Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
De Konservative
Indholdsfortegnelse
Hvem er Det Konservative Folkeparti? Få det hurtige overblik over partiets holdninger her på siden. Du finder blandt andet:
- Oversigt: Hvad K mener om alt fra abort til efterløn
- Video: Henrik Hoffmann-Hansen om partiet
- Indsigt: Nyheder og baggrund
|
Stiftet: 1915 Partileder: Lars Barfoed Politisk ordfører: Carina Christensen Pladser i Folketinget: 17 Partifarve: Grøn Partibogstav C Hjemmeside: konservative.dk |
De konservative - værdipolitisk set
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen redegør kort for partiets værdipolitik|
Politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen om Det Konservative Folkeparti: ”For De Konservative har værdipolitikken været noget af en udfordring. Fra gammel tid har partiet haft sloganet "For Gud, konge og fædreland", og det er jo i høj grad et værdipolitisk slogan. Men i nyere til har partiet især markeret sig på en mere kontant måde, især forhold til erhvervspolitik og skattepolitik. Under den tidligere partiformand Bent Bentsen markerede man sig flere gange på, at man ville have skatten ned, især for de bedrestillede, de højtlønnede. Da Lene Espersen kom til, skete der et skifte. Hun mente, at man skulle udfordre Dansk Folkeparti på det værdipolitiske område. Hun markerede sig med et integrationsudspil (vi husker nok især det med, at burkaer skulle forbydes - et forslag, der led en krank skæbne). Siden har De Konservative i og for sig bevæget sig tilbage på den tidligere kurs, hvor det handlede om skat og erhvervspolitik. Det har partiet selvfølgelig gjort, fordi de er hårdt pressede af Liberal Alliance, som netop har markeret sig på de selv samme områder, og for hvem værdipolitikken spiller en mindre rolle.” |
|
Vielse af homoseksuelle Skal der lovgives sådan, at homoseksuelle kan vies i kirken? Ja Den konservative kirkeminister Per Stig Møller ønsker efter folketingsvalget at fremsætte et forslag, der giver de homoseksuelle par et retskrav på en vielse i kirken: ”Det vil ikke længere være sådan, at homoseksuelle par først skal på rådhuset for at indgå registreret partnerskab og derefter kan få en velsignelse i en sognekirke. Mit forslag betyder, at homoseksuelle par kan gå i kirken og blive viet og på den måde være juridisk ligestillet med en mand og en kvinde. Jeg mener dog ikke, at et homoseksuelt par skal betegnes som ægtefæller, for det begreb tilhører mand og kvinde, men man kunne foretrække ordet ’livsfæller’” - Per Stig Møller, kirkeminister (K) Staten og folkekirken Skal kirke og stat på sigt adskilles? Nej ”Vi konservative er stolte af vores folkekirkeordning. Og vi ser den som en fordel både for staten og for kirken. Vi ønsker ikke en sekulær stat. Vi ønsker at fastholde, at vi har religionsfrihed men ikke religionslighed. Med folkekirken som en del af vores grundlov er alle danskere sikret retten til at udøve deres religion. Vi er sikret mod at religionen kan fortrænges fra det offentlige rum via for eksempel forbud mod religiøse symboler. Samtidig sikrer vores folkekirkeordning, at vi har en rummelig folkekirke, hvilket er med til at sikres fællesskab om vores kristne kulturarv. Folkekirkeordningen og den rummelige folkekirke er også en garant mod den politiserende kirke. Og folkekirken udfylder en vigtig rolle ikke bare som forkyndende, men også som formidler af vores kristne kulturarv. Vi ønsker at fastholde folkekirkens og kristendommens forrang i vores samfund og finder det af afgørende betydning, at også kommende generationer forstår, at vores samfund er bygget op på et kristent fundament og at dette fundament har væsentlig betydning for den måde, vi har indrettet vores samfund på. Vi konservative mener, at det er i orden at sige, at nogle værdier er bedre end andre. Folkekirken er en af vores samfunds store værdier og dens lære har givet vores