Fordybelsen i tro og forholdet til Gud betyder meget for nutidens unge under konfirmandforløbet. Men så snart den sidste konfirmandgæst har forladt festen, er der ikke meget tilbage af den religiøse dimension i de unges hverdagsliv.
Det fremgår af rapporten ”Millennium-konfirmander”, som er udarbejdet af Center for Ungdomsstudier for Folkekirkens Konfirmandcenter. Rapporten bygger blandt andet på en ny landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 13-16-årige teenagere samt en lignende undersøgelse blandt konfirmander og deres forældre fra sidste år.
Ifølge Brorsons Kirkes ungdomspræst, Nicolaj Stubbe Hørlyck, bærer kirkerne en del af ansvaret for, at de unge teenagere mister kontakten til folkekirken.
”Kirken er for dårlig til at lave tilbud, som konfirmanderne synes er relevante for dem. Vi kan ikke forvente, at alle finder en glæde ved højmessen søndag morgen og slet ikke unge,” siger han og fortsætter:
”At blive konfirmeret er et aktivt valg. Hvis de unge skal fortsætte i kirken, skal det være noget, de aktivt vælger til, fordi det giver mening for dem. Derfor synes jeg også, det er forkert at tvinge konfirmander til ti højmesser under konfirmandforløbet. Det giver dem ikke lyst til at gå i kirke. Tværtimod.”
I Brorsons Kirke har de unge mulighed for aktivt at deltage i planlægningen og udviklingen af kirkens aktiviteter, for eksempel Freestylegudstjeneste, hvor rappere, dansere og graffitimalere deltager.
Af rapporten fremgår det, at knap seks ud af ti konfirmander mener, at troen på Gud er en af de vigtigste grunde til, at de bliver konfirmeret. At den religiøse praksis er svær at fastholde i hverdagslivet efterfølgende, kan skyldes forholdet til tro i hjemmene, som i rapporten beskrives som ”religiøst afritualiserede”.
Det har den konsekvens, at de unge sjældent opsøger kirken senere i livet, medmindre der er en direkte anledning så som bryllupper eller begravelser.
Ifølge Mia Rahr Jacobsen, der er gadepræst for unge i Trinitatis Kirke, består udfordringen også i, at der mange andre ting end kirkegang, som optager de unges opmærksomhed.
”Som kirke er vi i konkurrence med meget andet i konfirmandernes liv. De nærmer sig slutningen på folkeskolen og har gang i en masse fritidsaktiviteter. Jeg tror, at få i den aldersgruppe ville gå i kirke, hvis ikke det var en del af konfirmandforløbet. Vi giver dem en anledning til at komme i kirke, og vi skal efterfølgende arbejde med fortsat at give de unge anledninger til at gå i kirke,” påpeger hun.
Af rapporten fremgår det, at især unge har et refleksivt forhold til deres tro. Derfor er det dialogiske forhold til kirken vigtigt, påpeger Mia Rahr Jacobsen:
”Der skal være plads til samtale, så det ikke bliver en envejskommunikation. Noget af det, man kan i konfirmandundervisningen, er at give rum for, at de unge kan sætte deres egne ord på det at tro.”