Selvom tidligere kirkeminister Manu Sareen (R) ikke længere er kirkeminister, har han stadig med religion at gøre i Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold. Under ham hører nemlig de fra folkekirken afvigende trossamfund. De er blevet flyttet rundt i forskellige ministerier siden Birthe Rønn Hornbechs (V) kirkeministertid, hvor hun skippede de andre trossamfund over i Justitsministeriet. Nu ligger de i Familiestyrelsen under Manu Sareens ministerium.
Nu bebuder han, at han vil arbejde for lovgivning på området, der efter hans mening mangler klarhed.
Det, jeg ser på, er, om der i regeringen er vilje til at udarbejde et retligt grundlag for godkendelse af trossamfund uden for folkekirken, siger han.
Samtidig arbejder jeg også på, at der skal være gennemsigtighed i trossamfundenes økonomi.
Der er i alt 134 godkendte trossamfund, heraf 9 efter den gamle ordning, hvor et trossamfund fik en kongelig anerkendelse.
LÆS OGSÅ: Manu Sareen er reelt religionsminister
Sareens udmeldinger falder ikke på stengrund.
Overrabbiner Bent Lexner tror ikke, at det betyder store ændringer for Dansk Jødisk Samfund, tidligere Mosaisk Troessamfund, hvis loven ændres fra administrativ godkendelse af religioner via Rådgivende udvalg vedrørende trossamfund til egentlig lovgivning, som vil skabe klare definitioner for, hvem der kan godkendes, og hvem der ikke kan.
Vi gør ikke noget, der ikke kan tåle dagens lys. Til gengæld mener jeg, at myndighederne skal tage sig sammen til at give muslimerne i Danmark samme kongelige anerkendelse som de ni gamle anerkendte trossamfund. Jeg synes, det er en urimelighed, at de ikke har det, selvom det er et vanvittigt postyr at registrere medlemmer og dermed arbejde gratis for staten, siger Lexner.
De kongeligt anerkendte trossamfund fører ministerialbøger, ligesom folkekirken fører kirkebøger med statistik for begravelser, vielser og fødsler. Det gør dog ikke baptisterne, der i 2013 overlod deres medlemsstatistik til Statens Arkiver.
Erling Tiedemann synes som udgangspunkt, ministerens initiativ er en god nyhed.
Det har alt for længe været sådan, at der burde have været en lovgivning. Det står jo også i Grundloven, at de fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.
Han understreger, at en eventuel lovgivning skal være i overensstemmelse med internationale konventioner og religionsfriheden.
Formanden for Baptistkirken i Danmark, Bent Hylleberg, er ikke ubetinget begejstret for lovgivning.
Man kan se på lovgivning fra mange sider. Og jeg kunne godt frygte, at regulering bliver en spændetrøje, så der ikke længere er fri religionsudøvelse.
Det er dog ikke Manu Sareens intention, understreger ministeren.
Men jeg er ærgerlig over alle de diskussioner, der kommer omkring bygning af moskéer, hvor det ofte handler om, hvor pengene kommer fra. På den måde kan man nemt mistænkeliggøre et trossamfund ved at påstå alt muligt. Det er ikke irrelevant at se på pengestrømmen, for der er i hvert fald en moské, der har fået penge fra præstestyret i Iran. Derfor, og også for trossamfundenes egen skyld, kan man droppe mistænkeliggørelsen, hvis økonomien i trossamfundene offentliggøres, siger han.
Professor ved Aarhus Universitet Armin W. Geertz, der er formand for Rådgivende udvalg vedrørende trossamfund hilser det velkomment, at lovregler måske erstatter administration. Ifølge Manu Sareen er endelig lovgivning ikke lige på trapperne.