samfund et godt fundament at bygge på. - Charlotte Dyremose, kirkeordfører for Det Det Konservative Folkeparti Folkekirke-forfatning Skal folkekirken have en forfatning? Nej ”Som det er i dag ordnes folkekirkens forhold ved lov. Det sker løbende. Oprindeligt var vi konservative for en forfatning. Men som årene gik og det viste sig umuligt at finde til enighed om en sådan har vi til gengæld set hvordan de kirkelige anliggender behandles med stor respekt i folketinget. Vi ønsker at fastholde denne ordning, der også er garanten mod en kirkelig synode. En kirkelig synode med også politiske holdninger vil let gøre folkekirken mindre rummelig og dermed frastøde nogle medlemmer. Hermed undermineres vores fælles kristne forståelsesramme, som ellers danner fundament for en stor del af vores samfundsindretning og måde at tænke på. Det er netop for at kunne opretholde den nuværende ordning med løbende kirkelig lovgivning, at vi ønsker at fastholde at visse emner som for eksempel vielse af homoseksuelle bør betragtes som et indre anliggende og dermed et område, hvor vores stillingtagen bør afspejle kirkens egne ønsker. - Charlotte Dyremose, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti Religiøse symboler Skal religiøse symboler i det offentlige rum forbydes? Nej ”Vi har heldigvis religionsfrihed her i landet. Det skal også gælde religiøse symboler. At forbyde religiøse symboler vil være at diskriminere alle religioner og alle religiøse mennesker. Religion spiller en væsentlige rolle for mange mennesker og for den måde, vi har opbygget vores samfund på. Det skal vi ikke skjule. Det skal vi være stolte af. Vi ønsker ikke religionen ud af det offentlige rum. Tværtimod ønsker vi, at der skal være plads til religionen. Det er også derfor vi ikke ønsker en sekulær stat. Vi er stolte af, at vi har religionsfrihed i Danmark. Og vi er stolte af, at vi ikke har religionslighed. Vi vil nemlig gerne anerkende den store betydning, som den lutherske kristendom har og har haft for vores samfund.” - Charlotte Dyremose, kirkeordfører for Det Konservative Folkeparti Halal-slagtning Skal kød, der er halal-slagtet mærkes? Nej ”Hvis kødet er slagtet efter gældende forskrifter for dyrevelfærd og hygiejne, så må det være nok. Der vil nok være mange forbrugere, der sætter pris på en sådan mærkningsordning, og i så fald vil jeg ikke stille mig i vejen for, at erhvervet eller detailhandelen frivilligt indfører en mærkningsordning.” - Tage Leegaard, ordfører vedrørende fødevarer, landbrug og fiskeri for Det Konservative Folkeparti |
|
Abort Grænsen for den fri abort er i dag 12 uger. Skal den hæves, sænkes eller bevares? Bevares ”Det fungerer godt som det er i dag, og er der specielle forhold der gør sig gældende er der allerede i dag tilstrækkelige muligheder for at gå ud over de 12 uger.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Aktiv dødshjælp Skal vi have aktiv dødshjælp i Danmark? Ja "De konservative folketingsmedlemmer er jo stillet frie på dette spørgsmål, da der er tale om en etisk problemstilling. Jeg er personligt af den holdning, at der kan være tilfælde, hvor udsigterne til helbredelse er så små, og smerten ved at leve så stor, at nægtelsen af at hjælpe til en bedre død kan virke urimelig. At åbne for muligheden for aktiv dødshjælp i svære og uhelbredelige sygdomstilfælde vil naturligvis indebære nogle risici, som der nødvendigvis skal tages hånd om. Således må der aldrig herske tvivl om, at der foretages et fuldt oplyst og 100 % frivilligt valg af den pågældende person. Dette vil kunne sikres med krav om et vist tidsrum til at tænke over tingene, krav om psykologsamtaler osv. Kan en sådan ordning laves, så den lukker risikoen for misbrug eller pres, så er jeg villig til at se på sagen." - Tom Behnke, retspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Organdonation I dag skal danskere aktivt give tilsagn til organdonation. Skal danskerne i stedet automatisk være tilmeldt donorregistret med mulighed for at vælge det fra? Nej ”Det er utrolig vigtigt, at man aktivt melder sig til. Et aktivt valg er lig med, at man grundigt har overvejet hvad en organdonation betyder – og at man har snakket med sine nærmeste pårørende.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
