Hvad er det kristne svar på forfølgelser, islamisk radikalisering, borgerkrig, fattigdom og social ulighed? Mens det for kristne i Vesten kan være et spørgsmål, som synes fjernt eller teoretisk, er det for Mellemøstens kristne et livsafgørende spørgsmål.
De kristne oplever truslerne fra Islamisk Stat og konsekvenserne af social uro, politisk undertrykkelse og opløsning af nationalstaternes grænser på daglig basis. Den hverdagserfaring får dem til at fortolke evangeliet på nye måder.
Det forklarer Peter Lodberg, der i går holdt forelæsning på Aarhus Universitet i anledning af, at han nu er professor mso (med særlige opgaver) i teologi på institut for kultur og samfund. Han blev udnævnt til posten sidste år.
”Kristne i Mellemøsten er under pres, og det fremprovokerer nye teologiske svar på spørgsmålet om, hvordan kristne skal forholde sig til vold og forsoning. Der er allerede en spændende teologisk udvikling i gang, og mit mål de næste år er at undersøge den udvikling nærmere,” siger han.
Peter Lodberg har beskæftiget sig indgående med kristne i Palæstina og med missionsteologi, men han skal de næste fem år kigge mere bredt på forholdene for kristne i Mellemøsten og deres strategi i forhold til vold og forsoning, både teologisk og praktisk.
Hans fokus vil blandt andet være at undersøge, hvilken rolle de kristne kirkeledere ser for sig selv i forhold til demokratiserings- og forsoningsbestræbelser, men også at kigge på, hvordan de kristne, som er flygtet fra Mellemøsten, udvikler deres teologi i diaspora, det vil sige i tvunget eksil uden for deres hjemland.
Han er endnu kun i begyndelsen af sin forskning, men han kan allerede nu konstatere, at der er stor grøde i de kristne teologiske miljøer i Mellemøsten, og at der viser sig flere tendenser i de teologiske svar på den aktuelle situation.
”Nogle griber til våben og deltager i kampene i for eksempel Irak og Syrien. I Irak er der desuden assyrere, der har etableret et parti og arbejder for et kristent selvstyreområde. Andre, både i Syrien, Irak og Palæstina, lægger vægt på evangeliets krav om fjendekærlighed og på, at de som kristne må søge forsoning. I tilknytning hertil får martyrbegrebet stigende betydning, altså idéen om, at man som kristen må være parat til at dø for sin tro,” siger Peter Lodberg.
Endnu andre kristne vælger ifølge professoren at arbejde aktivt for et stærkere civilsamfund som at sikre demokrati, lige rettigheder for kønnene og adgang til uddannelse. Dertil kommer en tilpasningsstrategi, som allerede var udbredt blandt kristne i for eksempel Syrien og Irak, hvor de støttede despotiske ledere fra et religiøst mindretal, for eksempel Syriens Hafez al-Assad, fordi de anså ham for garant for også de kristne mindretals sikkerhed.
”I dag er der kristne syrere, der rejser rundt i Vesten og argumenterer for, at vestlige magter begår en fejl, hvis de fjerner Assad fra magten, fordi han i deres øjne er den eneste garant for de kristnes overlevelse. Det kan ses i sammenhæng med, at kristne kirkeledere i Irak før invasionen argumenterede imod en vestlig indgriben, fordi de frygtede, at kristne ville blive gjort til syndebukke for Vestens militære invasion,” siger Peter Lodberg.
Han mener, at netop de advarsler, som også den daværende pave Johannes Paul II gav udtryk for, i høj grad blev negligeret i Vesten, fordi argumenter fra kirkelige ledere generelt ikke tages alvorligt i den sekulariserede vestlige del af verden.
”Efter min mening bør vi lytte langt mere til kristne ledere og teologer i Mellemøsten for at forstå, hvad der foregår, og hvordan vi bør agere, hvis vi ønsker at skabe fred og forhindre yderligere forfølgelser af kristne,” siger Peter Lodberg og tilføjer, at han som generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp besøgte Irak kort før krigsudbruddet i 2003 og talte med kirkeledere, der alle som én advarede mod en invasion. Som en del af sin forskning vil han nu igen tale med disse kirkeledere for at høre deres analyse af situationen og ikke mindst deres bud på et teologisk svar på udfordringerne.