Igennem de senere år har tyrkiske myndigheder konverteret flere tidligere kirker til moskéer, og i to tilfælde har den originale kirke taget betydelig skade.
For nylig udtalte en tyrkisk toppolitiker, at han håber på, at den ikoniske Hagia Sophia i Istanbul også en dag vil blive åbnet for muslimske bønner.
Hvis det sker, vil det være fjerde eksempel på bygninger, som er bygget som kirker og siden gennemgået en transformation til moské, videre til museum og så til moské igen.
LÆS OGSÅ: Hagia Sophia kan blive omdannet til moské
Tidligere på året blev en anden Hagia Sophia-kirke, nemlig den i byen Trabzon, åbnet som moské. Og året forinden blev Hagia Sophia i byen Iznik også konverteret. For nylig forlød det så, at Studiosklostret i Istanbul også vil blive restaureret og åbnet som moské. Konverteringen har haft store konsekvenser for Hagia Sophia-kirken i Iznik, fortæller Engin Akyürek, professor ved Istanbul Universitet med speciale i byzantinsk kunst og arkæologi.
Bygningens karakter som en tidlig byzantinsk bygning er ændret dramatisk. Som historisk bygning er den næsten fuldstændig ødelagt, siger Engin Akyürek.
Konverteringen til moské vil også have store konsekvenser for Studiosklostret i Istanbul, vurderer han.
Kun 20 procent af Studiosklostret kan overleve, og man er nødt til at rekonstruere 80 procent. Det kommer ikke til at være en byzantinsk bygning længere, siger Engin Akyürek.
Han tror ikke, at de tyrkiske politikere vil gennemføre idéen om at gøre Hagia Sophia i Istanbul til moské. Det enorme antal turister, der hver år besøger museet, giver simpelthen for stor indtjening til at lukke det, mener han. Flere politiske kommentatorer i Tyrkiet ser da også udmeldingen som regeringens forsøg på at få opbakning fra religiøse vælgere forud for, at der skal være både lokal-, parlaments-, og præsidentvalg i Tyrkiet inden for de næste to år.
Forholdet mellem den tyrkiske stat og landets kristne mindretal har gennem historien været anspændt. I 1915 mistede anslået mere end en million kristne armeniere livet, da osmanniske tyrkere deporterede dem. På trods af internationalt pres nægter Tyrkiet i dag fortsat at anerkende dette som et folkemord, hvilket i årevis har skabt et køligt forhold til nabolandet Armenien og det armenske mindretal i Tyrkiet.
Under den nuværende regering er de religiøse mindretals forhold blevet forbedret markant, men kristne oplever stadig diskrimination, fortæller Orhan Kemal Cengiz, en af Tyrkiets førende menneskerettighedsadvokater. Han har ført en række sager om overgreb på personer fra minoriteter, blandt andet en sag fra 2007, hvor tre ansatte i et bibelforlag blev myrdet.
Tidligere blev minoriteter overfaldet, truet, lagt for had, og deres ejendele konfiskeret. Den slags har regeringen fået stoppet, siger Orhan Kemal Cengiz, men peger på, at regeringen efter at have afskaffet de alvorligste problemer er blevet tilbageholdende med at forbedre minoriteternes rettigheder.
Religiøse minoritetssamfund oplever derfor stadig problemer særligt på et strukturelt plan, fortæller han. De anerkendes nemlig ikke i tyrkisk lov som institutioner med lovsikrede rettigheder.
For religiøse minoriteter er der ingen bestemmelser overhovedet. Det giver staten et stort råderum til at blande sig når som helst og i hvad som helst, siger han.