Kradser man lidt i kræftsyge danskeres livshistorie, kommer kristendommen frem hos langt de fleste. De bruger bare deres helt egne ord og praksis om troen. Det konkluderer teolog ved Københavns Universitet Christine Tind Johannessen-Henry, der i går forsvarede sin ph.d. om tro blandt kræftramte.
Ifølge hendes undersøgelse, som blandt andet bygger på interview med 20 kræft-overlevere og svar fra 1043 kræftpatienter, tror 74 procent på, at der er mere mellem himmel og jord. Selvom udsagnet umiddelbart kan tolkes bredt, viser undersøgelsen, at de kræftramtes forklaringer er gennemsyret af kristne begreber og forestillinger.
Selvom de kræftramtes tro rummer forestillinger, som ikke isoleret set er kristne, som for eksempel genfødsel i ganske andre variationer, indeholder deres tro så mange dele, linjer og brud af bibel-tekst og dogmer om for eksempel Gudfader, offer, kors, ledestjerner, engle og bøn, at vi ikke kan hævde, at det ikke er forbundet med kristendom, siger hun.
Desuden viser undersøgelsen, at 69 procent ser sig som kristne, mens kun 59 procent tror på en gud. At folk kalder sig kristne uden at tro på en gud, skyldes et opgør med traditionelle begreber om kristendom, fortæller Christine Tind Johannessen-Henry:
Kristendommen udspiller sig på andre måder, end vi umiddelbart er vant til at tænke kristendom på. De gør op med den gamle kristendom. De er selv trætte af den gamle Gud.
I undersøgelsen rejser hun spørgsmålet, om der er behov for at revurdere opfattelsen af, hvad tro er for syge mennesker. Og det er der god grund til blandt både sundhedspersonale og præster, mener Peter la Cour, ph.d., religionspsykolog og specialist i sundhedspsykologi:
I sundhedssystemet er der generelt meget stor uvidenhed om trosspørgsmål. Præsterne har også meget lidt viden om danskernes såkaldte hverdagstro. Det har de ikke interesseret sig for. De har været envejsorienterede og hovedsageligt interesseret sig for at udbrede deres eget budskab. Den viden får præster nu, og med den i baghånden er de meget mere velorienterede, når de taler med syge mennesker og folk i krise.
Men hospitalspræsterne er meget bevidste om, at tro blandt patienter kan tage mange former. Det fortæller Dorte R. Sørensen, provst i Odder Provsti og for sygehuspræsterne i Region Midtjylland. Hun mener, at den mangfoldige kristendom også ses hos danskere generelt:
Både blandt raske og på hospitalerne sammensætter folk deres egen form for kristentro. Den almene opfattelse af præsterne er, at de ved noget om Gud og det, der findes mellem himmel og jord. Det stiller krav til præsterne om at være meget åbne og lyttende i samtalerne.
Ifølge Tove Videbæk, formand for Hospice Forum Danmark, er personalet på landets hospicer opmærksomme på at skræddersy behandlingen til den enkelte patient:
Jeg har det helt klare indtryk, at man i hospicesammenhæng allerede er meget lydhøre over for og klar til at dække også den enkelte patients åndelige behov.
Kirke&Tro side 5