Tre ud af fire kommuner byder konfirmationsforberedelse indenfor i skoletiden

Konfirmation i kirke. Pige i konfirmationskjole (Model Released). Nøgleord: Konfirmander ung kvinde hår ...

74 kommuner - ud af 98 - har søgt ministeriet om at give skolerne mulighed for at bruge en mere fleksibel ordning, hvor konfirmationsforberedelsen skal placeres i skoletiden. Indtil videre er det kun 12 kommuner, der har fået tilladelsen, oplyser ministeriet. Foto: Mads Jensen / Scanpix Denmark

74 ud af 98 kommuner har bedt om at måtte lægge forberedelsen i skoletiden, men kun 12 har fået lov. Udviklingen viser, at der føres værdikamp i folkekirken, siger lektor

Det skal være nemmere at få konfirmationsforberedelsen ind i skoledagen. Derfor har undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) søsat en forsøgsordning, så de kommende konfirmander slipper for undervisning i weekender og i sene eftermiddagstimer efter skoletid.

74 kommuner - ud af 98 - har søgt ministeriet om at give skolerne mulighed for at bruge en mere fleksibel ordning, hvor konfirmationsforberedelsen skal placeres i skoletiden. Indtil videre er det kun 12 kommuner, der har fået tilladelsen, oplyser ministeriet.

Forsøgsordningen betyder, at alle skoler i en kommune har mulighed for at fritage eleverne i 7. eller 8. klasse fra den understøttende undervisning i to timer om ugen, så de i stedet kan gå til præst.

Biskoppen i Aalborg Stift, Henning Toft Bro, ser det høje antal ansøgninger som et udtryk for, at kommunerne godt er klar over, at der mange steder har været store problemer med konfirmationsforberedelsen.

”Interessen viser, at kommunerne ikke bare opfatter konfirmationsforberedelsens placering som folkekirkens problem alene. Nu er der så en mulighed for at finde en pragmatisk løsning, så de mange unge, der gerne vil konfirmeres, ikke bliver taget som gidsler, fordi den nye skolereform har konfliktet med skoleloven,” siger Henning Toft Bro.

En undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har vist, at 28 procent af timerne i konfirmationsforberedelsen efter skolereformen ligger uden for skoletiden, hvilket er ulovligt ifølge folkeskoleloven. Den siger, at forberedelsen skal ligge inden for den officielle skoletid, som af Undervisningsministeriet er defineret til mellem klokken 8 og 16.

”Folkekirken har været en del af det danske samfund i hundredvis af år, så det skal vi have til at fungere sammen med vores folkeskole. Det høje antal af kommuner, som nu ansøger, viser, at det er et generelt problem, som skal løses,” siger Mads Jakobsen (V), borgmester i Struer Kommune.

Selvom mange kommuner har ansøgt om en mere fleksibel ordning med konfirmationsforberedelsens placering i skolernes skema, er kun 12 kommuner indtil nu sluppet gennem nåleøjet.

”Det tyder på, at Undervisningsministeriets embedsfolk med unødvendigt bureaukrati forsøger at lægge hindringer i vejen for den fleksibilitet i samarbejdet mellem skole og kirke, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby ellers har lagt op til med forsøgsordningen,” mener Finn Andsbjerg Larsen fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og forklarer:

”Ministeriet har ikke lavet en vejledning til kommunerne, og hvis formuleringerne i ansøgningen ikke indeholder de rigtige henvisninger til alsidig pædagogisk udvikling, bliver de afvist. Det er unødvendigt bureaukrati i en si-tuation, hvor en stor del af kommunerne jo først og fremmest blot er interesseret i at få øget fleksibilitet i placeringen af konfirmand-undervisningen,” siger Finn Andsbjerg Larsen.

Lektor Brian Degn Mårtensson underviser i pædagogik på University College Sjælland og har fulgt debatten om kirke og skole. Han mener, at forsøget kan ses som en imødekommelse af kritikken af de lange skoledage, men også som undervisningsministerens udstrakte hånd til værdidiskussionen i samfundet og en beskyttelse af kulturarven, herunder kirken.

”Initiativet viser, at det nu er blevet muligt at føre værdikamp fra Christiansborg på denne måde. Det er helt klart en støtte til kirken, så den kan genetablere det gode samarbejde med skolerne omkring konfirmationsforberedelsen og en imødekommelse af kritikken af åndløsheden i skolen. Flere politikere er nemlig begyndt at lytte til kritikken af skolereformen, hvorfra værdipolitikken og vores tradition og kultur er forsvundet,” siger Brian Degn Mårtensson.