Skruer man tiden tilbage til 1995, åndede alt fred og idyl omkring plejehjemmet Bakkely i Videbæk i Vestjylland. Selvom plejehjemmet var ejet af Luthersk Mission, der normalt ikke ønsker kvindelige præster, forrettede Lene Birkmose gudstjenester på plejehjemmet. Bakkely ligger i Nørre Vium og Herborg Sogn, hvor Lene Birkmose er sognepræst.
I 1999 gik Lene Birkmose på barsel med sit andet barn, men da hun vendte tilbage til embedet, var det til en overraskelse. I kalenderen over gudstjenester i Bakkelys blad, var hendes navn intet sted at se.
”Først tænker jeg ikke så meget over det, men da jeg får et rigtigt overblik i 2000, spørger jeg den daværende bestyrelsesformand for plejehjemmet, om jeg ikke skal med i turnussen igen,” siger Lene Birkmose.
Som Lene Birkmose husker det, bliver der stille i den anden ende af telefonrøret. Den daværende bestyrelsesformand får lidt tøvende fortalt, at plejehjemmet ikke længere ønsker, at Lene Birkmose står for gudstjenesterne på plejehjemmet. Fordi hun er kvinde.
”Det var da træls. Det er svært at se, at ens nabokolleger og forhenværende præster er med i en turnus, som jeg har været med i. Man har ikke længere adgang til de beboere, der har været vant til at have mig som præst, og jeg forstår ikke, hvorfor beboerne skal formenes adgang til deres lokale sognepræst, bare fordi de nu bor på plejehjem,” siger Lene Birkmose.
Mourids Mouridsen var bestyrelsesformand for Bakkely, da plejehjemmet besluttede, at sognepræst Lene Birkmose ikke længere skulle være en del af turnusordningen. Den nye ordning blev dog ikke lavet for at holde Lene Birkmose ude, siger Mourids Mouridsen. Det handlede snarere om at imødekomme beboernes ønsker om ældre præster.
”Det har for så vidt ikke noget med hendes køn at gøre. Men det er klart, at man i Luthersk Mission generelt ikke ønsker at bruge kvindelige præster. Det gav vi udtryk for, og det havde hun også fuld forståelse for,” siger Mourids Mouridsen.
Sådan har det nu været i 15 år, og Lene Birkmose har igennem årene ærgret sig over, at hun ikke kunne betjene Bakkely.
I maj sidste år kom så en henvendelse fra Bakkely, hvis organist var død. De rettede henvendelse til Nørre Vium og Herborg Sogns menighedsråd, i håb om at menighedsrådet kunne stille sin organist til rådighed for plejehjemsgudstjenester. Det kunne de som sådan godt, men så skulle Lene Birkmose også tilbage i turnus, svarede menighedsrådet. Bakkely svarede aldrig tilbage på beskeden, og i stedet henvendte Bakkely sig til Poul Ivan Madsen, der er provst i Skjern Provsti. Det bekræfter bestyrelsesformanden for Bakkely, Hans Jørgen Søndergaard.
”Vi forelægger sagen for ham og fortæller, at vi ønsker organisten fra Videbæk Sogns menighedsråd. Det er ikke, fordi vi har noget personligt imod Lene Birkmose, det er, fordi vi har vores holdning. Det er også en helt almindelig praksis verden over, at man ikke bruger kvindelige præster. Det er funderet på skriftsteder i Bibelen,” siger Hans Jørgen Søndergaard.
Selvom provst Poul Ivan Madsen principielt er imod Bakkelys politik omkring kvindelige præster og meddeler dem, at han gerne ser Lene Birkmose indgå i gudstjenesteordningen på plejehjemmet, indvilger han dog i, at de må forhøre sig hos Videbæk Sogns menighedsråd, der vælger at stille en organist til rådighed for gudstjenesterne på Bakkely. Provstiudvalget beslutter sidenhen at tildele menighedsrådet de nødvendige midler på budgettet, så organisten kan aflønnes, forklarer Poul Ivan Madsen.
”Reelt har jeg ikke myndighed til at tillade eller ikke tillade, at Bakkely spørger menighedsrådet i Videbæk Sogn, jeg synes bare, at det vil være synd og skam, hvis Videbæk og Nørre Vium-Herborg Sognes menighedsråd bliver uenige. Jeg kunne måske have gjort det mere heldigt, men det er et privat plejehjem, og jeg kan ikke bestemme, hvem de inviterer til at holde gudstjeneste,” siger Poul Ivan Madsen.
Det er Poul Ivan Madsens beslutning, der gør, at Lene Birkmose beslutter sig for at rette henvendelse til biskop over Ribe Stift Elof Westergaard. Med henvisning til ligestillingsloven beslutter Elof Westergaard efterfølgende, at Ribe Stift ikke længere skal betjene Bakkely og Klokkebjerg i Skjern, som også er ejet af Luthersk Mission.
Lene Birkmose er bekendt med Bakkelys værdigrundlag, men hun mener stadig, at hun burde få lov at holde gudstjenester på plejehjemmet.
”Jeg er ikke ude på at lave ballade, men det er diskrimination. Havde jeg været en mand, havde verden set anderledes ud. Jeg ved også med 100 procents sikkerhed, at der bor folk på plejehjemmet, der var faste kirkegængere hos mig, før de kom på plejehjem. Det skulle jo gerne være sådan, at man kan komme på plejehjem og stadig blive betjent af sin sognepræst, selvom man måske er fysisk eller psykisk hæmmet,” siger Lene Birkmose.
Ifølge Mourids Mouridsen og Hans Jørgen Søndergaard, der er henholdsvis forhenværende og nuværende bestyrelsesformand for Bakkely, har ingen beboere ytret ønske om, at du blev en del af turnusordningen. Hvorfor er det så et problem, at du ikke kan forrette gudstjeneste på Bakkely?
”Hvis en person på plejehjemmet ikke vil have, at jeg er der, kan vedkommende jo bare lade være med at komme. Det burde være sådan, at man kan komme til den præst, man vil, når man er gammel,” siger Lene Birkmose.