Trossamfund skal ligestille for at blive godkendt

Trossamfund kan ikke længere anbefales til godkendelse, hvis de diskriminerer på grund af køn i sammensætningen af deres ledelse. Billedet her er fra august, hvor både mænd og kvinder dannede en fredsring om moskeen på Dortheavej i København. Fredsringen var en reaktion på, at Islamisk Trossamfund på Dortheavej var blevet udsat for et brandattentat. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Nu kan trossamfund ikke få statens blå stempel, hvis de forskelsbehandler kønnene. Men den nye praksis kan være i strid med religionsfriheden, siger eksperter

Diskussionen om ligestilling bevæger sig nu for alvor ind i den religiøse verden. For mens det tidligere er blevet diskuteret, om der skal være kønskvotering i virksomhedsbestyrelser, og om kvinder skal betale mere hos frisøren end mænd, skal trossamfund nu også overholde ligestillingskrav, hvis de vil godkendes i Danmark.

Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, der vejleder Kirkeministeriet, når religiøse grupperinger søger om statslig godkendelse herhjemme, har nemlig besluttet at ændre i sine retningslinjer. En af ændringerne er, at trossamfund ikke kan anbefales til godkendelse, hvis de diskriminerer på grund af køn i sammensætningen af deres ledelse eller ved eksempelvis at stille særlige krav til kvinder, for at de kan blive gift. Det fortæller udvalgets formand, Armin W. Geertz, der er professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet.

”Vi har lagt mærke til, at nogle ansøgere (om godkendelse som trossamfund, red.) diskriminerer i deres bestyrelsessammensætninger, når vi har gennemgået deres vedtægter, og derigennem er vi blevet opmærksomme på spørgsmålet om ligestilling. Hvis det fremgår direkte eller indirekte, at et trossamfund kun vil have mænd i bestyrelsen, vil vi anbefale et nej til det pågældende trossamfund,” siger Armin W. Geertz.

”Det er vores opgave at sikre os, at ansøgere overholder dansk lovgivning. Og hvis der er tegn på overtrædelse af lovgivning, ved for eksempel diskrimination af køn, gør vi fremover indsigelse,” siger Armin W. Geertz.

En godkendelse er blandt andet forudsætningen for, at trossamfund uden for folkekirken kan få vielsesbemyndigelse og opnå visse skattefordele. Armin Geertz påpeger dog, at udvalget ikke vil blande sig i trossamfundenes religiøse praksis. Man vil kun sætte foden ned, når det gælder overtrædelser af ligestillingsloven, der måtte fremgå af vedtægterne.

”Vi er ikke ude på at tvinge nogen til, at de pludselig skal have kvindelige præster. Det ville være uholdbart,” siger Armin W. Geertz.

Men ændringen i udvalgets retningslinjer er uholdbar, mener Kurt E. Larsen, professor i kirkehistorie ved Menighedsfakultetet:

”Jeg synes, det bliver vanskeligt at overholde paragraffen om religionsfrihed i Grundloven, når man på denne måde vil begrænse et trossamfund. Det er problematisk, fordi det kan ligge i en religions selvforståelse, at man eksempelvis vil have en mand som bestyrelsesformand. Derfor ser jeg dette som en betænkelig udvikling. Det offentlige samfund skal ikke blande sig i, hvad et trossamfund har af regler, så længe reglerne ikke strider imod sædeligheden og den offentlige orden. Og jeg har aldrig set det, at der er forskel på mænd og kvinder, som værende i strid med sædeligheden,” siger han.

Lisbet Christoffersen, professor i religionsret ved Roskilde Universitet, mener som udgangspunkt, at det kan være fornuftigt, at trossamfund skal overholde krav om ligebehandling. Hun har derimod svært ved at finde det juridiske belæg for en sådan praksis.

”Jeg kan ikke finde lovgrundlaget for at stille dette krav til trossamfundene. Lovene om ligebehandling og forbud mod forskelsbehandling drejer sig om arbejdsmarkedet, og det er der jo ikke tale om her. Og det generelle ligebehandlingsprincip skal jo vejes op i forhold til, at det er trossamfundenes organisationsform, det vil sige religionsfrihed, der reguleres. Sådanne krav bør afklares i lovgivning, ikke i vejledende retningslinier. Derfor er det godt, at der er nedsat et udvalg, for jeg synes måske, at det var fornuftigt at få lovgrundlaget på plads,” siger Lisbet Christoffersen med henvisning til det regeringsudvalg, der skal klargøre regler for trossamfund uden for folkekirken.

Formanden for Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund, Armin W. Geertz, forklarer, at ændringen i udvalgets retningslinjer sker med baggrund i ægteskabsloven, integrationsloven og tidligere erklæringer om menneskerettigheder, som Danmark har tilsluttet sig.

”Og egentlig al anden lovgivning. Vi skal vurdere, hvorvidt dokumenterne fra ansøgerne er i strid med dansk lovgivning. Vi er ikke en efterretningstjeneste og kan ikke checke, om ansøgere skriver en ting og gør noget andet. Hvis der står noget i ansøgningen, som strider imod dansk lovgivning, så skriver vi det i vore indstillinger,” forklarer han.

Rettet den 3. december kl. 11.52: I denne artikel har der tidligere stået i underrubrikken, at "den nye praksis er i strid med religionsfriheden, siger eksperter". Der henvises i formuleringen til nye retningslinjer for godkendelsen af danske trossamfund. Dette er ikke korrekt. Teksten er nu rettet til: "... den nye praksis kan være i strid med religionsfriheden, siger eksperter". Kristeligt Dagblad beklager fejlen.