Klimarådgiver: Jeg har håb, klimahåb!

Klimamødet i Paris har fået mange af de store investorer til at skifte fra investeringer i kul og olie til solceller og vindmøller. Investeringerne i vedvarende energi buldrer frem, skriver Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, der har store forhåbninger til klimatopmødet i Marokko, som begynder i dag

Mandag begynder et nyt klimatopmøde i Marrakech i Marokko. Folkekirkens Nødhjælps rådgiver Mattias Söderberg ser frem til mødet med fortrøstning.
Mandag begynder et nyt klimatopmøde i Marrakech i Marokko. Folkekirkens Nødhjælps rådgiver Mattias Söderberg ser frem til mødet med fortrøstning. Foto: AP Photo/Mosa'ab Elshamy.

2016 ser ud til at blive det varmeste år på globalt plan, siden vi begynde at lave målinger. Samtidig har de seneste måneder budt på en stribe dårlige nyheder om klimarelaterede katastrofer. Tørke i det sydlige Afrika og orkanen Matthew, der trak igennem Caribien. Men selvom der er dårlige nyheder, har jeg håb. For der er også flere gode nyheder.

I dag åbner et nyt klimatopmøde, COP22, i Marrakesh, Marokko. Det er det første større møde efter Parismødet sidste år, hvor en global klimaaftale blev vedtaget med stående ovationer.

Aftalen var måske ikke perfekt, men den indeholder en række gode elementer, som gør, at jeg og mange andre kalder den for en succes. Og nu, et år senere, kan vi begynde at høste nogle af frugterne fra successen.

Klimamødet i Paris har fået mange af de store investorer til at skifte fra investeringer i kul og olie til solceller og vindmøller. Investeringerne i vedvarende energi buldrer frem, og ikke mindst i ulandene ser det ud til, at den grønne omstilling kan blive en realitet.

Men Parismødets momentum har også påvirket regeringer rundt om i verden. Sjældent har en FN-aftale kunnet træde i kraft så hurtigt. Verdens lande har stået i kø for at ratificere aftalen, og de melder nu, at de er parate til at omsætte de smukke ord til handling.

De kommende to uger mødes regeringerne igen til forhandlinger. For at Parisaftalen kan omsættes til handling, skal der afklares en lang række detaljer, regler skal falde på plads og der skal udvikles fælles formater. Det er måske ikke de sjoveste opgaver, men ikke desto mindre har de afgørende betydning. Hvis der ikke er fælles spilleregler, bliver det svært at samarbejde, og uden samarbejde vil Paris-aftalens mål aldrig blive nået.

Klimaforandringerne er en realitet og en udfordring, vi er nødt til at håndtere. De fattigste lande er specielt udsatte, fordi de mangler kapacitet til at tilpasse sig konsekvenserne af klimaforandringerne. Men teknologi og ny viden tilbyder løsninger, og nu har vi en aftale, der skal sikre, at samarbejdet leverer resultater. Jeg har håb, klimahåb!

Mattias Söderberg er senior advocacy advisor hos Folkekirkens Nødhjælp