skabelsesbilleder og kun slet skjulte referencer til den kristne opstandelsesfortælling. Efterfulgt af salmen Gule lilje. Påskesol, hvor budskabet om Kristi opstandelse er omdrejningspunktet.
Selvom Hvem kaldte på erantis? ifølge Werner Knudsen er blevet vel modtaget i landets kirker og menigheder, tør han ikke spå om, hvorvidt de nye salmer, sange og viser bider sig fast i kirkens salme- og sangrepertoire.
Det kræver både held og dygtighed at skabe ny blivende musik til kirken. Vores håb er, at denne nye musik både vil appellere til de kirkevante og til dem, der ikke føler sig på hjemmebane i den traditionelle salmesang.