Barnløshed Skal brugerbetaling for behandling af barnløshed, som blev indført 1. januar 2011, afskaffes igen? Nej ”Brugerbetaling er netop indført som et led i den økonomiske genopretningsplan. Hvis der kommer bedre økonomiske tider, vil jeg ikke afvise at se på problematikken på et senere tidspunkt.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Barselsorlov Skal mere af barselsorloven øremærkes til mænd? Nej ”Danmark har i forvejen en af de mest favorable ordninger for mænd, men hvis man som mand ønsker yderligere orlov i forbindelse med barsel, så må man selv tage ansvar for dette, det skal ikke være statens job.” - Helle Sjelle, ligestillingsordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
Regulering Skal der være lavere moms på sunde fødevarer? Nej ”Forebyggelseskommissionen har specifikt set på dette tema. Konklusionen var, at det, det koster at nedsætte moms på frisk frugt og grønt ikke modsvarer den mere sundhed man ville forvente. Et kilo gulerødder er stadig billigere end et kilo chips.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Alkoholreklamer Skal alkoholreklamer forbydes? Nej ”Det Konservative sundhedspolitik handler om at understrege, at borgeren i høj grad er ansvarlig for sin egen sundhed. Vi har allerede restriktioner på området, der blandet beskytter forbrugerne mod reklamer i visse medier – eksempelvis tv og i visse perioder, hvor eksempelvis børn og unge typisk er seere. Vi skal oplyse, ikke forbyde.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Narkotikaafvænning Skal stofmisbrugere i endnu videre omfang tilbydes stoffer i forbindelse med afvænning? Måske ”Der foregår lige nu et forsøg med lægeordineret heroin. Denne ordning følges tæt – og en evaluering af dette projekt vil være afgørende for om ordningen skal udvides. Målet for mig er altid, at vi skal gøre alt for at få mennesker ud af deres misbrug.” - Vivi Kier, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Kriminel lavalder Skal den kriminelle lavalder hæves fra 14 år? Nej Sammen med en lang række sociale tiltag, der skal holde unge mennesker ude af kriminalitet, så er sænkningen af den kriminelle lavalder til 14 år med til at sørge for, at vi bedre end tidligere kan sætte håndfast ind og hjælpe de unge mennesker væk fra en farlig kurs. Der er jo ikke tale om at straffe mere, men om at hjælpe mere effektivt. Vi gør jo samtidig en stor indsats for at sikre, at retssystemet for de unge tager helt særlige hensyn til deres lave alder. - Tom Behnke, retspolitisk ordfører for Det Konservative Folkeparti Fattigdomsgrænse Skal Danmark have en officiel fattigdomsgrænse? Nej ”En fattigdomsgrænse vil ikke gøre de fattige mere rige. En fattigdomsgrænse vil ikke løse de ofte komplekse problemer, der ligger bag det enkelte menneske der lever i fattigdom. Hvis vi kun måler fattigdom på økonomi, risikere vi at overse de virkelige problemer. Et godt eksempel er, at en der er på SU faktisk vil blive betragtet som fattig fordi hendes indkomst er lav – men hun er jo ikke fattig. Hun er et ressourcestærkt menneske, der er i gang med at tage en uddannelse. Derfor bliver vi nødt til at se bredere, når vi taler om fattigdom. Vi har brug for konkrete redskaber og indikatorer, der kan identificere præcis dem, der har behov for hjælp, så vi kan sætte målrettet ind. Samtidig skal vi blive langt bedre til at forebygge og sætte en tidligere indsats i gang så vi undgår sociale problemer, fattigdom og udstødelse.” - Vivi Kier, socialordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
