Valentinsdag trækkes ind i kirken igen

Rødt hjerte med sort skygge. Valentinsdag. Hjerte, skygge, valentins days, valentins dag, kærlighed, ...

Den 14. februar er en gammel kristen helgendag, og Sankt Valentins dag var indtil 1969 en del af den katolske kirkes kalender. Foto: Rune Johansen / Scanpix Denmark

I gudstjenesten går jeg lidt væk fra valentinsdag som de elskendes helligdag og lader det i stedet handle om kærlighed i et større perspektiv.
Trine Parbo, sognepræst

Valentinsdag fejres af mange kærestepar med blomster og chokolade, men er oprindeligt en kristen helgendag. Nu forsøger flere af landets sognekirker at få de kristne værdier frem i lyset

Februars store amerikanske mærkedag, valentinsdag, har de seneste år fået øget opmærksomhed i butiksvinduer og reklamekataloger herhjemme. Højtiden for de håndskrevne kærlighedserklæringer, hjerteformede chokoladeæsker og røde roser er også rykket ind i flere danske kirker. Men hvad er egentlig dagens forbindelse til kirken?

”Valentinsdag bygger på en legende om Valentin, som var romersk kristen præst og viede romerske soldater til deres hustruer på et tidspunkt, hvor den romerske kejser Claudius II havde forbudt det. I sin oprindelse handler det altså om kærlighed i forhold til at blive gift mod statens ønske, og nu er det så en global hyggefest for kærestepar,” siger Sebastian Olden-Jørgensen, der har forsket i kirkehistorie og er lektor ved Københavns Universitet.

Den 14. februar er en gammel kristen helgendag, og Sankt Valentins dag var indtil 1969 en del af den katolske kirkes kalender.

”Valentinsdag er som moderne fænomen kommet fra England til Amerika, og med god hjælp fra chokolade- og blomsterforhandlere er den sidenhen kommet til Danmark. Folkekirken har nu optaget dagen som et udtryk for imødekommenhed over for folks behov og ønsker og som et forsøg på at knytte an til popkulturen. Den moderne valentinsdag er en fejring af kærestepar, men kærlighed i en kristen sammenhæng er lidt mere end chokolade og romantik. Den rette sognepræst kan måske give dagen lidt perspektiv til en kristen forståelse af kærlighed,” siger Sebastian Olden-Jørgensen.

I Tinglev Kirke i Sønderjylland byder sognepræst Trine Parbo søndag for første gang menigheden ind til valentinsgudstjeneste. Hun vil netop forsøge at sætte dagens kærligshedsbudskab ind i et kristent perspektiv.

”I gudstjenesten går jeg lidt væk fra valentinsdag som de elskendes helligdag og lader det i stedet handle om kærlighed i et større perspektiv - Guds kærlighed til os, kærlighed til ens børn, kærlighed til ens kæreste eller ægtefælle, kærligheden til sig selv, kærlighed til næsten og kærlighed til Gud.”

Trine Parbo har samtidig været lidt forbeholdende over for konceptet og gjort sig mange overvejelser i forhold til at tage valentinsdag ind i kirkerummet.

”Jeg synes, der er to sider i det. På den ene side er det vigtigt for kirken at være en del af det samfund, der omgiver os, så derfor bliver vi også nødt til at gribe det verdslige. Men på den anden side er jeg også af den holdning, at vi ikke skal være en showkirke. I dag ønsker folk hele tiden underholdning, og underholdning trækker mange mennesker, men for mig er det budskabet, der er i fokus. Der skal være noget større eller noget dybere, der trækker. Og det, synes jeg, der var ved valentinsdag,” siger sognepræsten.

Kristeligt Dagblad har kendskab til 12 andre kirker, der holder eller tidligere har holdt valentinsgudstjeneste. Det overrasker ikke Sebastian Olden-Jørgensen, at flere kirker er begyndt at fejre dagen.

”Kirkerne gør det for at skaffe kunder i butikken og for at udnytte en lejlighed til at være med og formidle det kristne budskab. Folkets kirke skal være der, hvor folket er, vil mange jo hævde,” siger Sebastian Olden-Jørgensen, der selv er kristen af katolsk observans.

Valentinsdag er ikke den eneste begivenhed, der har fundet tilbage til kirken efter at have været ude. Sebastian Olden-Jørgensen peger på halloween, som oprindeligt var en folkefest aftenen før den kirkelige helligdag allehelgen.

Senere er halloween i USA blevet en folkelig gyserfest med udklædning, og efter halloween er kommet til Danmark, er kirker igen begyndt at fejre allehelgen eller halloween.