Vejen tilbage til fællesskaberne

Larz Thielemann har fundet en spirituel samhørighed i Egedal Kirke i Nordsjælland. For ham var 11. september 2001 en skelsættende dato, hvor han efter nogle overvejelser besluttede sig for at vende tilbage til det fællesskab, han oprindelig var en del af gennem dåben. –

Larz Thielemann har fundet en spirituel samhørighed i Egedal Kirke i Nordsjælland. For ham var 11. september 2001 en skelsættende dato, hvor han efter nogle overvejelser besluttede sig for at vende tilbage til det fællesskab, han oprindelig var en del af gennem dåben. – Foto: Mette Frandsen.

Søndagens tekst

Jesus sagde: Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden. Hver gren på mig, som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han, for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der ikke bliver i mig, kastes væk som en gren og visner; man samler dem sammen og kaster dem i ilden, og de bliver brændt. Som Faderen har elsket mig, har også jeg elsket jer; bliv i min kærlighed. Hvis I holder mine bud, vil I blive i min kærlighed, ligesom jeg har holdt min faders bud og bliver i hans kærlighed.

Sammendrag af teksten til søndag 21. september. 18. søndag efter Trinitatis. Johannesevangeliet 15, 1-11.

Vintræet

Vintræet bruges af Jesus til at beskrive, at han er stammen, og menneskene er grenene. Det enkelte menneske er en del af en større sammenhæng, grenene suger næring af stammen for at kunne bære frugt, ellers visner de og kastes væk. Den teologiske udlægning siger, at vi podes på træets stamme gennem dåben. I Johannes-evangeliet bruger Jesus også andre symboler om sig selv: livets brød, verdens lys, døren for fårene og den gode hyrde.

Lignelse

Jesus brugte ofte lignelser, eller for-tællinger, når han skulle anskueliggøre sit budskab for disciplene og andre. Lignelsernes formål var pædagogisk at anskueliggøre en abstrakt forestilling. Et godt eksempel er lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Lukasevangeliet), og også søndagens tekst om Jesus som det sande vintræ er et meget brugt billede på livskraft og fællesskab, men også en formaning om, at vi hører til i Jesus som en bærende sammenhæng, der ikke må brydes. I vores tid bruges træet også som symbol på slægten eller familien.

Tekstrække

Folkekirken har to rækker bibeltekster, som præsterne skal læse og prædike over på helt bestemte søndage og helligdage. Begge tekstrækker begynder første søndag i advent og dækker et helt kirkeår. Første tekstrække blev til i den tidlige kirke, og den bruger man i ulige år. Anden tekstrække blev taget i brug i 1895, og den bruger man så i lige år som 2008. Denne anden tekstrække kom til, fordi flere mente, at der var for mange bibeltekster, som aldrig blev læst og brugt. Med tekstrækkerne sikrer folkekirken sig, at præsterne ikke bare prædiker over deres yndlingstekster. Tekstrækkerne leder gennem årets højtider og mærkedage fra Jesu fødsels til hans død og opstandelse.

Børneterapeut Larz Thielemann fik sammen med sin kæreste et hjerneskadet barn, som de valgte at give en families rammer derhjemme og en aktiv optræning, så Sofie i dag er en opvakt teenager. Samtidig har han sammen med datteren fundet tilbage til det kirkelige fællesskab søndag formiddag i Egedal Kirke

To begivenheder ramte med seks års mellemrum Larz Thielemanns liv og fik ham til at ændre kursen i helt uforudset retning. Han fik sammen med sin kæreste Sofie, som ved fødslen var hjerneskadet, men som takket være forældrenes indsats med en usædvanlig og ihærdig optræning i dag er en aktiv og opvakt teenager. Samtidig oplevede han en voldsom eftertanke melde sig 11. september 2001. Den fik ham til at opsøge det religiøse fællesskab, som han i sin tid brød med ved at melde sig ud af folkekirken som ung.

Familien og den nærliggende sognekirke, Egedal Kirke i Nordsjælland, er blevet den 48-årige børneterapeut Larz Thielemanns nye fællesskaber. Eller med andre ord, han har fundet ud af, hvad de kendte fællesskaber også kan indeholde, ligesom det bliver beskrevet i den tekst om Jesus som det sande vintræ og menneskene som grenene, som sognepræster landet over skal bruge i deres prædiken i morgen.

Det er jo det, vi alle sammen kæmper for at opnå, en accept i et fællesskab. Og det sker selvfølgelig på mange planer. De børn, jeg arbejder med, som er hjerneskadede børn, har jo netop rigtig store problemer med at opnå et fællesskab. Vi har indrettet samfundet, så der er nogle eksperter, som må tage over. Men jeg mener, at det vigtigste fællesskab for disse børn, det er den nærmeste familie, siger Larz Thielemann, som tog konsekvensen og gav Sofie familien derhjemme i stedet for en institution.

