Vi har ikke bedt menighedsrådet om at bruge penge på et nyt gulv

Et sjællandsk menighedsråd burde have spurgt om lov, inden det fik lagt klinker i præstegården. Det siger Jesper Dahl, kontorchef i Kulturstyrelsen, efter atmenighedsrådet er blevet pålagt at lægge klinkerne om, så de ligger på langs og ikke diagonalt

"Det er ikke vores opgave at tage stilling til, hvordan de disponerer deres penge. Det er deres sag," forklarer Jesper Dahl, kontorchef i Kulturstyrelsen om menighedens midler.
"Det er ikke vores opgave at tage stilling til, hvordan de disponerer deres penge. Det er deres sag," forklarer Jesper Dahl, kontorchef i Kulturstyrelsen om menighedens midler. Foto: Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne.

Kulturstyrelsens beslutning om at gulvklinkerne i præstegården i Glumsø på Sjælland skal ligge på langs og ikke diagonalt vil koste det lokale menighedsråd i Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne næsten en halv million kroner. Menighedsrådet fik ikke godkendt klinkerne, der er anbefalet af en rådgivende bygningsarkitekt, i tide, og fordi de ifølge Kulturstyrelsen virker ”fremmede for rummet,” skal de lægges om.

Menighedsrådet giver sig dog ikke uden kamp og har besluttet sig for at lægge sag an mod Kulturstyrelsen. Man er blandt andet utilfreds med, at Kulturstyrelsen ikke på noget tidspunkt har fortalt, at klinkerne skulle lægges på langs, og nu forlanger, at de vendes.

Hvorfor har Kulturstyrelsen på intet tidspunkt inden renoveringen givet udtryk for, at klinkerne ikke skulle lægges diagonalt?

Vi havde lavet en aftale med menighedsrådet om, at det skulle have godkendt en række arbejder, fordi der er tale om en fredet bygning. De har ikke fået godkendt gulvet. Her skulle de indsende en nærmere beskrivelse. De kommer så med et forslag til en klinke, som vi ikke kan godkende. Vi godkender den nye klinke den 29. juli, men dagen efter får vi at vide, at klinken allerede er lagt. Så klinken må være lagt, inden den er godkendt, og inden de har fået anvisningen for, hvordan den skal lægges.

Formanden for Glumsø-Bavelse-Næsby Sognes menighedsråd og det rådgivende ingeniørfirma Nielsen & Riisager oplyser, at de ikke får besked på, at Kulturstyrelsens sagsbehandler holder fire ugers ferie. De får heller ikke sendt forslag til en alternativ sagsbehandler. Hvorfor får man ikke en sådan besked, selvom man er klar over, at arbejdet skal foregå i sommerferien på grund af konfirmandsæsonen, der begynder i september?

Jeg kan dokumentere, at den pågældende medarbejder sendte dem et autosvar med oplysninger om ferien og henvisning til kontorets hovednummer, og jeg oplever det ikke som længe, at de venter i tre uger på svar. Havde de taget kontakt til kontoret og ikke den enkelte medarbejder, kunne de have fået svar. Da den pågældende medarbejder kommer tilbage fra ferie, svarer hun med det samme. Tre uger midt i juli er ikke graverende. Desuden starter byggesagen jo, længe før spørgsmålet om gulvbelægningen kommer op. Det har ligget hos dem fra midten af maj til juli, hvor vi afventer deres endelige forslag til, hvordan gulvbelægningen skal være. Vi behandler 1.200 byggesager om året, og vores servicemål er at afgøre sager inden for otte uger. Det har vi også opfyldt her.

Fredningen af præstegården er fra 1954, men i 1977 gennemgår den en omfattende istandsættelse, hvor der også lægges nye klinker i præstegården. Hvordan kan man så bruge fredning af bygningen som argument for, at klinkerne skal lægges om?

Da huset blev fredet, var der noget, der hed en B-fredning. I dag har man afskaffet den type fredninger. Når vi skal sagsbehandle på et hus i dag, er det i forhold til hele huset. Vi skal sagsbehandle både indvendigt og udvendigt, selvom huset oprindeligt er fredet som B-fredning. Det er en helt almindelig situation, selvom der i dag ikke er noget, der hedder en B-fredning.

Og så tager I ikke højde for, at der er sket en omfattende renovering siden fredningen, der gør, at huset tager sig helt anderledes ud indvendigt?

Menighedsrådet har fået lov til en masse bygningsarbejder, men det her med klinkerne er en del af den samlede byggetilladelse, de har fået. Vi har været imødekommende over for en lang række af ting. Klinkerne er kun et delelement af hele sagen. Sagen om klinkerne har menighedsrådet i øvrigt påklaget til Kulturministeriet, som har stadfæstet afgørelsen.

Du siger, at det kun er et delelement, men det er alligevel noget, der vil koste menighedsrådet op mod en halv million kroner. Kan du forstå, hvordan man kan undre sig over, at man skal bruge så mange penge på at lægge gulvet om?

Det er menighedsrådet, der har ønsket at bruge penge på et nyt gulv. Det har vi ikke bedt dem om at gøre. Det er også dem, der har valgt at få lagt gulvet, inden godkendelsen er på plads. Det er ikke vores opgave at tage stilling til, hvordan de disponerer deres penge. Det er deres sag. Vores ærinde er at værne bedst muligt om vores kulturarv, og det gør vi selvfølgelig også ved, at vi sikrer os, at ejeren forvalter bygningen på en ordentlig måde. Igen er det med klinkerne og lægningen kun en lille del af det.

For menighedsrådet er det mange penge, som de ikke lige har. Kan du ikke se, at det er en stor udgift for noget, der i manges øjne kan virke som en bagatel?

Hvordan de disponerer de penge, de har til rådighed til byggesager, tilkommer ikke mig at vurdere. Det her er en delmængde af en samlet byggesag. Vi har tidligere i en mail fået oplyst, at arbejdet ville koste dem 149.000 kroner eksklusive moms. Nu siger de, at det koster en halv million kroner. Jeg kan kun opfordre til, at de finder et andet tilbud, men jeg hverken kan eller vil blande mig i deres økonomiske dispositioner.