Yari-tilhængere vil anerkendes i Danmark

De 500 tilhængere af den kurdiske yari-religion i Danmark vil godkendes som trossamfund. Vi vil sikre, at asylansøgere med yari-baggrund ikke afvises, fordi de opfattes som muslimer, siger formand for ny forening

For mange yarier, der også kaldes yarsanier, i Danmark er religionen primært et identitetsmæssigt spørgsmål. I efteråret 2015 blev Yarsan Social Forening I Danmark stiftet. Foreningen holdt for nylig et arrangement i Ebeltoft (billedet), hvor 200 mennesker var samlet til foredrag, dans, musik og fest.
For mange yarier, der også kaldes yarsanier, i Danmark er religionen primært et identitetsmæssigt spørgsmål. I efteråret 2015 blev Yarsan Social Forening I Danmark stiftet. Foreningen holdt for nylig et arrangement i Ebeltoft (billedet), hvor 200 mennesker var samlet til foredrag, dans, musik og fest. . Foto: Bo Amstrup.

”Danmark har givet os mulighed for at lære vores religion og tradition at kende. Det er jeg taknemlig for. Vi er ikke shia-muslimer. Yari-religionen er en monoteistisk religion med egne principper og ritualer.”

Shoresh Moradi er 27 år og har kurdisk baggrund. Hans forældre stammer fra Iran, men familien måtte som mange andre iranske kurdere flygte til Irak, og han er vokset op i en flygtningelejr i Ramadi i det vestlige Irak. I 2006 kom han til Danmark, og siden har han på rekordtid lært dansk, taget hf-eksamen og er godt i gang med studier på Aalborg Universitetscenter.

I sin fritid har han det seneste halvandet år brugt mange timer på at gøre en ansøgning til Kirkeministeriet klar. Ansøgningen, der har ”Yari Religion Forening I Danmark” som afsender, er netop sendt afsted, og målet er, at yari-religionen skal godkendes som trossamfund. Shoresh Moradi er formand for foreningen, der har en social og en religiøs afdeling.

”Det er ikke en politisk kamp, men en identitetskamp. Jeg ønsker, at min religion og kultur skal anerkendes i Danmark, så det bliver klart for alle, at vi ikke er en shiitisk sekt. Vi har behov for at styrke vores identitet og udforske vores religion, for meget af traditionen og historien er ukendt for os. I Irak har vi været afskåret fra religionens iranske rødder, og i Iran er det svært at praktisere religionen, fordi regimet ikke anerkender vores religion og diskriminerer os,” siger Shoresh Moradi.

Han er en af omkring 500 tilhængere af den åbne yari-religion, der nu er bosat i Danmark. De fleste har iransk-kurdisk baggrund og er ligesom Shoresh Moradi kommet til landet som flygtninge fra Irak. Nogle er kommet i 1990’erne, andre i løbet af de seneste 10-15 år. Der kommer fortsat yarier til Danmark som asylansøgere, blandt andet på grund af de ustabile forhold i Irak og undertrykkelse og diskrimination i Iran.

”Vores forening vurderer, at der er 200 yarier i Danmark som asylansøgere. Vi frygter, at de får afslag på fejlagtigt grundlag, fordi danske myndigheder ved meget lidt om vores religion,” siger han.

Han forklarer, at fordi nogle grene af yari-religionen ligger tæt op ad shiismen, bliver yarier eller yarsanier, som de også kaldes, ofte taget for at være shia-muslimer.

”Men vores religion er anderledes end islam,” siger Shoresh Moradi.

”Vi har ingen forbud og påbud, vi må drikke alkohol og spise svinekød, og mens muslimer tror på profeter som budbringere for Gud, tror vi, at Gud inkarnerer sig i bestemte mennesker, blandt andet i vores religions stifter, Sultan Sohak, som levede i 1400-tallets Persien.”

Han tilføjer, at yarierne tror på sjælevandring og ikke deler muslimernes tro på, at der findes en himmel og et helvede.

Religionen, som menes at have to-tre millioner tilhængere på verdensplan, har rødder i gamle persiske, indoeuropæiske religioner som zarathustrianisme og er beslægtet med yazidismen, som har sit centrum i Irak, og som blev verdenskendt, da Islamisk Stat i 2014 angreb det nordlige Irak og udsatte minoritetsgrupper for voldtægt, slaveri, menneskehandel og drab. En stor gruppe yazidier måtte søge tilflugt på Sinjar-bjerget, og da tv over hele verden viste billeder af de sultende og tørstende yazidier, blev deres religion kendt i en bredere offentlighed.

27-årige Shoresh Moradi er formand for Yari Religion Forening I Danmark. Han har netop sendt en ansøgning til Kirkeministeriet om, at yari-religionen skal godkendes som trossamfund.
27-årige Shoresh Moradi er formand for Yari Religion Forening I Danmark. Han har netop sendt en ansøgning til Kirkeministeriet om, at yari-religionen skal godkendes som trossamfund. Foto: Bo Amstrup

”Forfølgelsen og massak-rerne gjorde yazidierne kendt. Jeg frygter, at vi yarsanier bliver udsat for noget tilsvarende, og at ingen opdager noget, før det er for sent. Verden skal lære vores religion og kultur at kende, før der sker en katastrofe,” siger Shoresh Moradi og tilføjer, at han kender til eksempler på asylansøgere med yari-baggrund, der har fået afslag på asyl med henvisning til, at de som shia-muslimer ikke er forfulgt i det område, de stammer fra.

