Troen kan ikke opbygges indefra

Tillid til Gud og mennesker er altid gensidige forhold, mener pensioneret kirkehistoriker Jørgen Stenbæk

Troen har altid været der, men teologistudiet har i høj grad præget og formet pensioneret kirkehistoriker Jørgen Stenbæks tro. –
Troen har altid været der, men teologistudiet har i høj grad præget og formet pensioneret kirkehistoriker Jørgen Stenbæks tro. –. Foto: Lars Aarø/Fokus.

tro&tvivl

Hvordan vil du beskrive din tro?

"Som udgangspunkt betragter jeg ordet tro som et humant udtryk, der gælder menneskelige forhold. Når troen bliver sat ind i en religiøs ramme, er det Bibelens budskab, der skal gøre troen troværdig. Jeg bliver inspireret, når jeg lytter til evangeliet eller læser i Bibelen. Jeg har ikke nogen generelle forestillinger om, hvad min tro går ud på, ud over at det er Bibelens budskab. Man tolker som bekendt Bibelens budskab meget forskelligt. I folkekirken har vi bekendelsesskrifterne, der sammenføjet indeholder folkekirkens tro i kort form. Med den apostolske bekendelse står det i de tre punkter, at vi tror på Gud fader, Gud søn og Gud Helligånd, og det bekender jeg mig til."

Hvordan var forholdet til religion i dit barndomshjem?

"Det var positivt. Jeg er opvokset i Sønderborg. Min mor var hjemmegående, min far var landbrugskandidat ansat i et frøfirma, og han havde en fortid som højskolelærer. Jeg var yngste barn og havde to storesøstre. Mine forældre var medlem af den grundtvigske frimenighed, og jeg blev konfirmeret af den grundtvigske præst Aage Møller, der også var præst i folkekirken. Den tolkning af kristendommen, jeg er opdraget i, svarer til den grundtvigske tradition i bredeste forstand, præsenteret af netop Aage Møller. Mine forældre bad Fadervor med mig hver aften, og da jeg blev stor nok, gik jeg med i kirke, når der var gudstjeneste i frimenigheden hver anden søndag. Gudstjenesterne lignede folkekirkens."

LÆS OGSÅ: Gennem fælles bøn kan man skabe enhed og fred

Hvad har udfordret din tro?

"Der har ikke været hændelser i mit liv, hvor jeg har tvivlet meget. Lidt før min 13 års fødselsdag døde min mor. Heldigvis udvirkede min far, at hjemmet fungerede nøjagtig på samme måde, som det gjorde, før hun døde. På en måde udfordrede min mors dødsfald mig. Det var ikke sådan, at jeg gjorde oprør mod troen, men det udfordrede mig til, at jeg begyndte at bede bønner i tilknytning til Fadervor. Det hjalp mig, at jeg fik et privat ritual, når jeg gik i seng. Angående Fadervor sagde præsten Aage Møller omkring tidspunktet for min konfirmation noget, som jeg ikke har glemt. Han sagde, at han personligt blev konfirmeret, hver gang han bad Fadervor. Når der sker naturkatastrofer og i forbindelse med krig og undertrykkelse, består udfordringen i, at man sætter spørgsmålstegn ved, om det virkelig er Guds mening. Den udfordring tror jeg, at alle mennesker kan følge."

Hvad har formet den tro, du har i dag?

"Mit teologiske studium. Det har formet mig i den forstand, at jeg holder mig til folkekirkens bekendelsesskrifter og præstens tekstudlægninger, der kommer i kirken under gudstjenesten. Jeg synes, alle teksterne er gode, også salmerne, som ledsager forkyndelsen. Jeg har svært ved at forestille mig, at man kan opbygge sin tro indefra. Den skal hele tiden og altid opbygges og inspireres udefra, altså af Bibelen og forkyndelsen. Troen kan ikke eksistere, uden at den bliver udfordret. Jeg mener ikke, at man kan tale om en tro, der er bygget op i mit indre. Den skal udfordres og formes af det, jeg hører. På samme måde som din tro på og tillid til et medmenneske altid er et gensidigt forhold. Troen på medmennesker kan også svækkes og blive til mistro, ligesom den kan styrkes. Jeg bestemte allerede i mine gymnasieår, at jeg ville læse teologi. Umiddelbart efter at teologen P.G. Lindhardt holdt et foredrag, hvor han satte spørgsmålstegn ved det evige liv."

Hvordan gør din livsanskuelse en forskel i din hverdag?

"Ved regelmæssig bøn, i mit arbejde og i forhold til min kone, mine børn og børnebørn. I forhold til min kone og børn gør det en forskel i vores forhold til hinanden. Det er et godt forhold, der hviler i tillid hele vejen rundt. Grundlæggende tillid til hinanden, at man forstår, hvad hinanden siger og mener. Det betyder ikke, at vi ikke kan skændes, for det gør vi. Men mine børn og kone kan regne med, at på trods af en eventuel uenighed, så består tilliden, og det er en god ting i enhver samtale og ethvert skænderi. I forhold til mit arbejde er det svært at sige, for jeg beskæftiger mig med kirkeretlige spørgsmål. Jeg har hæftet mig ved, at der er forskel på, om man tror på kirken eller på folkekirken. Folkekirken er en kirkeordning, og spørgsmålet er, om folkekirken kan bestå. Det er noget andet end at tro på kirken i teologisk betydning. Folkekirkeordningen kan forandres og måske glide ud af vores bevidsthed, uden at troen på kirken nødvendigvis bliver rørt."

Hvem er et forbillede for dig i eksistentielle spørgsmål?

"Jeg er opdraget på Det Teologiske Fakultet i Aarhus under de fire professorer: P.G. Lindhardt, K.E. Løgstrup, Regin Prenter og Johannes Sløk. Som kirkehistoriker var jeg tættest på P.G. Lindhardt, og jeg kunne vældig godt lide at gå i kirke hos ham. Lindhardt er et forbillede for mig. Han har påvirket min holdning til de teologiske videnskaber og mit forhold til historisk metode og grundighed. Jeg synes, han var en storartet lærer. Når vi gik til øvelse hos ham, stillede han krav."

Hvad er det bedste åndelige råd, du nogensinde har fået?

"I min studietid sang jeg i kirkekor i Domkirken i Aarhus, hvor vi havde en meget kendt organist, Georg Fjelrad. Jeg fandt en anledning til at komplimentere ham for den måde, han lavede hele sit orgelspil, inklusive præludium og postludium. Til det svarede han: Nu skal jeg sige Dem, Stenbæk. Man ved aldrig, om der sidder en dernede, der har forstand på det. Det er noget, jeg har lagt mig på sinde. Nu holder jeg foredrag og har undervist, og det handler om at have omhu for den undervisning, jeg laver."