Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen

De største værker

"En klassiker er en bog som alle kender,
men få har læst "

- Mark Twain


#272143

På Kristeligt Dagblads kulturredaktion har vi sat os for at introducere til et udvalg af klassikere. Vi har derfor spurgt fremtrædende kulturpersonligheder om at introducere værkerne.

Man kan sagtens diskutere, om de udvalgte værker er de største nogensinde, men at de er blandt de største er vi ikke i tvivl om. Læs nedenfor om de klassiske værker og følg serien i Kristeligt Dagblad som den løbende udvikler sig.


  • Hvilke klassikere anbefaler Kristeligt Dagblad?
  • Hvad handler de om?
  • Hvordan har de påvirket folks liv?
Johan Wolfgang von Goethe (1749-1832)
Tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.

Goethe blev især berømt for som ung forfatter at præge Sturm und Drang-perioden. Som ældre blev han nærmest synonym med den litterære retning, Weimarklassikken.

Goethe var enorm produktiv, og hans værker spænder fra digte, dramaer, romaner og naturvidenskabelige afhandlinger, men blandt hans vigtigste værker er bl.a. Den unge Werthers lidelser (1774), Faust (1808 og 1832) og Zur Farbenlehre (farvelære) (1810).

Han inspirerede Darwin med sin uafhængige opdagelse af de menneskelige premaxilla-kæbeknogler.
flexblock
splitblock
Hør Per Øhrgaard læse et uddrag fra Fausts første monlog, hvor den lærde mand fortvivler over sin lærdom.
flexblock
Alighieri Dante (1265-1321)
Italiensk digter, politiker og debattør.

Dante var politisk interesseret og havde i en periode en betroet embedspost i Firenzes bystyre. I 1301 rejste han med en delegation til paven i Rom, mens han var væk ændredes den politiske situation i Firenze sig, og Dante blev idømt en stor bøde, der senere blev ændret til en landsforvisning og dødsdom.

Dante vendte derfor aldrig tilbage til Firenze men rejste rundt i Nord- og Midtitalien indtil, han slog sig ned hos en fyrste i Ravenna.

Dantes kendteste værk er Den guddommelige komedie (1304-21). Den tegner et billede af tidens kultur og kundskaber og fik afgørende betydning for skabelsen af det italienske sprog.

Dante skriver i flere værker om hans kærlighed til Beatrice, og kvindeskikkelsen Beatrice og hans konstante og uforanderlige kærlighed til hende er gået over i litteraturhistorien.
flexblock
splitblock
Hør museumsinspektør ved Århus Kunstmuseum Jens Erik Sørensen læse et uddrag fra Dantes Guddommelige Komedie op. Uddraget er fra sang 20 i paradis.

Læs interviewet med Jens Erik Sørensen om bogen i artiklen nedenfor.
flexblock
Hans Christian Andersen (1805-1875)
Dansk digter, dramatik- og romanforfatter.

Hans Christian Andersen blev født i Odense under fattige kår. Efter hans fars død i 1816 var H.C. Andersen stort set overladt til sig selv. Han elskede at digte historier og drømte om at blive balletdanser.

Kort tid efter sin konfirmation i 1813 flyttede han til København. Her levede han i stor fattigdom indtil finansmanden Jonas Collins fik øje på hans talent. Collins sørgede for at Andersen fik en uddannelse og kom på universitetet.

Andersen får udgivet sin første rigtige bog i 1829 'Fodrejse fra Holmen's Kanal til den østlige del af Amager'.

Kendteste værker: 'Lykke-Peer' (1870) og eventyr som 'Kejserens nye klæder' (1837), 'Den grimme Ælling' (1843) og 'Den lille pige med svovlstikkerne' (1845).

flexblock
splitblock
Hør sognepræst Kathrine Lilleør læse et uddrag fra H.C. Andersens eventyr Natergalen op.

flexblock
James Augustine Aloysius Joyce (1882-1941)
Irsk forfatter, digter og dramatiker.

James Joyce blev født og uddannet i Dublin. Allerede i 1902 forlod Joyce Irland og boede de følgende år i udlandet.

Hans debuterede i 1907 med digtsamlingen 'Chamber Music'.

Hans roman 'Ulysses' har haft stor betydning for 1900-tallets litteratur og havde store vanskelighed med at blive godkendt af censuren i Paris. Romanen er eksperimenterende i sit sprog og blander stilarter på en ny måde.

Kendteste værker: Ulysses (1922) og Protært af Kunstneren som ung Menneske (1916, da. 1941)
flexblock
splitblock
Tryk på afspilleren ovenfor for at høre forfatter Svend Åge Madsen læse et uddrag fra 'Ulysses' op.
flexblock
Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855)
Dansk forfatter, teolog og filosof

Søren Kierkegaard blev født i København. Hans far var præst, og Kierkegaard blev i en tidlig alder præget af faderens lidt tungsindige forståelse af kristendommen.

Kierkegaard var en stor del af sit liv præget af sin ulykkelige kærlighed til Regine Olsen. Hvilket også kan ses i hans forfatterskab.