Mange af yarsanierne i Danmark har aldrig besøgt Iran eller har kun vage barndomsminder derfra og har begrænset kendskab til deres religions historie.

Foto: Bo Amstrup

For at råde bod på det har en gruppe yarsanier i efteråret 2015 stiftet ”Yarsan Social Forening I Danmark”. Foreningen holdt for nylig et arrangement i Ebeltoft, hvor omkring 200 mennesker var samlet til foredrag, dans, musik og fest.

”Det er en vigtig del af min identitet, at jeg er yarsani. Derfor vil jeg gerne vide mere om min religion. Når mine danske veninder spørger mig, hvad min religion går ud på, kan jeg ikke sige ret meget,” forklarer 27-årige Mihnaz Azizi, der er lærerstuderende og har taget turen fra København til Ebeltoft for at deltage i arrangementet.

”Vores helligtekster er ikke oversat til sprog, som vi kan læse og forstå. Laver vi en google-søgning, finder vi ikke ret meget information om vores tro. Vi er på bar bund sammenlignet med for eksempel kristne og muslimer,” siger hun.

Foto: Bo Amstrup

Hun har langt mørkt hår, og om halsen har hun et guldsmykke med et relief af Jomfru Maria.

”Det er et smykke, min mor har fået i Irak. Jeg går med det, fordi jeg synes, at det er smukt. Desuden er vores religion åben, vi kan lade os inspirere af andre,” siger hun.

Omkring hende er der børn og voksne klædt i kurdisk festtøj, mændene i sæt med vide bukser og skjorte og vest i brune og grå nuancer, kvinderne i orange, røde, turkis og gule kjoler, med blomstermønstre og guldtråde indvævet. En del har halskæder med vedhæng, som forestiller en vinget kongeskikkelse, Faravahar, et gammelt persisk symbol, som blandt andet bruges i zarathustrianisme.

Mihnaz Azizis onkel Parviz Azizi nikker bekræftende til niecens forklaring.

Foto: Bo Amstrup

”Du ser kun få kvinder her med tørklæde, for der er ingen regler i vores religion om, at kvinder skal gå tildækket. Når de gør det, er det, fordi de er kulturelt påvirket af andre grupper i Mellemøsten. Her i Danmark lever de fleste af os meget moderne, og vi har ingen regler, som forhindrer os i at blive integreret. Vi er åbne over for andre, min datter er for eksempel gift med en shia-muslim,” forklarer han.

Modsat yazidierne, som ikke tillader konversion til deres religion og stort set ikke praktiserer tværreligiøse ægteskaber, er der stor åbenhed blandt yarsanier, understreger flere tilstedeværende.

Den nystiftede forenings næstformand, Safar Azizi, forklarer, at for mange yarsanier i Danmark er religionen primært et kulturelt og identitetsmæssigt spørgsmål.

”Personligt tror jeg ikke på Gud, men religionen er vigtig for mig som identitetsmarkør. Jeg er født yarsani og tilhører dermed en gruppe med en særlig historie. Den filosofi, som ligger i religionen, interesserer mig, og jeg håber, at vi her i Danmark kan udforske religionens rødder,” siger han.

Foto: Bo Amstrup

Safar Azizi er uddannet cand.scient.soc. og underviser i demokratiforståelse og integration. Han understreger, at yarsanierne på nogle punkter er påvirket af mellemøstlige patriarkalske traditioner og kollektivistiske strukturer, som ikke er lette at omsætte til en dansk sammenhæng, hvor individets frie ret er i centrum.

”Men yari-religionen er åben og fleksibel, så vi kan og skal omstille os til at leve i et demokratisk samfund. Vores offerfest, nasr, afspejler den ligestilling, der er kendetegnende for religionen. Der er mænd og kvinder, børn og ældre til stede, og alle får lige del i det dyr og de madvarer, der ofres. Det er også almindeligt, at der er shia-muslimer til stede, og tidligere, hvor der boede jøder i det område, hvor yarierne er koncentreret, kunne der også være jøder ved ritualerne. Det er et eksempel på den åbenhed over for andre religioner, som er karakteristisk for yari-religionen,” siger han.

Ved arrangementet i Ebeltoft er der ingen ofringer. Men der er kaffe, te, slik, frugt og cola, og der er tambur-musik og efterfølgende også kurdisk pop, som mænd og kvinder danser kædedans til. En del mænd har store overskæg, en yari-tradition, som også kendes blandt andre kurdiske grupper, og som ifølge foreningsmedlem Mano Azizi er knyttet til en tradition for at være i opposition til undertrykkende regimer.

Foto: Bo Amstrup

”Mange yarier har deltaget i modstandsbevægelser og været aktive i kommunistiske partier i Iran. Derfor er styret særligt ude efter folk, som både er yarier og kurdere. Sultan Sohak, som grundlagde vores religion, satte os fri til at finde vores egen vej uden at følge en masse regler. Derfor er vi lagt for had af mullaherne. De taler om, at vi er urene, og vi er ikke anerkendt i forfatningen. I militæret sker det, at yarier bliver tvunget til at bede islamiske bønner. Nogle yarier konverterer proforma til islam for at blive gift eller få en stilling i det offentlige,” forklarer han.

Shoresh Moradi nikker.

”Det er derfor, Danmark er mit drømmeland. Jeg er menneske, dansker, kurder og yari – i den rækkefølge. Danmark har lært mig, at jeg kan blive anerkendt som den, jeg er. Så nu håber jeg, at Kirkeministeriet godkender os som trossamfund.”