I analyseinstituttet Pew Research Centers religionsprognose 2015 spås det, at de kristne vil være i mindretal i en række lande som England, Frankrig og Holland omkring 2050, mens der i Danmark vil være 78,6 procent kristne og 8,5 procent muslimer. Samtidigt spår man, i modsætning til andre prognoser, at muslimerne på verdensplan vil overhale de kristne i mandtal i 2070.
Det er alt sammen så spekulativt, at det ikke hjælper ret meget, at Pew Research Center bruger avancerede demografiske metoder til deres prognoser. Her skal jeg nøjes med at kommentere Pews prognose om udviklingen i Danmark. Det er for tiden Center for Samtidsreligion ved Aarhus Universitet, der indsamler tal om opslutningen til de godkendte trossamfund uden for folkekirken. Det er tal fra centerets e-årbog ”Religion i Danmark 2010”, Pew bygger på. Centerleder Marie Vejrup Nielsen oplyser, at Pew ikke har kontaktet centeret direkte, men altså alene brugt oplysningerne på hjemmesiden, som kun handler om godkendte trossamfund.
Pew har heller ikke taget højde for den religionsstatistiske udvikling siden 2010. På trods af sekularisering og indvandring er folkekirkens medlemsprocent i forhold til hele den danske befolkning kun gået ned fra 89,3 til 77,8 procent fra 1990 til 2015. Folkekirkens medlemsprocent er altså kun gået 11,5 procent ned på 25 år, svarende til 0,4 procent pr. år. Udviklingen har dog være eskalerende, så der i de seneste 10 år er mistet 0,55 procent pr. år.
Den væsentligste forklaring er let at finde. Et meget lavt antal nyfødte og dramatisk faldende dåbsprocenter kan ikke erstatte det store antal medlemmer, som folkekirken mister og fortsat vil miste i forbindelse med dødsfald i de ældre årgange, der er født før, under og efter Anden Verdenskrig, og som har meget høje medlemstal. Tendensen er grundigt eftervist i Steen Marqvard Rasmussens notat om udviklingen i dåbstallene siden 1990, der offentliggøres i revideret udgave i maj.
Når der skal laves prognoser om den religiøse udvikling i et land med en så stor flertalskirke som folkekirken i Danmark, er de demografiske faktorer stort set irrelevante.
Såvel de kristne som de ikke-kristne udgør et ganske gennemsnitligt udsnit af befolkningen. Eneste større undtagelse er muslimske indvandrere, der i første generation får flere børn end gennemsnittet. Men det udjævner sig allerede i anden og tredje generation. Hertil kommer, at alle undersøgelser peger i retning mod, at forholdet til religion i Danmark afgøres af eksistentielle holdninger, som et meget langt stykke ad vejen går på tværs af befolkningsgrupper. Derfor kan vi ikke komme nærmere mod en prognose i Danmark end ved en simpel fremskrivning af de kendte tendenser.
Laver vi nu en konservativ fremskrivning, må vi regne med, at folkekirkens medlemstal vil gå ned med mindst 0,5 procentpoint i årene mellem 2015 og 2050. I så fald havner vi på omkring 60 procent medlemmer af folkekirken i 2050.
Hertil kommer kristne uden for folkekirken. Her er der store problemer med at få de rigtige tal, især på de nye kristne indvandrere, hvoraf nogle, men langtfra alle, samles i migrantkirker eller tilslutter sig gamle kirker. Cirka en tredjedel af indvandrerne og flygtningene i Danmark har været kristne i de senere år. Med krigene mellem muslimer indbyrdes i Mellemøsten er det svært at forudse udviklingen på det punkt.
Mit bedste bud er, at de cirka tre procent kristne uden for folkekirken (inklusive grupper som mormonerne og Jehovas Vidner), som vi har i 2015, vil vokse i samme takt som siden 1980 og dermed udgøre fem procent af befolkningen i 2050.
I så fald lander vi på cirka 65 procent kristne - og altså ganske langt fra de 78,6 procent, som Pew forudser, åbenbart helt uden føling med den faktiske udvikling på jorden i Danmark.