Verden i dag skriger på kærlige relationer

Jonas Norgaard Mortensen har fra sit hjem i Ry direkte udsigt til Himmelbjerget. Et nøje valgt udsigtspunkt, ...

Jonas Norgaard Mortensen har fra sit hjem i Ry direkte udsigt til Himmelbjerget. Et nøje valgt udsigtspunkt, som minder ham om de første folkemøder i Danmark, hvor blandt andre Blicher og Grundtvig talte. Foto: Scanpix / Scanpix Denmark

På min gravsten må der meget gerne stå: 'Han var folkeoplyser'. Så er du fødselshjælper for andres fred. Og det ypperste mål i livet må være, at vi sætter hinanden fri til kærlige relationer.
Jonas Norgaard Mortensen

I søndagens tekst græder Jesus og renser templet, der er blevet en røverkule. Forfatter Jonas Norgaard Mortensen har selv brug for at rense ud i det, som forstyrrer ham fra at leve i kærlige relationer

Jonas Norgaard Mortensen indrømmer blankt, at livet er spækket med dilemmaer og svære valg. For to år siden købte han og hans hustru, Hanne Skovgaard, bolig i det attraktive Ry i det midtjyske Søhøjland med direkte udsigt til Himmelbjerget.

I indkørslen holder familiens to biler parkeret. Han har, som danskere er flest, indrettet sig med solide materielle rammer om sit liv.

Men han kæmper hver eneste dag for, at jagten på materiel rigdom og egenrådighed ikke bliver styrende for hans liv.

Derfor er han også svært begejstret for søndagens tekst, hvor Jesus græder ved synet af Jerusalem og rydder ud i det tempel, som har udviklet sig til en røverkule.

”Teksten sætter meget præcist ord på det, som kommer mellem Gud og mennesker og adskiller os fra Gud og hinanden. Når Jesus bliver både vred og ked af det, så er det, fordi han ser kommercielle relationer i stedet for kærlige relationer. Det er synden, og den skaber brud,” siger Jonas Norgaard Mortensen, forfatter med egen konsulent- og foredragsvirksomhed.

For ham at se skriger verden i dag tilsvarende på tempelrensning. Det materielle og det individualistiske livssyn er nutidens syndighed, mener han.

”Kapitalismen er ikke i sig selv ond, men den har brug for en modvægt, da det ellers bliver jagten på materielle værdier, som bliver vores primære fokus i livet. Tilsvarende er en af vores tids største løgne, at du skal realisere dig selv på bekostning af andre. Vi har fået et forskruet billede af lykken,” siger Jonas Norgaard Mortensen.

Dermed er han inde på det, som han både på det personlige plan og i sit arbejdsliv stræber efter som bærende livsværdi: Menneskets dybeste mening ligger i at være i relation.

Jonas Norgaard Mortensen, der oprindelig er uddannet i statskundskab, har gennem flere år været optaget af den filosofiske strømning, personalismen, som ellers har været mere eller mindre ukendt på danske breddegrader.

Han har skrevet bogen ”Det fælles bedste” om personalismen, som i dag også er oversat internationalt. De seneste to år har han levet af at holde kurser, foredrag og skrive bøger om, hvordan vi både personligt og i samfundet kan vinde på at se mennesket som et relationelt væsen - i langt højere grad end et individ, der skal realisere sig selv.

”Min livsopgave er at forstå livet og mennesket gennem relationer. For mig at se er der ingen tvivl om, at vi lever i kærlige, gensidige afhængighedsforhold, og det er den ramme, som giver livet mening. Adskillelse er synden,” siger Jonas Norgaard Mortensen og slår ned på et kristent kernebudskab, som understøtter hans pointe.

”Syndefaldet består dybest set i, at vi kom på afstand af Gud og hinanden.”

Han refererer til den tysk-amerikanske eksistensteolog Paul Tillich, der har formuleret en teologi om, at adskillelse er synd.

”Synd er, når vi bliver relationelt fremmedgjorte over for hinanden. Relationsbrud afpersonaliserer os,” siger Jonas Norgaard Mortensen.

