De nyere generationer af muslimer vil være langt mere sekulære og præget af danske normer end deres forældre. Sådan har den udbredte opfattelse været blandt forskere og politikere. Men eksperter og nyere eksempler på rettroende unge muslimer i konflikt med uddannelsessystemet udfordrer den tese.
”Det er et af de vigtigste sociologiske problemer, at unge muslimer er mere religiøse end deres forældre,” siger kultursociolog og lektor på Syddansk Universitet, Mehmet Necef.
Ifølge ham er det et problem, fordi de unges konservative tolkning af islam kan være svære at tilpasse til et sekulært dansk samfund.
I går kom det frem, at unge muslimer har udøvet hærværk i og er udvandret fra uddannelsessteder i hovedstadsområdet på grund af undervisning i Grundloven og i litteratur med seksuelt indhold, ligesom seks unge kvinder med niqab – et muslimsk klædestykke, der dækker det meste af ansigtet – for nylig har fået besked på at blive hjemme.
En, der har oplevet de muslimske litteraturprotester på nært hold, er Dennis Elgaard Jensen, kursistrepræsentant på VUC Hvidovre.
”Det kan være digte, kortfilm eller billeder med kraftige seksuelle undertoner eller tekster om islam, som er krænkende ud fra deres religiøse synspunkt,” siger Dennis Elgaard Jensen.
Flere steder har man ifølge Radio24syv bøjet sig for protesterne og fjernet den krænkende litteratur, men det holder ikke, mener Mehmet Necef.
”Vi skal ikke acceptere, at muslimske studerende ikke vil undervises i Grundloven eller digte, noveller og billeder med seksuelt indhold. Uddannelsesinstitutioner er steder, hvor unge med forskellig baggrund møder hinanden og bliver eksponeret for kulturværdier og normer, som de ellers ikke ser derhjemme,” siger Mehmet Necef, der ser de muslimske protester som endnu et eksempel på den krænkelseskultur, der har udviklet sig i universitetsmiljøet internationalt og herhjemme.
Der mangler ifølge Mehmet Necef en stærk stemme fra forældregenerationen, som er i stand til at diskutere de unges konservative tolkning af islam. En mangel, der blev tydeligt illustreret, da faderen til Omar Mateen, som udførte terrorangrebet i Orlando, USA, ganske vist fordømte angrebet, men samtidig nævnte, at Gud ville straffe homoseksuelle.
”Unge muslimer mangler etiske regler fra forældrene og en viden om, hvordan man opfører sig i et samfund som det danske,” siger Mehmet Necef.
De unges konservative tilgang til islam kan også ses som et ungdomsoprør. Det mener debattør Nour Tessie Jørgensen, muslim og cand.mag. i islamiske studier.
”Jeg er selv foredragsholder på skoler, og der sidder altid nogle muslimer, som mener, at alt, hvad jeg siger, er forkert, og at jeg fremhæver de forkerte tekster. Det er en identitet, som de unge skaber om sig selv for at blive en del af fællesskabet. Det kan være, fordi de først i en ung alder er begyndt at praktisere religion, og ofte holder oprøret kun i ganske kort tid,” siger Nour Tessie Jørgensen.
De unge muslimers tiltrækning af konservativ islam kan være udtryk for en større tendens, som bryder mod forestillingen om en gruppe af unge sekulære muslimer. Religionssociolog Henrik Reintoft Christensen fra Aarhus Universitet henviser blandt andet til befolkningsundersøgelser, der viser, at unge muslimer er mere religiøse end deres forældre.
”Det ser man blandt andet ved, at de gør op med det, de opfatter som kulturislam og i stedet søger mod kernen af islam. Den bevægelse tilbage til kilderne og en afstandtagen mod det, der ikke ’er rigtig islam’, giver helt naturligt spændinger i et sekulært samfund som det danske,” siger Henrik Reintoft Christensen.
”Når de unge får en opfattelse af, at de ikke hører til i Danmark, mens de prøver at være ’rigtige muslimer’, kan det skabe konflikter. Og man skal ikke være særlig diskussionslysten for at se, hvorfor en pædagogstuderende, der nægter at give hånd til forældre eller elever, er med til at skabe debat om islams rolle i samfundet,” siger Henrik Reintoft Christensen.
Tilbage på VUC i Hvidovre har de ifølge Dennis Elgaard Jensen forsøgt at løse problemet ved at øge undervisningen i demokrati, medborgerskab og ytringsfrihed. Det skete blandt andet på grund af religiøse spændinger, da manden bag terrorangrebet i København sidste år, Omar el-Hussein, havde gået på VUC i Hvidovre.
”Det påvirkede skolen meget kraftigt, og derfor valgte man at skærpe undervisningen i frihedsrettighederne, og det har faktisk virket,” siger Dennis Elgaard Jensen.