24-års-reglen Skal 24-års-reglen hæves, sænkes eller afskaffes? Bevares ”Den skal moderniseres og gøres mere fleksibel. Således skal den sænkes for nogen, men alt afhængigt af, hvor lang tid det tager for den enkelte at optjene nok point, vil den også blive hævet for andre.” - Naser Khader, integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti Flygtninge Skal Danmark tage imod flere FN-kvoteflygtninge end de 500, man er forpligtet på i dag? Nej ”De 500 vi i dag modtager er et passende antal i forhold til Danmarks størrelse. I øvrigt mener jeg, at det mest optimale er, at give flygtninge de allerbedste vilkår i nærområderne.” - Naser Khader, integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti Asylansøgere Skal asylansøgere have lov til at arbejde, mens de venter på at få afgjort deres sag? Nej ”Den suverænt bedste løsning for asylansøgerne og for Danmark er, at sagerne bliver behandlet hurtigst muligt. Diskussionen om, hvorvidt asylansøgere skal arbejde, mens de venter, opstår når de skal vente i flere år på at få deres sag behandlet. Her er hurtig og grundig sagsbehandling løsningen. Jeg er tilhænger af, at de har noget fornuftigt at tage sig til, mens de venter. Det kan for eksempel være arbejde på centeret, sprogundervisning eller anden form for uddannelse.” - Naser Khader, integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
Biblioteker Skal antallet af bibliotekslukninger bremses? Nej ”Nej, ikke ved et politisk indgreb. Bibliotekerne skal ikke holdes kunstigt i live. De skal bevise deres værd og sikre, at de forbliver efterspurgt af borgerne. Det håber vi lykkes, for vi anser bibliotekerne som værdifulde kulturbærende institutioner.” - Rasmus Jarlov, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti DR Skal DR1 og DR2 sende flere kulturprogrammer i bedste sendetid? Ja ”Det er en vigtig del af public service at være med til at udbrede kendskabet til dansk kultur.” - Rasmus Jarlov, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti Forfatterstøtte Skal forfattere have mere støtte end i dag? Nej ”I en tid hvor alle skal spare, ville det være urimeligt at hæve litteraturstøtten.” - Rasmus Jarlov, kulturordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
Friskoler Skal den økonomiske støtte til friskoler øges? Ja ”I forbindelse med genopretningspakken har det været nødvendigt at skære i tilskuddet til skolerne, så det bliver 72 % frem for de tidligere 75 %. Fra konservativ side ønsker vi at lave målrettede reformer af det danske samfund, således at ubehagelige spareøvelser, som genopretningspakken, kan undgås i fremtiden. Når det lykkes at skaffe det nødvendige flertal for at lave disse reformer af for eksempel efterlønnen, ser vi gerne at tilskuddet til friskolerne igen hæves til 75 %.” - Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti Konfirmation Skal konfirmationsundervisning ligge i skoletiden? Ja ”Folkeskolen og folkekirken lange traditionsrige bånd. Det er kun passende, at folkeskolen også i fremtiden giver rum for konfirmationsforberedelsen. Selvom ikke alle skoleelever er medlem af folkekirken er det stadig et massivt flertal, der ønsker at blive konfirmeret. Desuden har mange skoler jo stor glæde af at trække på kirkernes viden som bidrag til kristendomskundskab, ligesom kirkerne nyder godt af for eksempel skolekor, der optræder i kirkerne. Kirke og skole er med andre ord to væsentlige institutioner i lokalsamfundet. Og det er kun naturligt, at de tager hensyn til hinanden til glæde for borgerne.” - Charlotte Dyremose, uddannelsesordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
