Jeg ville så gerne, men jeg orker ikke mere!
Sådan faldt ordene fra 57-årige Erik Villy Rasmussen inden pinsens gudstjenester, som han nu er stoppet med at komme til. Og det er ikke kun pinsegudstjenesterne, han har sløjfet. Det er dem alle sammen.
Årsagen er, at den ellers trofaste kirkegænger keder sig.
"Jeg fanges ikke. Måske er det, fordi jeg ikke er så meget til Buxtehude og klassisk musik? Måske er det, fordi der mangler lidt mere spontanitet? Jeg ser ikke en gevinst i, at det er så forudsigeligt!"
Og selvom man ofte høre om moderne og mere eller mindre modige indslag under landets gudstjenester, er det nu langt fra alle, der som Erik Villy Rasmussen mener, det er nødvendigt.
Snarere tværtimod.
"Jeg synes, at det er trygt, at gudstjenesten er forudsigelig. I en travl hverdag med mange valg, gør den kirken til et sted, hvor 'alt er som det plejer at være'. Kirken er for mig et frirum med plads til nærvær og indre ro - og det er på grund af dens forudsigelighed," skriver Pernille Jensen for eksempel på Kristeligt Dagblads Facebookside.
Hun bliver bakket op af Pia Ring Jonasen:
"Jeg er altid nysgerrig efter, hvad præsten har at sige, og at rammerne er forudsigelige og traditionsbundne, giver kun ro til at koncentrere sig! Spontanitet og mindre forudsigelighed kan man let finde andre steder, hvis man vil!"
Joan Hermansen skriver:
"Nej, hverken det ene eller det andet. Kirken er et dejligt rum til fordybelse. Netop det vante er trygt. Måske skulle vedkommende være mere opmærksom og prøve at følge med!"
Faktisk kan forsøget på at underholde, engagere og skabe nærvær næsten få den modsatte effekt, mener en anden læser, Nikolaj F. Rasmussen.
"Jeg har det stik modsat. Der er intet så enerverende og patetisk, som når noget bliver lavet om fra søndag til søndag uden anden årsag end for nyhedens skyld. Ofte med det resultat at DR skal bruges tid på at forklare en hel masse i stedet for bare at gøre det."
Deltag i debatten på Facebook: Trygge gentagelser eller livlige forandringer?