Når Kristi himmelfartsdag falder tidligt i maj, vil gader, stræder og pladser i centrum af landets hovedstad i fire dage være fyldt med hundredvis af danskere fra folkekirken, den katolske kirke og frikirkerne. Det er første gang siden grundlæggelsen i 1968 i Haslev, at København er vært for de traditionsrige Danske Kirkedage, som i år er døbt Himmelske Dage.
Det bliver festligt, morsomt, tankevækkende, rørende og dybt, forudser biskoppen i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, som på stiftets vegne tager imod det fælleskirkelige arrangement.
”Der bliver ikke bare tale om et kulturelt fremstød, som kan imødekomme de sekulære københavnere eller turister.
Jeg tror, at det moderne menneske har en forventning om, at så stor en organisation som kirken også åbner sig ud mod det danske samfund og er med til at drøfte, hvad der er vigtigt for kirken og samfundet. Med Himmelske Dage får de så en mulighed for at møde os på en helt ny og spændende måde, men også for at give os kritik. Jeg kan love for, at der er ting på bedding i programmet, som vil forbavse københavnerne og måske også provokere dem,” siger Peter Skov-Jakobsen og uddyber:
”Vi går ikke på den københavnske scene med noget, som vi ikke mener har en kirkelig væsentlighed. Vi holder ikke kirkedage for at nedtone kirken. Vi er kirke, fordi vi tror på noget, og fordi vi også gerne vil have andre til at tro.”
Peter Skov-Jakobsen har selv som mange andre engagerede kristne danskere besøgt Danske Kirkedage i de byer rundt om i landet, hvor dagene er blevet holdt hvert tredje år nu i mere end 40 år. Formålet er i en tværkirkelig sammenhæng lokalt, nationalt og internationalt at diskutere aktuelle samfundsspørgsmål og vise de enkelte kirkers særkender.
Peter Skov-Jakobsen mener, at kirkedagene er en sund øvelse for Danmarks kirker.
”Vi skal i kirken passe på, at vi ikke bliver et parallelsamfund. Vi taler om, at andre trosretninger bevæger sig i parallelsamfund, men det er også en fare for de kristne. Det vil vi ikke. Kirkerne i Danmark har indtil nu været en del af det sociale og kulturelle samfund, og det skal vi fortsat være. Det er derfor, vi går ind i en kirkelig satsning midt i København. Vi gør os ikke lækre for nogen sekularitet, men vi er interesserede i at vise, hvad kirken har at bidrage med i en tid, der kalder på meningsfulde samtaler og gode, fælles løsninger. Det her er en åben kirkefest,” understreger biskoppen.
Danske Kirkedage har gennem årene befundet sig i et spændingsfelt mellem en festival for Danmarks kirkefamilie og et forum for politisk manifestation.
”Kirken i Danmark har altid været en del af det kulturelle, det sociale og dermed også af det politiske. De kirkelige hjælpeorganisationer som Kirkens Korshær, Folkekirkens Nødhjælp og Caritas er alt sammen noget, der er inde at røre ved det, vi normalt kalder det politiske, det vil sige drøftelsen af de offentlige anliggender. Kirken er med mange forskellige røster over hele det politiske spektrum blevet en del af samfundsdebatten, og det hilser jeg meget velkomment. Det vil man også høre fra præster og lægfolk under Himmelske Dage, naturligvis. Det er også en ambition fra min side, for den debat er med til at forvandle vores liv, så derfor skal den også høres,” siger Peter Skov-Jakobsen og fortsætter:
”Der er nogle generelle samfundstemaer, vi som kirke og teologer ikke kommer uden om. Jeg vil henvise til tidligere kirkeminister Per Stig Møller, som pegede på følgende emner, ingen politiker og heller ikke kirken kommer uden om: krig og flygtningestrømme, verdensøkonomien, klimaforandringer og demokratiet i verden. Det er nogle store samfundsmæssige problemer, vi har tæt inde på livet alle sammen, og det er også dem, vi på en eller anden måde som kirke skal forholde os til, for der har troen også noget at bidrage med. Her kan vi som kirke i kraft af den kristne fortælling og menneskesyn bidrage med nogle perspektiver, som andre ikke nødvendigvis kan fremsætte. Nogle tror på effektivitet og hurtighed, og her bliver kirken nødt til at fortælle, at mennesket også er skabt til noget andet. Derfor vil vi bidrage med gode diskussioner for københavnerne med deltagelse af politikere og kulturpersonligheder under Himmelske Dage,” siger Peter Skov-Jakobsen.
Traditionelt er Danske Kirkedage blevet gemt lidt væk på særligt afgrænsede områder eller i sportshaller. Peter Skov-Jakobsen fortæller, at der tidligt i planlægningen blev luftet den mulighed at leje Bella Center eller Forum, men den var rådgiverne ikke med på.
”De spurgte, om vi var rigtig kloge: I har som kirker i forvejen de allerbedste pladser i byen, så I bliver nødt til at bruge jeres egne huse og jeres egen by.”
Peter Skov-Jakobsen håber, at Himmelske Dage får plads i forskellige mediers bedste sendetid.
”Men det er vigtigt at understrege, at Himmelske Dage ikke eksisterer i kraft af en mediestemning. Det er en kirkefest, som eksisterer i kraft af sig selv. Det håber jeg at der er mange, der kan føle og mærke. Vi taler ikke så meget om det fælleskirkelige mere, i forhold til hvad vi har gjort tidligere. Det er der flere grunde til. Dels er det på visse områder blevet mere naturligt for kirkerne at mødes i forskellige sammenhænge. Dels er det vanskeligt at rykke det fælleskirkelige videre lige for tiden, fordi det er svære teologiske spørgsmål, der udestår, som for eksempel synet på nadveren. Men vi færdes mere naturligt hos hinanden. Med Himmelske Dage i København har vi mulighed for at præsentere hele den kirkelige bredde.”
Ved åbningen af Himmelske Dage vil der blive holdt tre fælleskirkelige gudstjenester, men uden nadver. Det kunne have været et ønske fra din side, at een af gudstjenesterne havde fælles nadver?
”Men det ved jeg, at katolikkerne ikke kan tage imod. Min gæstfrihed er på dette punkt uendelig, men det er ikke gæstfrihed, hvis et tilbud om fælles nadver bliver opfattet som en provokation, og derfor har jeg ikke udtrykt noget særligt ønske om det.”