Ugentlig andagt på Christiansborg sløjfet

Efterår på Højbro Plads med Christiansborg og Folketinget i baggrunden.

Ingen politikere møder i dag op til den ugentlige andagt, som der ellers har været tradition for på Christiansborg. For lovsang, bønner og bibellæsning er der ikke længere tid til i en travl politisk hverdag. Efterår på Højbro Plads med Christiansborg og Folketinget i baggrunden. Foto: Christian Lindgren Denmark / Scanpix

Ingen politikere møder i dag op til den ugentlige andagt, som der ellers har været tradition for på Christiansborg. For lovsang, bønner og bibellæsning er der ikke længere tid til i en travl politisk hverdag

I mange årtier har folketingspolitikere mødtes hver torsdag morgen til andagt, inden dagens politiske liv begyndte.

Men andagten er nu aflivet. For partierne har forlænget deres gruppemøder, så de nu begynder samme tid som andagten, torsdag klokken 8.30. Samtidig er flere af de politikere, som mødte trofast op til andagten, ikke længere en del af Folketinget.

LÆS OGSÅ:
Andagten på Christiansborg er død

Tidligere formand for Folketinget Christian Mejdahl (V) stod for andagten i 14 år frem til 2007. Han beklager udviklingen:

Det er skammeligt, at der ikke er interesse længere. Det var et dejligt åndehul, at vi samledes midt i en travl politisk hverdag. Det betød, at man kunne være med til at signalere, at der også er en kristen dimension i dansk politik og i samværet med mennesker i det hele taget.

Han peger på, at traditionen har rødder langt tilbage i Folketingets historie.

Britta Schall Holberg (V), tidligere folketingspolitiker og formand for kirkeudvalget, tog over, efter at Christian Mejdahl stoppede:

Vi kørte det videre et stykke tid, men folk kunne jo ikke være begge steder. Partierne ville ikke flytte gruppemøderne. Det var vanvittigt synd. For det var en hyggelig og eftertænksom måde at starte dagen på et helle i en travl uge. Vi prøvede også at flytte andagten til andre ugedage, men det var lige så tosset på grund af udvalgsmøder og andet.

SFs nuværende kirkeordfører og gruppeformand, Pernille Vigsø Bagge, vil ikke tage ansvaret for at føre andagten videre.

Hun er en af de 5-12 politikere, der ofte var med. Ifølge hende har Folketinget i dag en sammensætning, der ikke indbyder til at holde fast i traditionen.

Jeg overvejede det på et tidspunkt, inden Britta kom i gang med det. Men nej, mange af de mennesker, som deltog, er der ikke mere. Og det er ufattelig svært at få folk til at møde op til det. Hvis man skal aflyse hver anden gang, har det ingen funktionsværdi.

Laura Schnabel

Blev i 2007 cand.comm. i journalistik og har en bachelor i Kultur og Identitet fra Roskilde Universitet. Født i 1978. Har siden 2007 været ansat på Kristeligt Dagblad. Først som journalist på Kirke og Trosredaktionen og nu på Indlandsredaktionen som sundhedsjournalist.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Barenboim i Berlin, Luther i Wittenberg

kr. 6.195,00 Køb

Israels kontraster

kr. 13.495,00 Køb

Leonard Bernstein Collection. Vol 1.

kr. 799,00 Køb

"Eksistens. Hvor går vi hen?". Læserophold på Rønshoved Højskole

kr. 2.595,00 Køb

Rundtur i Pometet

kr. 50,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.