Bispekandidater uenige om folkekirkens åbenhed

Det første debatmøde mellem de to bispekandidater i Aarhus Stift bød på et veloplagt publikum, der blandt andet spurgte til kandidaternes syn på opstandelsen

Spørgelysten var stor, da ordet blev givet frit til det første af fem debatmøder mellem de to kandidater til bispevalget i Aarhus Stift.
Spørgelysten var stor, da ordet blev givet frit til det første af fem debatmøder mellem de to kandidater til bispevalget i Aarhus Stift. .

Hvad er den største svaghed ved folkekirken? Hvor rummelige er I? Og skal der være tidsbegrænsede ansættelser i folkekirken?
 
Spørgelysten var stor, da ordet blev givet frit til det første af fem debatmøder mellem de to kandidater til bispevalget i Aarhus Stift. 300 interesserede var mødt frem mandag aften i Gjern Kultur- og Idrætscenter, hvor de lange rækker af plasticstole var fyldt helt op. På podiet stod de to kandidater, domprovst i Odense, Henrik Wigh-Poulsen og forstander for Diakonhøjskolen i Aarhus, Jens Maibom Pedersen, mens formand for Folketingets kirkeudvalg Karen Klint (S) stod i midten som aftenens ordstyrer.

De to kandidater indledte aftenen med hver syv minutters oplæg og satte ord på de muligheder og udfordringer, de hver især ser.

"Der er så meget godt at sige om folkekirken, og det er et vigtigt sted at starte. For der er ingen grænser for, hvad folkekirken er, og hvad den kan blive. Men den er også udfordret på væsentlige områder. Det gælder for eksempel områder som ligegyldighed, ateisme, nye menneskesyn og udviklingen mellem land og by. Men når jeg har sagt ja til at stille op som biskop, så er det fordi, jeg har den grundlæggende tro på, at vi kan håndtere de udfordringer," lød det blandt andet fra den ene af kandidaterne, Jens Maibom Pedersen.

150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø

Henrik Wigh-Poulsen betonede i sin indledning det personlige møde, hvor evangeliet er i spil.
 
"Vi er som folkekirke gode til at være der, hvor folk er, og til at møde dem, der hvor de er. Det gælder både ved gudstjenesten, på sygehusene, på gaden, på universiteterne og i skole-kirke-samarbejdet. Og i forhold til de vigtige møder, der sker rundt omkring, er det vigtigt, at biskoppen kender sin plads. Han skal se de mange aktiviteter, kalde dem frem, inspirere og sætte rammer. Men han må aldrig sætte sig selv i centrum. Myndighed og ydmyghed, det er hvad der skal kendetegne en god biskop, og sådan en vil jeg gerne være, hvis I vælger mig," sagde Henrik Wigh-Poulsen. 

Efter de indledende oplæg nåede de to kandidater i alt at svare på 17 spørgsmål, der var rettet til dem begge, og syv enkeltspørgsmål. Blandt andet blev der spurgt til, hvor man oplevede den største svaghed ved folkekirken.

"Den største svaghed er for mig at se, at folkekirken nemt stivner i strukturer. Vi skal som menighedsrådsmedlemmer og ansatte være årvågne og passe på, at det ikke er strukturerne, der løber af med os", svarede Jens Maibom Pedersen.

Han pegede også på en uigennemskuelighed, som han oplever præger dele af folkekirken.

"Hvis jeg bliver biskop, vil jeg arbejde på at gøre alt, hvad der foregår, transparent," sagde han.

Men her var Henrik Wigh-Poulsen ikke enig.

"Jeg synes, det er temmelig transparent - det, jeg kender til. Vores folkekirke er i den grad åben. Medlemmerne til både menighedsråd og stiftsråd bliver valgt. Vores regnskaber og budgetter er åbne. For mig at se er der en stor demokratisk legitimitet i folkekirken."

Artiklen fortsætter under billedet 

150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø / Fokus

Også de to kandidaters syn på opstandelsen var til debat.
 
På baggrund af den såkaldte Per Ramsdal-sag lød spørgsmålet til de to: "Hvordan forstår I Jesu opstandelse?"

"For mig at se blev to forskellige sprog blandet sammen i den konkrete sag. Vores tro må aldrig nogensinde begrænses af vores egen rationalitet. Troen har sit eget sprog. Jeg kan sagtens forestille mig opstandelsen helt konkret, men vi skal ikke blive for konkrete i vores sprog om det, så reducerer vi troen," lød svaret fra Jens Maibom Pedersen.

"Der var en tom grav. Det er det, jeg forholder mig til. Lige siden de så den tomme grav, har vi fortolket på, hvad det betyder. Og det er det, teologer skal gøre. Vi lever af at fortolke, og vi skal fortolke til nye tider og nye mennesker. Vi tror på, at Jesus er Guds søn, og det er i virkeligheden det egentligt ufattelige. Det, som alt det her peger tilbage på," sagde Henrik Wigh-Poulsen.

150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø

Et af de sidste spørgsmål var fra en yngre kvinde, der ville høre, hvilket godt råd de to bispekandidater ville give en nyansat præst i Aarhus Stift.

"Husk på, at alt ender godt til sidst. Så brug tiden på at være der for din menighed," lød rådet fra Jens Maibom Pedersen.

"Læs din teologi og lær din menighed at kende," var det lige så korte og præcise svar fra Henrik Wigh-Poulsen. Der kom dog lige et par ekstra bemærkninger.

"Det er jo så vigtigt, at vi bliver kendt som et attraktivt stift. Et stift, hvor der sker noget, og hvor vi kan diskutere, hvad kirke og kristendom er. Måske kunne man en gang om måneden invitere til 'Biskoppens time', så kunne man diskutere, hvad der rører sig i tiden. Det kunne for eksempel være i forbindelse med Ramsdal-sagen eller terrorangrebet i København. Der har vi jo noget at byde på som kirke," lød det fra Henrik Wigh-Poulsen.

På onsdag mødes de to i øvrigt igen til bispeduel. Her foregår debatten i den østlige del af stiftet, nemlig i Rønde.

150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus
150323 Bispeval i Aarhus Stift med Henrik Wigh-Poulsen og Jens Maibom Pedersen. Tekst Bjørg Tulinius. Foto.©. Lars Aarø. Fokus Foto: Lars Aarø, Fokus