Han har lavet webstederne hjernetips.dk og sundebørn.dk, som er netværk eller fællesskaber for forældre med hjerneskadede børn. Larz Thielemanns holdning er, at samfundet i dag gør hjerneskadede børn passive og medicinerer dem i stedet for at give dem en aktiv optræning. Den kan efter hans erfaring give børnene et helt andet liv, fyldt med oplevelser, de ellers aldrig ville have fået.

For ham er samfundets indsats over for hjerneskadede børn ikke nok.

Vi gik en anden vej. Vi tænkte, nu tager vi over, nu tager vi ansvar. Det har hele familien fået utrolig meget ud af. Vi overlod ikke Sofie til andre eller til institutioner. Det er sundt at tage ansvar, og det betyder ikke, at man vælger fællesskabet fra, siger Larz Thielemann.

Han mener, at havde Sofie fået den traditionelle, medicinske behandling uden intensiv optræning, så havde hun i dag siddet i en kørestol uden kontakt med omverdenen. I dag kan hun gå, løbe, tale, læse, forstå engelsk og fransk og har den indsigt i verden, som en 13-årig nu engang har. Det, som bekymrer Larz Thielemann mest, er Sofies sprog, som er hendes dårligste kompetence.

Du bliver bedømt på dit output, og kommer der ikke noget ordentligt ud, så anses du for at være dum. Derfor er det vigtigt, at Sofie har et sted, hvor nogen tror hundrede procent på hende. Det bærer så meget frugt, og du får så meget igen, siger Larz Thielemann.

I Egedal Kirke i Nordsjælland har Larz Thielemann og Sofie fundet nye venner og et nyt fællesskab. I sin ungdom var Larz Thielemann socialist, og en af konsekvenserne blev, at han sendte sin udmeldelsesblanket til det lokale folkekirkekontor. I dag er han i færd med at udfylde en indmeldelsesblanket.

Det skyldes de chokerende brag fra 11. september i New York, som blev et nyt wake up-call for Larz Thielemann.

Tidligere var jeg mest optaget af mig selv. Men takket være Sofie fik jeg øjnene op for, at der er større ting i verden. 11. september var jeg fuldstændig rystet, som mange andre. Det var ikke så meget billederne, men mere de spørgsmål, der opstod: Hvem er jeg, hvem hører jeg sammen med, hvor er mit fællesskab? Hvem er fjende, hvem er ven? Kristendommen buldrede frem på den baggrund, for vi er jo kristne, og vi tror på det gode i mennesker. Så begyndte jeg og Sofie at luske ned i en amerikansk kirke i København, hvor der var en masse dejlig gospelmusik. Her mødte jeg et andet fællesskab og nogle mennesker, der havde et kæmpe overskud. Når man har et handicappet barn, som bevæger sig rundt i samfundet, så mærker man, hvor lidt overskud folk egentlig har, siger Larz Thielemann.

I dag er kirkeklokkerne i Egedal Kirke, som ligger fem minutter fra hans bolig, blevet Lars Thielemanns søndagsvækkeur.

Folkekirken lefler ikke for den nemme løsning. Det, som er problemet, er vi mennesker. I virkeligheden er langt de fleste mennesker i Danmark troende. Vi er bare så utrolig dårlige til at vise vores følelser i gudstjenesten. Men det er godt, vi har kirken, at vi har et sted at gå hen, når vi har brug for det. Jeg kunne mærke, at de mennesker, jeg mødte i kirken, havde et eller andet, et åndeligt fællesskab.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Claus Vincents

Journalist på kirkeredaktionen.

Tilføj kommentar

fra shop.k.dk

Tiny Audio M5 DAB+ og FM radio, hvid

kr. 599,00 Køb

RØDE HUNDE GØR IKKE

kr. 249,00 Køb

Barcelona - Madrid

kr. 8.930,00 Køb

Den tyske hemmelighed - dokumentarfilm

kr. 179,00 Køb

Mendelssohn: A Midsummer Night's Dream. Piano Concertos

kr. 119,00 Køb

Anna Netrebko og Plácido Domingo: "Jeanne d'Arc"

kr. 189,00 Køb

Prøv Kristeligt Dagblad 4 uger gratis!

Indtast dit telefonnummer herunder og klik 'Næste'. Tilbudet er uforpligtende og dine personlige oplysninger behandles fortroligt.