Unge vil skille kirke og stat. I hvert fald hvis man skal tro de politiske partiers ungdomsafdelinger. De går i dag alle, på nær Dansk Folkepartis Ungdom, DFU, principielt ind for at droppe folkekirkens fortrinsstilling i Grundlovens paragraf 4. Dermed er billedet fuldstændig spejlvendt i forhold til »voksenpartierne«. Blandt dem er det kun Enhedslisten, som formelt går ind for en adskillelse af kirke og stat.
De unges motiver til at ønske en skilsmisse er dog meget forskellige. For nogen er det især et spørgsmål om personlig frihed, mens andre fokuserer på, at der skal være lighed mellem evangelisk-lutherske kristne og tilhængere af andre trossamfund og religioner. Trods det store flertal for en adskillelse, er der dog udbredt tvivl om, hvorvidt den nogensinde kommer.
Det gælder for eksempel formanden for Konservativ Ungdom, Lasse Krull. KU går i sit program ind for, at Grundlovens paragraf 4 afskaffes, og at Kirkeministeriet nedlægges.
- Det er et af de fire-fem punkter, der altid har været meget debat om i KU, og lige for tiden er der flertal for at skille stat og kirke. Det primære argument for at skille stat og kirke er, at man bør sidestille de forskellige trosretninger, og at der ikke skal være en statsreligion. Personligt går jeg ikke ind for en adskillelse, for jeg synes, folkekirken er en væsentlig del af vores historie og kultur, som vi skal bevare, siger Lasse Krull.
Privatsagen
De konservatives kirkepolitiske ordfører, Knud Erik Kirkegaard, finder det ikke spor bekymrende, at syv ud af otte politiske ungdomsorganisationer går ind for en adskillelse.
- Nej, slet ikke. Nogle har det synspunkt, at det vil være til fordel for folkekirken at stå på egne ben, og at det ville give mere liv i foretagendet. Det synspunkt har jeg meget respekt for, selv om jeg ikke er enig i det. Jeg ønsker at fastholde kirkens fortrinsstilling i Grundloven, simpelthen fordi det går ganske udmærket, siger Knud Erik Kirkegaard.
- Hvis medlemstallet i folkekirken på et tidspunkt kun udgør et beskedent flertal af befolkningen, så bliver vi nødt til at tage op, om Grundloven holder. Det bliver nu ikke aktuelt de første 20-30 år, forudser han.
Hos Venstres Ungdom, bliver ønsket om at skille stat og kirke klart ideologisk begrundet.
- Religion er en privatsag, og det skal staten ikke blande sig i, siger VU´s formand, Torsten Schack Pedersen.
Han gætter på, at mange mennesker ville få et mere levende billede af religionen, og at folkekirken ville blive mere udadvendt, hvis den ikke var bundet til staten. Han nævner USA, hvor kirken spiller en langt mere afgørende rolle i hverdagen end herhjemme.
Netop den sammenligning kan formanden for Dansk Folkepartis Ungdom, Kenneth Kristensen, ikke bruge til noget. Dansk Folkepartis Ungdom går som det eneste ungdomsparti stadig ind for at bevare folkekirkens fortrinsstilling i Grundloven.
- Danmark kan svært dårligt sammenlignes med USA, der i mange år har været et indvandrerland. Det er afgørende, at vi holder fast i de ting, der hører til den danske historie og kultur, og der spiller folkekirken en afgørende rolle. Den er et bolværk mod, at Danmark bliver det multikulturelle paradis, som de andre ønsker sig så brændende, siger Kenneth Kristensen.
Han tror, at i hvert fald de borgerlige partiers ungdomspolitikere vil komme til fornuft", når de først kommer ind på Christiansborg. Der er intet bredt folkeligt ønske om at skille stat og kirke, og derfor bliver det ikke til noget, mener han.
Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Kristian Madsen, erkender, at det kan have meget lange udsigter. En adskillelse står heller ikke øverst på DSU´s dagsorden, faktisk er kirkepolitik slet ikke nævnt i organisationens principprogram, men ønsket begrundes alligevel principielt.
- Flere og flere mennesker identificerer sig med andre religioner eller slet ikke med noget, og derfor er det principielt forkert at have én statsreligion, siger han.
Ikke ukristeligt
Kristeligt Folkeparti har markeret sig med stærke ønsker om at lægge den folkekirkelige økonomi om, så alene kirkens medlemmer betaler til forkyndelsen, mens staten løser museumsopgaverne. Partiets ungdomsbevægelse går imidlertid videre og går ind for en fundamental adskillelse, selv om KFU dog ikke selv vil tage initiativ til det.
- Allerede i dag er Danmark flerkulturelt, og det vil lægge yderligere pres på den folkekirkelige ordning i fremtiden, siger formanden Bruno Langdahl.
Han afviser, at samfundet vil blive mere »ukristeligt«, hvis kirkens fortrinsstilling fjernes fra Grundloven. I europæiske lande som Holland, Belgien og Tyskland er for eksempel den etiske debat sundere end herhjemme, selv om der ikke er nogen grundlovssikring af kirkerne dér, påpeger han.