Radiovært: Ved gudstjenesten kan vi på samme tid være alene og sammen

Radiovært og journalist Steen Nørskovs tid som korrespondent i Mellemøsten har lært ham vigtigheden af ...

Radiovært og journalist Steen Nørskovs tid som korrespondent i Mellemøsten har lært ham vigtigheden af respekt mellem trosretninger. Her er han fotograferet i sit hjem, hvor interessen for den arabiske verden ikke fornægter sig. Hjemmet rummer blandt andet tæpper og en kommode fra Syrien - og som her en traditionel egyptisk lampe i loftet. Foto: Petra Theibel Jacobsen

Den største kvalitet ved folkekirken er dens rummelighed. Personligt har jeg ikke selv et behov for at gå til rockgudstjenester, men det generer mig ikke, at andre gør det
Steen Nørskov

Mit eget behov som kirkegænger vil jeg beskrive som konservativt, for jeg kan godt lide en rolig kirke, siger radiovært og journalist Steen Nørskov, der mener, at gudstjenesten lider, hvis den, der holder prædiken, ikke er ”bærer af troen”

Hvad er det bedste ved kristendommen?

"For mig er det bedste i kristendommen dens centrale budskab om kærlighed og buddet om at tilgive sin næste. Samtidig er det bedste også det rum, kristendommen giver mig til at tænke over de spørgsmål, jeg ikke kan finde svar på i min hverdag. Et rum, hvor jeg kan gå ind, hvis jeg i samtaler med for eksempel min kone eller gode venner har ramt en mur og ikke kan komme videre. Her er troen et sted, hvor man i Bibelen eller i tanken om Bibelens budskaber kan lede efter svar. Ikke at jeg altid finder de løsninger, jeg søger - men ofte kommer jeg tættere på dem end før."

Hvad er det værste ved kristendommen?

"Det værste ved kristendommen er det, nogle mennesker gør den til. Når nogle anvender kristendommen og kirken som rambuk for politik, mener jeg, at de er på afveje. For eksempel når troen bruges til at prædike en bestemt intolerant, bitter og frygtsom nationalisme. Det gør mig ked af det, når en person siger, at nu har jeg læst Bibelen og fundet ud af, at antallet af asylansøgere skal være så og så mange. Og det går jo begge veje. Med Bibelen i hånden kan man hævde, at Danmark ikke skal have loft over antallet af asylansøgere. Eller man kan hævde, at vi næsten ingen skal have. Begge dele er en tosset forståelse af kristendom."

Hvad er det bedste ved folkekirken?

"Den største kvalitet ved folkekirken er dens rummelighed. Personligt har jeg ikke selv et behov for at gå til rockgudstjenester, men det generer mig ikke, at andre gør det. Ethvert sogn må være kirke på den måde, som de bedst synes, fører dem nærmere Gud. Mit eget behov som kirkegænger vil jeg beskrive som konservativt, for jeg kan godt lide en rolig kirke."

"Rummeligheden gælder også den folkekirkelige teologi, selvom der selvfølgelig må være en grænse for rummeligheden. Personligt går min grænse ved reinkarnation, eller når kristentroen kræves bevist. I begge tilfælde mister kirken og troen sin kraft og dermed sin mening. Hvis vi renser troen for det mystiske, er det jo bare en god historie. For mig er kristendommen mere og større end bare god litteratur."

Hvad er det værste ved folkekirken?

"Det værste ved folkekirken er, når den vender sig indad, er dogmatisk og opfører sig intolerant over for udefrakommende. Eller når den i den anden ende af skalaen bliver reduceret til et terapeutisk rum, som det er ligegyldigt, om du går ind i eller ej. Det er næsten lige så slemt, som når kirken bliver for dogmatisk."

"For min skyld må man bruge gudstjenesten og sin tro til, hvad man vil. Men jeg bliver ked af det, når gudstjenesten eller prædikenen kun har til formål at give konkrete løsninger på vores problemer i vores daglige liv. Så bliver både troen og kirken for lille."

Hvad er det bedste ved gudstjenesten?

"Det bedste ved en gudstjeneste er at blive mindet om, at jeg er en del af et større fællesskab. Den følelse kan man selvfølgelig også finde i andre fællesskaber, men der er noget særligt ved kirkens. Bare det, at vi her typisk sidder på bænke og ikke på hver sin stol, minder os om, at vi på en særlig måde hører sammen. Her kan vi på samme tid være alene og sammen. En god gudstjeneste hjælper dig til at finde fred i dig selv og fred sammen med andre. Det er også det, man oplever i salmesangen, når man prøver at ramme tonerne og oplever, at ens egen stemme pludselig klinger rent sammen med andre. Eller at den meget nådigt drukner i koret af folk, der er bedre til at synge end en selv."

Hvad er det værste ved gudstjenesten?

"Det værste ved gudstjenesten er, når vi kun sidder otte personer på kirkebænkene. Så er det svært at få følelsen af at indgå i et stort fællesskab. Det værste ved gudstjenesten er også, når dens ritualer stivner, fordi de ikke er båret af kærlighed til troen. For eksempel hvis den, der skal fremsige en bøn eller holde en prædiken, ikke selv er bærer af troen eller ikke formår at formidle den på en god måde. Så lider gudstjenesten."

Hvad er det bedste ved det multireligiøse samfund?

"For mig er det multireligiøse et vindue til andre verdener. Og dermed også til selve livet. Samtidig er det multireligiøse et spejl for vores eget samfund. Mødet med det fremmede, deres tro, ritualer og dogmer tilskynder os til at finde ud af, jamen hvad tror vi selv på? Selv er jeg vokset op i en lille by i Jylland, hvor vi lignede hinanden på alle mulige måder, også religiøst. Min far omtalte sig selv som en halvugudelig grundtvigianer og behøvede ikke sætte flere ord på end det. Fordi de fleste i vores samfund levede op til den karakteristik. Nutidens multireligiøse samfund tvinger os til at granske, hvad det egentlig er, vi tror på. Det betragter jeg som en positiv udfordring til os danskere, der tidligere blot har taget vores tro og kirke som en selvfølge."

Hvad er det værste ved det multireligiøse samfund?

"Det værste ved det multireligiøse samfund er, når man bruger det religiøse til at mobilisere folk politisk og vende dem mod hinanden. I yderste konsekvens har det ført til folkemord og fordrivelser som dem, vi har set i Bosnien og Irak. Her er det religiøse eller sekteriske blevet brugt til at nedbryde de strukturer, der holder et samfund sammen på tværs af etniske og religiøse skel. Hvis vi skal undgå sådanne scenarier, er respekten for hinandens trosliv afgørende."

"Som korrespondent i Mellemøsten har jeg boet og rejst i flere muslimske lande og har her oplevet, hvordan kristne og muslimer i for eksempel Jordan har formået at leve sammen i fred og ro. Mange jordanere har en følsomhed over for andres tro og traditioner, som jeg sætter meget pris på. Faktisk får jeg ved påske og jul stadig sms'er fra mine muslimske bekendte i Jordan og Egypten, der ønsker mig en god fest. Det kan lyde som en meget lille ting, men det er et eksempel på, at man som religiøs viser respekt for hinandens tro og valg. Det er vigtigt, hvis vi skal blive ved med at leve i et fredeligt, multireligiøst samfund. Og det skal vi, forhåbentlig."