Kierkegaard er kendt i hele verden for sine tanker om tro og tvivl.
flexblock
splitblock
Hør Joakim Garff læse et uddrag fra Søren Kierkegaards 'Forførerens dagbog'. Uddraget er hovedpersonen Johannes' brev til sin elskede Cordelia.
flexblock
Bibelen
Bibelen er de kristens hellige bog. Den består af flere små bøger, der er skrevet af forskellige mennesker og på forskellige tidspunkter.

'Højsangen' er en af disse bøger i Bibelen. Forfatterskabet til bogen plejer man at tilskrive kong Salomon, som regerede i Israel omkring 971-931 før Kristus.

'Højsangen' skiller sig ud fra de andre bøger i Bibelen, da den skildrer den intense og sanselige kærlighed mellem kong Salomon og kvinden Sulamit.
flexblock
splitblock
Hør biskop Elisabeth Dons Christensen læse et uddrag fra Højsangen højt.
flexblock
Miguel de Cervantes Saavedra (1547-1616)
Spansk forfatter, digter og dramatiker.

Miguel de Cervantes blev født i fattige kår i Spanien. Han begyndte først at skrive omkring 1580, hvor han hjemvendte til Spanien efter dramatiske oplevelser som soldat.

I 1585 udgav han hyrderomanen 'La Galetea', som var hans første værk af betydning.

Cervantes kendteste værk er romanen 'Don Quijote' (Første del 1606, anden del 1615). Traditionen siger at Cervantes skrev første del af den, da han sad fængslet i 1604, for som skatteopkræver at have rod i regnskaberne. I slutningen af bogen, der udkom i 1606, lover Cervantes en fortsættelse, men den får han ikke umiddelbart skrevet. I 1613 bliver der udgivet en forfalsket anden del af 'Don Quijote', som ikke er skrevet af Cervantes. I vrede skriver Cervantes sin egen fortsættelse færdig, der udkommer i 1615.
flexblock
splitblock
Hør Gyldendals litterære direktør Johannes Riis læse et uddrag fra Don Quijote højt.
flexblock
Fjodor Mikhajlovitj Dostojevskij (1821-1881)
Russisk forfatter.

Fjodor Dostojevskij blev født i Moskva. Dostojevskij flyttede til Sankt Petersborg, hvor han blev uddannet ingeniør og begyndte at skrive.

I 1849 blev han dømt til døden for at have deltaget i en socialistisk diskussionsklub. I sidste øjeblik bliver han benået og i stedet bragt til Sibirien, hvor han tilbringer ni år. Tilbage i Sankt Petersborg bruger han oplevelserne derfra i sine skriverier.

I 1860'erne rejser Dostojevskij rundt i Europa indtil han i 1867 bliver gift med Anna Snitkina og i 1871 slår sig ned i Sankt Petersborg.

Dostojevskijs kendteste værker er 'Zapiski iz podpolja' (1861) ('Kældermennesket. Optegnelser fra en undergrund', 1942), 'Prestuplenie i nakazanie' (1866) ('Forbrydelse og straf', 1884), Idiot (1868-69) ('Idioten', 1887) og 'Bratja Karamazovy' (1879-80) ('Brødrene Karamazov', 1889).
flexblock
splitblock
Hør koldkrigsforsker Bent Jensen læse højt fra den første side af 'Forbrydelse og straf'.
flexblock
Mark Twain (1835-1910)
Amerikansk forfatter.

Samuel Langhorne Clemens er Mark Twains rigtige navn. Pseudonymet Mark Twain brugte arbejderne på Mississippifloden til at markere dybden 'to favne'.

Twain rejste i mange år rodløst rundt og havde mange forskellige slags job. I 1870 gifter han sig ind i en velhavende familie og flytter til Hartford, Conneticut.

Hans første succes var bogen 'The Celebrated Jumping Frog of Calaveras County' (1865).

Twains kendteste værker er de to eventyrlige romaner 'The Adventures of Tom Sawyer' (1876) (Toms eventyr, 1879) og 'The Adventures of Huckleberry Finn' (Huckleberry Finn, 1885).
flexblock
splitblock
Forfatteren Morten Sabroe læser højt af Huck Finn. Sabroe har valgt at læse op fra den engelske udgave, men kommer først med en kort introduktion på dansk.
flexblock
William Shakespeare (1564-1616)
Engelsk digter og dramatiker.

William Shakespeare blev gift som 18-årig og fik tre børn, men han forlod familien i Stratford for at rejse til London og gøre karriere inden for teatret.

Her udgav han i 1606 'Sonnets' (Shakespeares Sonetter, 1885), der en af litteraturhistoriens fornemste digtsamlinger med sonetter om kærlighed.

Shakespeare er mest kendt for sine skuespil, der er blevet opført et utal af gange og også omskrevet til opera og film. Mange af hans stykker var en omskrivning af allerede eksisterende materiale som gamle skuespil fra antikken.

De fleste kender flere skuespil af Shakespeare, men det er nok især 'Hamlet' (1601) og 'Romeo og Juliet' (1594), der er har bidt sig fast i danskernes bevisthed.
flexblock
splitblock
Hør skuespiller Helle Fagralid læse et uddrag højt fra "Hamlet"
flexblock

Se hvor du er i tema-universet

flexblock

Lige nu på:

flexblock
flexblock

Billedserier

flexblock

Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​