Og har man indrettet sig med villa, bil og andre materielle goder, kan det lynhurtigt blive de forkerte værdier, som kommer til at styre i livet, påpeger han.

”Kapitalismen gav mening som samfundsramme, da vi skulle have stillet vores sult, men i dag, hvor vi har i overflod, skaber den mange problemer for os som mennesker. Der er en indbygget ulykkelighed i kapitalismen. Den er drevet af tanken om, at vi hele tiden skal være utilfredse med det, som vi besidder, fordi det skaber købelyst. Når vi har fået nyt køkken, så er det haven, bilen eller brysterne, der skal fornyes og forbedres. Vi bliver ufrivilligt fanget og fængslet af penge og prestige.”

Jonas Norgaard Mortensen gør sig ikke hellig. Materialismen kan med ét få greb i ham og give ham et forkert fokus. Det er derfor, han taler om behovet for indre tempelrensning til at holde sig selv på rette spor.

En af hans egne store udfordringer, som kan skabe adskillelse i ham og bringe ham væk fra fokus på kærlige relationer, er hans perfektionisme. Når han eksempelvis lægger fliser på terrassen, og hans treårige søn kommer og vil hjælpe.

”Jeg er ikke et sekund i tvivl om det værdifulde i, at min søn hjælper. Men jeg oplever samtidig, at jeg bliver voldsomt udfordret, når han roder rundt i det sand, jeg har fået lagt millimeterpræcist. Så koger det indeni - også selvom jeg godt ved, hvad der er det rette.”

I det hele taget forsøger Jonas Norgaard Mortensen, der er vokset op i Sønderjylland i et frikirkeligt miljø omkring Apostolsk Kirke, at holde sig vågen, så han ikke bliver ufrivilligt styret af penge og prestige. Og han har forsøgt at udleve de store værdier i de små, konkrete livsvalg.

”Vi har forsøgt at sige nej tak til reklame og fjernsyn og ja tak til genbrug og god gammeldags nøjsomhed. Det er på ingen måde radikalt, men over tid giver det overskud og mulighed for at prioritere for eksempel dannelsesrejser og fælles oplevelser. Relationer og dannelse. Det muliggjorde også, at vi kunne bo og arbejde i Mellemøsten i tre år,” siger han.

Og den styring er ikke noget, han som enkeltindivid alene kan praktisere. Når Jonas Norgaard Mortensen står over for større valg eller svære dilemmaer i livet, føler han sig dybt afhængig af nære relationer, som kan hjælpe ham med at finde de rette svar.

Han har etableret det, han kalder sit eget ældsteråd, som han jævnligt rådfører sig med. Rådet består af hans kone, hans bror og forældre og en række gode venner.

”Jeg tror tit, at jeg selv har regnet svaret ud, men jeg har brug for forstyrrelse. Med hjælp fra mennesker, som kender mig godt, bliver jeg løftet, og jeg får perspektiver og indspark, som gør mig i stand til at træffe de rette valg.

Derudover læner Jonas Norgaard Mortensen sig op ad en række filosoffer, samfundsteoretikere og teologer, som hjælper ham med at afstå fra materialismens og selvtilstrækkelighedens mange fristelser.

Når han kigger mod Himmelbjerget, er det i høj grad Grundtvig, der toner frem for hans indre. Teologen og folkeoplyseren fremførte på de tidlige folkemøder i midten af 1800-tallet budskaber, der står som kerneværdier for Jonas Norgaard Mortensen.

”Jeg bliver aldrig færdig med Grundtvig. Ingen har bedre end ham formuleret, hvordan vi som mennesker er frie i fællesskabet, ligesom han også taler om friheden fra det materielle.”

Grundtvig satte dannelse og folkeoplysning på den danske dagsorden, ligesom Jesus i dagens tekst underviste hver dag. Og den tradition vil Jonas Norgaard Mortensen hellere end gerne indskrive sig i:

”På min gravsten må der meget gerne stå: 'Han var folkeoplyser'. Så er du fødselshjælper for andres fred. Og det ypperste mål i livet må være, at vi sætter hinanden fri til kærlige relationer.”