Mange svenske præster vil give muslimer plads til at bede i kirke

Et betydeligt mindretal af svenske præster bakker op om at gøre sømandskirke til et multireligiøst bederum, hvor muslimer kan bede i retning af Mekka, islams helligste by i Saudi-Arabien. Scanpix

Stockholms biskop vil markere retningen mod Mekka til ære for muslimer i svensk sømandskirke og samtidig fjerne kristne symboler. Svenske præster er uenige om forslaget

Skal kirken efterligne sygehuse og lufthavne og lave kirkerum om til multireligiøse bederum uden kristne symboler?

Spørgsmålet har vakt voldsom debat, efter at Stockholms biskop, Eva Brunne, sidste år opfordrede til, at den svenske sømandskirke i hovedstaden fik fjernet sine kors og tilføjet en pil mod Mekka, islams helligste by, så muslimer også kan bede i rummet.
 
Nu viser det sig, at der blandt et betydeligt mindretal af de svenske præster er opbakning til ideen.

To ud af fem svenske præster støtter biskoppens forslag, mens tre ud af fem er imod, viser en spørgeskema-undersøgelse gennemført af den svenske avis Dagen. 

Biskop Eva Brunne har begrundet sit forslag med, at folk med en anden tro også skal kunne bede i kirkens rum, og hun betegner det som et ”udtryk for gæstfrihed over for dem, der er her midlertidigt”.

En af de præster, der bakker op, er Josefin Dahlgren, præst i Unnaryd:
 
”Jeg tænker på, hvordan jeg gerne ville behandles, hvis jeg levede mit liv i en sammenhæng, som domineredes af islam. Jo, jeg skulle sætte pris på den type generøsitet, og min kristne tro siger mig, at det, jeg vil, at andre skal gøre mod mig, det skal jeg gøre mod dem. Så hvis jeg kan gøre deres bønsliv lettere, er det vel godt. Det er jo den samme Gud, vi beder til.” 

Mecca direction sticker in a hotel

Skiltet viser, i hvilken retning muslimer skal bede. Foto: GODONG / Scanpix

I Danmark har det ligeledes vakt debat, at hospitaler ville droppe kirkerum til fordel for religionsneutrale bederum. Billedet er dog ikke entydigt, og sidste år sagde Region Syddanmark ja til et tilbud fra folkekirken om selv at finansiere et kirkerum i et nyt hospitalsbyggeri. 

Religionsdebatten herhjemme har også handlet om, hvorvidt en præst kan invitere en imam til at deltage ved en kristen gudstjeneste, som biskop Marianne Christiansen gjorde ved en tv-transmitteret nytårsgudstjeneste i Haderslev Domkirke ved årsskiftet. 

Ifølge den svenske rundspørge mener cirka halvdelen af præsterne, at det er i orden at lade andre religioner medvirke ved en kristen gudstjeneste, mens hver femte præst godt kan forestille sig, at repræsentanter for andre religioner prædiker under en gudstjeneste. 44 procent ønsker ikke nogen af delene.

”For mig eksisterer kun den kristne tro,” siger en skånsk præst, Clas Hammarbäck, som tager afstand fra den sammenblanding af religioner, som han mener, findes i Svenska Kyrkan.

”Jo mere jeg tænker over det, jo mere bliver jeg overbevist om, at det kun er den kristne tro, der fungerer.”

Præst Josefin Dahlgren kunne godt forestille sig at have en imam til at prædike under en kirkelig gudstjeneste, men på visse betingelser. 

”Hvis vi i forvejen går det igennem, så jeg kan tage ansvar for det overordnede budskab, kan jeg tænke mig det,” siger hun.