Ifølge FN skulle der skæres 25-40 procent i udledningen af drivhusgasser inden 2020.
Det var målet for klimatopmødet. Og det sker ikke.
Efter intense forhandlinger langt ind i overtid mundede forhandlingerne her til formiddag ud i en aftale, som ikke bliver juridisk bindende og ikke tilfører udviklingslandende de summer af penge til klimaforbedringer, som ellers havde været på tale.
Aftalen er frivillig. Hvert enkelt land skal vælge, om de vil tilslutte sig den.
Aftalen indeholder:
- Et mål om, at den gennemsnitslige temperatur maksimum må stige med to grader.
- De rige lande vil betale 30 milliarder dollar årligt til udviklingslandenes klimatilpasninger de næste tre år. Især Japan og EU betaler for udviklingslandenes omstilling til en grønnere økonomi og teknologi.
- Fra 2020 betales 100 milliarder dollar årligt til udviklingslandene. Præcis hvorfra pengene skal komme er ikke aftalt.
- Der står intet om, hvilke beløb der eventuelt skal betales til udviklingslande mellem 2012 og 2020.
- Hvert enkelt land skal indberette til FN inden slutningen af 2010, hvor meget de vil skære i CO2-forbruget. Der er ingen bindende målsætninger for verdens lande.
Kun en køreplan
Eksperter kalder aftalen for en 'køreplan'. En politisk aftale, der binder landende på CO2-reduktioner, skal komme under COP 16 i Mexico til næste år.