De mest sårbare lande går foran i klimakampen

De mest sårbare u-lande erklærer til klimatopmødet i Marrakesh, at de vil stille om til 100 procent vedvarende energi og revidere deres eksisterende klimaplaner, skriver Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, der har været med i Marokko

Gennembrud under klimatopmøde i Marrakesh, hvor sårbare ulande vil revidere deres klimaplaner. Landene som Burkina Faso (billedet) er ikke store, men de har samlet et udslip, der svarer til Ruslands.
Gennembrud under klimatopmøde i Marrakesh, hvor sårbare ulande vil revidere deres klimaplaner. Landene som Burkina Faso (billedet) er ikke store, men de har samlet et udslip, der svarer til Ruslands. . Foto: Polfoto.

Nyheden fra de sårbare u-lande kom på sidste dag på klimatopmødet i Marrakesh, og det skabte optimisme blandt mange af mødedeltagerne.

Disse lande er måske ikke så store, men samlet set har de udslip, der svarer til Ruslands, og i takt med at de bliver rigere, vil udslippene øges, hvis ikke de havde valgt den grønne vej, som de nu slår ind på.

Den vigtigste besked fra landene er dog, at de vil revidere deres klimaplaner. Selv om klimaaftalen fra Paris sidste år var god, så peger videnskaben på, at ambitionsniveauet er for lavt.

Derfor inkluderer aftalen også en ”ambitionsmekanisme”, hvor lande, hver femte år skal se om de kan øge ambitionen. Ambitions-mekanismen var et af de svære temaer ved mødet i Marrakesh, hvor en opgave var at udvikle den videre.

Det første ambitions-møde er i 2018, og mange af de rige lande, inklusive Danmark, ser ikke behovet for at revidere nationale klimamål og planer. EU’s nuværende mål ligger eksempelvis fast indtil 2030.

For de sårbare lande er det dog alt for sent hvis ambitionen først øges i 2030. Når disse lande lover at revidere deres egne planer, er det derfor også et signal til de rigere lande om, at de bør gøre det samme. Men hvis de sårbare lande skal omsætte de nye mål til handling har de brug for støtte. 

Spørgsmålet om klimapenge var også et centralt tema ved mødet i Marrakesh, og der var det svært at blive enige. De rige lande har fremlagt en plan for, hvordan de skal finde de aftalte klimapenge, men den svarer ikke til u-landenes forventninger og behov. Der er, fra tidligere møder, enighed om at klimapengene skal bruges ligeligt til både klimatilpasning og til reduktion af udslip.

Planen viser dog, at pengene helt overvejende gives til reduktion af udslip. Den skævhed foruroliger mange af de sårbare lande, som har brug for hurtig handling for at undgå at tørke, oversvømmelser og uvejr tvinger mennesker på flugt.

De sårbare landes initiativ skal ses i relation til en anden vigtig nyhed. Valget af Donald Trump i USA blev til et vigtigt tema i mange diskussioner. Det positive var dog, at land efter land, inklusive Kina, som de seneste år har været USA's sparringspartner, erklærede, at der ikke længere er en vej tilbage. Fremtiden er grøn, og det kan Trump ikke lave om på. De sårbare landes udmelding, om at øge ambitionen, er ligeledes et eksempel på, at troen på at vi kan standse den globale opvarmning står fast.

Mødet i Marrakesh leverede ikke mange store og vigtige beslutninger, men det blev alligevel til et vigtigt møde. Dels ved at Paris aftalen nu bliver mere konkret, da detaljerne stille og roligt falder på plads, og dels ved så tydeligt at vise, at verdens lande vælger en grøn og bæredygtig fremtid. Nu skal vi blot følge de sårbare landes eksempel, og øge ambitionen.

Mattias Söderberg er senior advocacy advisor hos Folkekirkens Nødhjælp