Udenrigsminister: Indonesien viser vejen for muslimske lande

Med fokus på religionsfrihed og fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupper er Indonesien et forbillede for den muslimske verden, mener udenrigsminister Kristian Jensen (V). Men udviklingen i verdens folkerigeste muslimske land går den forkerte vej, påpeger eksperter

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) under en pressekonfe-rence i Jakarta i går med Indonesiens udenrigsminister, Retno Marsudi.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) under en pressekonfe-rence i Jakarta i går med Indonesiens udenrigsminister, Retno Marsudi. . Foto: Xinhua/Scanpix.

Fædrelandskærlighed er ikke kun en dansk specialitet, og står det til udenrigsminister Kristian Jensen (V), som i disse dage er med kongehuset og dansk erhvervsliv på officielt besøg i verdens folkerigeste muslimske land, Indonesien, er det også vejen frem for mange af de muslimske lande, som er præget af religiøse konflikter.

”Indonesien er et foregangsland for andre muslimske lande, fordi det er lykkedes at skabe et tolerant, inkluderende og demokratisk samfund, hvor 90 procent af befolkningen er muslimer, men hvor der samtidig er plads til hinduer, kristne og andre minoriteter, som frit kan udøve deres religion. Det har de gjort med afsæt i en stærk nationalfølelse og stærke folkelige organisationer, som sikrer, at der er plads til alle uanset religion,” siger Kristian Jensen

Han mødtes i går i en af verdens største moskéer, Istiqlal-moskéen i Jakarta, med en række repræsentanter for Indonesiens forskellige religiøse grupper, som inviterede danske myndigheder og ngo'er, der arbejder med religionsfrihed og religiøs dialog, til at besøge landet og den indonesiske model. Kristian Jensen håber, at Indonesien kan inspirere andre muslimske lande.

”Det er jo ikke sådan, at den indonesiske tilgang kan løse de dramatiske religiøse konflikter i Syrien eller for den sags skyld i Egypten. Men i lande som for eksempel Tunesien kan den muslimske model for et inkluderende, tolerant samfund fungere som et brohoved for en positiv udvikling i Nordafrika og Mellemøsten.”

Men kan et land, hvor tusinder af kristne i Aceh-provinsen aktuelt er på flugt, og hvor kirker brændes ned være et foregangsland for andre muslimske lande?

”Ja, det mener jeg faktisk. Der er problemer visse steder i Indonesien, men det er stort land med 250 millioner indbyggere, og det generelle billede er præget af fredelig sameksistens. Efter mødet i moskéen gik vi sammen til den katolske katedral, som ligger lige ved siden af. De deler faktisk parkeringsplads. Så der er en gensidig respekt og forståelse, som kan inspirere andre lande,” siger Kristian Jensen.

Men de aktuelle uroligheder i Aceh-provinsen er led i en uheldig udvikling, som vi ikke må lukke øjnene for, mener generalsekretær i Dansk Missionsråd Jonas Adelin Jørgensen.

”Det er rigtigt, at den indonesiske statsideologi og forfatning indeholder de rigtige tanker om religionsfrihed og tolerance. Men de indonesiske myndigheder mangler at sætte handling bag ordene og føre idealerne ud i praksis. Fra vores samarbejdspartnere i landet får vi løbende rapporter om, at religiøs intolerance og religiøs forfølgelse er tiltagende,” siger han.

Her er urolighederne i Aceh-provinsen det mest synlige eksempel, men ofte finder den religiøse diskrimination og sociale intolerance sted på mere usynlig vis.

”Problemerne er en konsekvens af, at den muslimske majoritet har fået monopol på brug af statens magt, som de misbruger i alt fra byggetilladelser til opførelse af kirker og anden diskriminerende adfærd på civilsamfundsniveau. Hvis Indonesien skal fortsætte med at være et forbillede, er de nødt til at tage fat på de problemer,” siger Jonas Adelin Jørgensen.

Også Institut for Menneskerettigheder vurderer, at den seneste udvikling i Indonesien gør det problematisk at dyrke landet som inspiration. Blandt andet peger flere internationale rapporter på, at der er et stigende antal krænkelser af religionsfriheden i landet, siger seniorforsker Marie Juul Petersen.

”Man kan derfor ikke ukritisk fremhæve Indonesien som et foregangsland. Den nuværende indonesiske præsident, Joko Widodo, har selv offentligt anerkendt problemet med stigende religiøs intolerance og har opfordret landets store muslimske organisationer til at 'promovere moderate religiøse værdier'. Men det er også en opgave for de statslige myndigheder, som vi bør påpege fra dansk side. Samtidig er det dog rigtigt, at Indonesien har en stærk tradition for tolerance og pluralisme, som er værd at fremhæve,” siger hun.

Derfor er hun også enig i, at Indonesien trods de aktuelle problemer kan fungere som et modsvar til de konservative udlægninger af islam, som dominerer i Mellemøsten.

”I Indonesien findes blandt andet en meget aktiv muslimsk kvinderettighedsorganisation, Musawah, som også prøver at gøre sig gældende i Mellemøsten. Der er masser af perspektiver i fra dansk side at støtte progressive fortolkninger af islam, som kan sætte gang i en mere positiv udvikling i Mellemøsten,” siger Marie Juul Petersen.