Kirkestyring

Indholdsfortegnelse

1. Kort fortalt

Kopier af Anders Behring Breivik, ligger klar til udleveringen i Oslo AFP PHOTO/SCANPIX/ Erlend

Kirkeråd kan gøre mindretal til tabere

MED VIDEO OG GRAFIK Folkekirken skal have et nationalt organ med indflydelse på blandt andet...

Kritikere: Nationalt kirkeråd kan ikke undgå at blive politiserende

MED GRAFIK OG VIDEO Folkekirken skal have et landsdækkende organ med indflydelse på økonomi,...

Menigmand mærker ikke noget

Folkekirkens ændrede struktur vil ikke betyde noget for den enkelte kirkegænger, vurderer iagttagere

Hvem, hvad og hvorfor om en kirkeforfatning

Hvad er en kirkeforfatning?

Forfatning betyder grundlov, men egentlig vil en forfatning for folkekirken snarere være en styrelseslov – det vil sige en lov, som fastlægger rammerne for folkekirken. Når den kaldes forfatning, er det, fordi det har stået i den danske grundlov siden 1849, at ”folkekirkens forfatning ordnes ved lov”.

Har der været en forfatning for folkekirken før?

Nej. Der har været nedsat fire kommissioner om emnet, men forsøgene er løbet ud i sandet. Dertil kommer en række private forsøg.

Hvad betyder en forfatning for det almindelige folkekirkemedlem?

Ingenting. Hvis Folketinget vedtager en forfatningslov for folkekirken, vil det være de øverste organer i folkekirken, der kan mærke forskellen. Det vil sige stiftsråd, og det eventuelt nyetablerede kirkemøde og kirkeråd. Biskopper vil fortsat have samme funktion som i dag.

Hvorfor bringes den i spil nu?

Der har gennem de seneste 10 år været en stigende frustration over, at øverste beslutningstager for folkekirken i dag er Folketinget og kirkeministeren. De kan fastsætte regler hen over hovedet på folkekirken. Der er også en stigende erkendelse i folkekirken af, at den gamle uskrevne regel om, at Folketinget holdt sig fra at blande sig i ritualer, salmebøger og andet efterhånden kun forstås af en lille gruppe folketingsmedlemmer. Og helt aktuelt forventes det, at den kommende regering vil have flertal for at nedsætte en kirkekommission, som skal se på alle de spørgsmål.

Hvad kommer det til at betyde, hvis en kirkekommission vedtages?

Hvis udgangspunktet for en kirkekommission bliver oplægget fra Selskab for Kirkeret, så betyder det, at folkekirken får et ledende organ, der både tager sig af interne regler, som for eksempel lov om kirkers brug, nye ritualer og eventuelle nye bibeloversættelser. Økonomien bliver et andet vigtig ben, hvor Selskab for Kirkeret mener, at landskirkeskatten skal udskrives af kirken selv. I forslaget hedder det også, at folkekirkens pengekasse til blandt andet uddannelse, Fællesfonden, skal fjernes fra Kirkeministeriet og overgives til kirken selv.

Organisatorisk forestiller Selskab for Kirkeret sig, at alle 168 medlemmer af stiftsrådet udgør kirkemødet, hvor principielle spørgsmål behandles. Kirkerådet, som bliver folkekirkens ”bestyrelse”, klarer så den daglige praktiske drift.

Hvis udvalget om en ny styrelsesordning for folkekirken vælger at anbefale de forslag, der er mest vidtgående, så indgår der også et kirkeråd – som består af både læge og gejstlige medlemmer – samt et årligt kirkemøde med deltagere der repræsenterer alle kirkelige kredse.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at det er Folketinget der i sidste ende vedtager om en ny styrelsesordning skal indføres eller forkastes.

Hvem kan udtale sig på folkekirkens vegne?

Det kan alle. Men kirkerådet kan også.

Hvem lovgiver så om folkekirken?

Folketinget kan fortsat lovgive om folkekirken, men hvis forfatningen bliver en realitet, vedtager Folketinget kun de store linjer som menighedsrådslovgivning, menighedsrådsvalg og lignende. Båndene til staten bliver løsnet, men ifølge forslaget til forfatning skal der stadig udbetales offentlige penge fra staten. Det bliver som bloktilskud, som skal finansiere de områder, hvor folkekirken udfører samfundsopgaver: civilregistrering, begravelsesvæsnet og vedligeholdelse af kirkebygninger.

Får folkekirken så en forfatning?

Med alle de mislykkede forsøg på at udarbejde en forfatning er det svært at svare entydigt på. Umiddelbart ser der ud til at være politisk flertal for at nedsætte en kirkekommission, men den kan ende som de øvrige. Der er flere og flere fortalere for en kirkeforfatning internt i kirken, men der er også stor modstand fra kirkefolk, der mener, at tingene skal være, som de altid har været, eller at det jo går fint med folkekirken.

Af Bente Clausen, Jon Bøge Gehlert og Kim Schou

2. Aktører

2. 1. Styringsudvalget

2. 2. Biskopperne

2. 3. Politikere

2. 4. Kommentatorer

Folkekirken skal arbejde solidt med styrelseslov

ANALYSE Mangfoldigheden må inddrages, ikke marginaliseres, i arbejdet med en ny kirkeforfatning, og...

Deputy First Minister of Northern Ireland Martin McGuinness (R) and Sinn Fein President Gerry Adams are seen ...

LEDER: Et (måske) stort skridt for kirken

Arbejde for reform af folkekirken kan ende med alt for lidt

3. Debat

Afghan President Hamid Karzai

Folkekirkens fremtidige styrelse

Folkekirkens struktur og ledelse er til debat i øjeblikket, Men der er fare for, at det bliver en...

4. Læs mere