Efterløn Skal efterlønnen på bevares eller afskaffes? Afskaffes ”Det har altid været konservativ politik, at efterlønnen skulle afskaffes, og nu er det også regeringens politik. Samfundet skal ikke betale til, at arbejdsduelige mennesker går på tidlig pension, men kun til de få svage, der virkeligt ikke kan klare at blive på arbejdsmarkedet.” - Helle Sjelle, arbejdsmarkedsordfører for Det Konservative Folkeparti Indkomstskat Skal indkomstskatten sænkes? Ja ”Vi vil sænke skatten på arbejde – ingen skal betale mere end halvdelen af sin løn i skat.” - Mike Legarth, skatteordfører for Det Konservative Folkeparti Ældrechecken Skal ældrechecken afskaffes? Nej ”Det er meget rimeligt, at pensionister med lav indkomst får en hjælpende hånd." - Mike Legarth, finansordfører for Det Konservative Folkeparti Børnepenge Skal børnepenge gøres indkomstbetingede? Ja ”Men først i forbindelse med, at vi ændrer på modellen og finansieringen af vores velfærdssamfund – ellers vil det være en ekstra skat, og det er vi stærke modstandere af.” - Mike Legarth, finansordfører for Det Konservative Folkeparti Den økonomiske krise Skal den økonomiske krise løses ved offentlige besparelser? Ja ”Vi vil ikke aflevere regningen i børneværelset. Det er en fælles opgave, og alle må bidrage til at få betalt regningen for krisen.” - Mike Legarth, finansordfører for Det Konservative Folkeparti |
|
EU-forbehold Skal Danmarks EU-forbehold afskaffes? Ja ”Det Konservative Folkeparti mener, at alle undtagelser skal afskaffes. Tiden er løbet fra EU-forbeholdene, og vælgerne skal derfor have mulighed for at tage stilling til dem i næste valgperiode. De danske EU-forbehold hæmmer i høj grad Danmarks muligheder for at præge det europæiske samarbejde, så vi blot bliver tvunget til at acceptere, hvad de andre lande bestemmer uden nogen indflydelse på beslutningerne.” - Helle Sjelle, EU-ordfører for Det Konservative Folkeparti U-landsbistand Skal Danmark øge u-landsbistanden? Nej ”I Danmark er vi i forvejen et af kun fem lande i verden, der lever op til FN’s målsætning om niveauet for udviklingsbistand, men vi kan blive mere effektive. Styrkelse af dansk udviklingspolitik skal især ske i Afrika syd for Sahara, hvor behovet er størst. Dette skal ske gennem en effektiv og værdibaseret indsats – det betyder øget fokus på fremme af god regeringsførelse, vækst og beskæftigelse, ligestilling, respekt for menneskerettigheder og et bæredygtigt miljø.” - Helle Sjelle, udviklingsordfører for Det Konservative Folkeparti Militær Skal Danmark fortsat bruge militær magt i udlandet? Ja ”Danmark har siden afslutningen af den kolde krig for 20 år siden ikke været udsat for direkte militære trusler. Dette har betydet et udvidet handlerum for dansk sikkerhedspolitik, herunder for anvendelse af danske militære enheder i en lang række internationale indsatser, typisk på opfordring fra FN. Danmark har også en lang tradition for at føre udenrigs- og sikkerhedspolitik baseret på idealer og normer, for hvordan et velfungerende internationalt samfund bør indrettes. Det er i Danmarks grundlæggende interesse, at fremme en verdensorden karakteriseret ved demokrati, frihed, menneskerettigheder, sameksistens og en fælles retsorden. Dette betyder, at Danmark skal være parat til at påtage sig medansvar og handling også militært, når disse værdier trues – også langt fra Danmarks grænser. Men en militær indsats kan ikke stå alene. Den skal indgå i en bred indsats, der også rummer politiske og civilt rettede tiltag. Samtænkning mellem militære- og ikke militære indsatser, vil i internationale operationer have afgørende betydning for mulighederne for succes, og for en senere tilbagetrækning af de militære bidrag. Truslerne og udfordringerne i en globaliseret verden er alt for komplekse til, at de kan håndteres af noget enkelt land. Derfor vil fælles (multilaterale) løsninger være påkrævet i stort omfang. Det er derfor i Danmarks interesse at yde en aktiv indsats, for at styrke det fælles samarbejde i de internationale organisationer, som har størst betydning for den globale sikkerhed. Det vil sige FN, NATO og EU.” - Helge Adam Møller, forsvarsordfører for de Det Konservative Folkeparti |
