Christina Hesselholdt: Jeg holder i virkeligheden aldrig ferie

Forfatteren Christina

Forfatter Christina Hesselholdt er glad for at holde ferie, men det er meget sjældent, at hun holder helt fri fra at skrive på sine bøger Foto: Christian Als / Scanpix Danmark

For forfatter Christina Hesselholdt er ferietiden fra hverdagens undervisningjob på Forfatterskolen ofte helliget arbejdet med egne tekster

Hvordan holdt I ferie i dit barndomshjem?

Vi var rigtig meget hos min mors forældre, der havde et hus på Bogø. Vi sejlede ture med min morfar i hans lille båd og levede ellers det gode bade- og haveliv et par uger hvert år. Jeg er født i 1962, og omkring 1968-69 begyndte vi at tage på ture til udlandet. Et år var vi i Rumænien og et andet i Jugoslavien. Det var spændende og nyt på det tidspunkt, husker jeg. 

Hvad er ingredienserne til en god ferie?

Det er måske lidt mærkeligt, men jeg tænker næsten aldrig, at jeg skal holde ferie. Jeg tænker, at når jeg har fri fra mit undervisningsjob på Forfatterskolen, har jeg skrivetid på fuldtid. Jeg holder da også helt fri, men jeg tænker ofte, at jeg ikke burde. Sådan er det tit i et erhverv som mit, tror jeg. Jeg holder gerne ferie med min datter i vores sommerhus ved Roskilde Fjord. Der er vi i flere af uger hvert år i skoleferien. Jeg bruger gerne del tid på at lave havearbejde. Det bliver jeg mere og mere glad for, jo ældre jeg bliver. Det er vist meget almindeligt - når man ikke selv blomstrer så meget mere, må man jo kaste sig over blomsterne. 

Hvad ville du aldrig bruge din ferie på?

Den klassiske badeferie. At ligge på en strand sammen med en hel masse andre mennesker. Jeg har da prøvet det, men ikke siden jeg var i starten af 20’erne. Dengang var det fint, men jeg har i mange år slet ikke kunnet holde ud at ligge i solen. Det er så frygtelig varmt, og så kan jeg godt lide at foretage mig noget på en strand. Jeg kan ikke engang holde ud at læse, når jeg ligger der og steger.

Hvad er dit bedste ferieminde?

De bedste minder har for mig meget at gøre med perioder eller øjeblikke i mit liv, der har virket meget bekymringsfri. Det øjeblik, der umiddelbart falder mig ind, er fra en kanotur i Canada med en ven. Jeg lå helt afslappet på en klippe efter at have padlet afsted i flere timer mellem elge, der spiste åkander, og hvad der ellers var af skønne ting. Så lå jeg der et par timer, og jeg husker tydeligt den fantastiske følelse af ubekymrethed. 

Hvad er dit værste ferieminde?

Det er fra en ferie med samme ven. Vi var på Gibraltar, hvor der et sted går aber frit. Min ven havde fået øje på en lille abeunge, han gerne ville i kontakt med, og havde han trængt den op i et hjørne. Den begyndte at skrige med det resultat, at de andre, store aber pludselig kom løbende hen mod mig med blottede tænder. Jeg tror simpelthen aldrig, jeg har været så bange i mit liv. Heldigvis var der en mand, der gik og fejede, der kom stormende og lagde sig imellem og blokerede for aberne med sin kost. De var virkelig tæt på, før han kom og parerede for dem. Jeg kunne være besvimet af skræk. 

Hvad pakker du altid ned i tasken, når du skal på ferie?

Jeg har altid mange bøger og en notesbog med, men ellers har jeg ikke så mange faste indslag i min kuffert. 

Kan du anbefale en god bog til sommerferien? 

”Vejen op, vejen ned” af Julian Barnes, som jeg er i gang med at læse i øjeblikket. Den rummer blandt andet nogle meget indsigtfulde betragtninger om sorg. I det hele taget er det virkelig en rig bog, som er værd at give sig i kast med.