Trossamfund efterlyser lovgivning

Danske Kirkers Råd har udgivet debatoplæg om forholdene for de 15 kristne kirkesamfundi organisationen blandt andet foreslås det, at grundlovsparagraffen om trossamfund følges op

Bøn for nationen i Helligåndskirken i København i 2012.
Bøn for nationen i Helligåndskirken i København i 2012. Foto: Leif Tuxen Denmark.

Danske Kirkers Råd træder nu folkekirkens nye styrelsesordning i hælene med krav om, at også deres 15 medlemskirker burde omfattes af lovgivning og en udfyldelse af Grundlovens paragraf 69, hvor der står, at: De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.

LÆS OGSÅ: Europæiske kirker vil have en mere markant profil

I april udsendte Danske Kirkers Råd diskussionsgrundlaget Frihed og lige vilkår til medlemskirkerne og bad om svar fra medlemmerne senest den 1. august. I næste uge gennemgår redaktionsgruppen og sekretariatet svarene.

DOKUMENTATION: Læs oplægget fra Danske Kirkers Råd (pdf-fil)

De 15 medlemskirker har vidt forskellige tilgange til staten. Der er milevidt fra baptisternes skepsis mod statslig indblanding til et eventuelt ønske om en konkordataftale mellem staten og den katolske kirke.

Vi blev inspireret af, at folkekirken måske nu får en ny forfatning, som krævet i Grundlovens paragraf 66, siger Erling Tiedemann, der har siddet i redaktionsgruppen. Derfor er dette også et bevidstgørelsespapir, som skal tjene til, at medlemskirkerne finder ud af, hvilken holdning de har til en lovudfyldning af paragraf 69. Men hvis det kommer dertil, så er det jo ikke alene 15 kristne trossamfund, der skal høres, men også muslimer, buddhister, hinduer og asatroende i de øvrige 134 godkendte trossamfund, der skal involveres i en eventuel høringsrunde om lovgivning, siger Tiedemann.

Udgangspunktet for initiativet er, at trossamfundene uden for folkekirken reguleres administrativt og ikke er omfattet af andet end grundlovsparagraffen, og sådan har det været siden enevælden, der sluttede i 1849.

Blandt de initiativer, der nævnes i rapporten, er, at godkendelsen af et trossamfund efter Danske Kirkers Råds opfattelse skal komme før vielsesbemyndigelse. I dag er det omvendt.

LÆS OGSÅ: Tidsånden hærger i folkekirken

Et andet punkt handler om, hvorvidt trossamfund uden for folkekirken ligesom i Sverige kan få opkrævet kirke-, synagoge-, moské- eller tempelskat via skattebilletten. Venstres daværende skatteminister Kristian Jensen sagde i 2010 endeligt nej til, at katolikkerne i Danmark kunne få opkrævet skat via skattevæsenet. Men tanken genoplives med diskussionsgrundlaget nu for alle trossamfund, som måtte ønske det og lever op til vilkårene.

Diskussionsgrundlaget understreger også, at eventuel lovgivning om andre trossamfund skal handle om relationen mellem stat og trossamfund, ikke om et trossamfunds indre anliggender. Der ønskes også lovgivning om det rådgivende udvalg, der assisterer Kirkeministeriet i godkendelse af trossamfund.

Folkekirkens paragraf i Grundloven om, at staten skal understøtte folkekirken, anfægtes ikke i papiret, men det tilføjes, at der jo ikke er noget til hinder for, at staten også kan understøtte andre trossamfund.

Professor Armin W. Geertz, Aarhus Universitet, der er formand for Det Rådgivende Udvalg vedr. Trossamfund, siger, at udvalget tidligere har ytret ønske om et klarere juridisk grundlag for godkendelse af trossamfund.

Vi kunne godt ønske os, at Folketinget så nærmere på den sag, og vi hilser Danske Kirkers Råds forsøg velkommen, siger han.

Den nyvalgte formand for Baptistkirken i Danmark, Bent Hylleberg, er knap så begejstret.

Vi kan faktisk godt undvære paragraf 69 og nøjes med paragraf 67, der sikrer religionsfriheden. I min kirkelige tradition ønsker vi så udstrakt frihed som muligt for trossamfundene. På den anden side vil vi gerne forsøge at finde en løsning, som kirkerne vil stå sammen om, siger Bent Hylleberg.

Han mener, at hele diskussionen om lovgivning om trossamfund er en udløber af forslaget om udfyldelsen af paragraf 66 om en ny styrelsesordning for folkekirken.

Ellers var det emne aldrig kommet op, siger han.