Haiti står stille midt i en hvirvelvind af gode hensigter

Cirka en tredjedel af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, blev ødelagt under jordskælvet i januar, og overalt ...

Cirka en tredjedel af Haitis hovedstad, Port-au-Prince, blev ødelagt under jordskælvet i januar, og overalt ser man de blå og hvide telte, som skaffer folk et midlertidigt tag over hovedet. Her ses teltbyen i Leogane, 33 kilometer syd for Port-au-Prince. -- Foto: Thony BelizaireAFP. / Scanpix

Den alt for langsomme genopbygning af Haiti illustrerer efter Henrik Stubkjærs mening, at verdenssamfundet ...

Den alt for langsomme genopbygning af Haiti illustrerer efter Henrik Stubkjærs mening, at verdenssamfundet må have en plan B, hvis et lands ledelse bliver lammet. FN bør have mandat til at overtage styringen i en periode, mener han. -- Foto: Kristian Juul Pedersen. / Scanpix

Det går for langsomt i Haiti, siger generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

Der er stort set kun to ting, der fanger blikket i Haitis hovedstad, Port-au-Prince: murbrokker og teltlejre.

Omkring en tredjedel af byen blev ødelagt under jordskælvet i begyndelsen af januar, og 90 procent af ruinerne står stadig tilbage. Mellem dyngerne af sten, træ og blikplader bølger de ti tusinder af hvide og blå telte, som er delt ud for at skaffe folk et midlertidigt tag over hovedet. Der er telte langs vejene, i rundkørslerne, på sportspladserne – alle steder, hvor der var lidt ledige kvadratmeter. I alt har FN registreret flere end 1300 lejre rundt om i byen.

"Nødhjælpsarbejdet har reddet hundredtusinder af liv. Det er fantastisk. Og det er positivt, at alle har fået et sted at bo. Men det er katastrofalt, at vi ikke er kommet længere med at bygge permanente boliger. Orkansæsonen er lige om hjørnet," siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Han er lige kommet tilbage efter et besøg i Haiti og er dybt frustreret over, hvor nødtørftigt det hele stadig er. Landet er meget langt fra at være i gang med en egentlig genopbygning. Når Henrik Stubkjær sammenligner med, hvad han så, da han besøgte Sri Lanka og det sydlige Indien blot tre måneder efter tsunamien, er forskellen rystende. På det tidspunkt var oprydningen nærmest overstået, og man var i fuld gang med genopbygningen.

"I Haiti er det fem måneder siden, at jordskælvet skete, og alle har arbejdet som heste, men vi er meget langt fra at være på det niveau, vi burde. Der er ikke rent vand nok, der er fortvivlende få toiletter (ét pr. 200 mennesker), og der er bygget 2000 huse ud af de 120.000 boliger, der mangler," siger Henrik Stubkjær.

Alle ved, at jordskælvet på Haiti ikke blot var en voldsom katastrofe i sig selv, men at den blev yderligere forværret af, at skælvet ramte midt i hovedstaden og dermed slog en række medarbejdere i både statsadministrationen og FN ihjel, lige som regeringsbygninger, FN?s kontorer og værdifulde papirer blev ødelagt. Det var selve nerven i ledelsen af landet, der blev ramt. På mange måder er Haiti derfor ikke sammenlignelig med andre katastrofer. Det er Henrik Stubkjær helt med på. Det gør blot ikke situationen mindre fortvivlende for ofrene.

"Der er alt muligt, der komplicerer forholdene i Haiti, men det nytter ikke, at vi ikke har en plan for genopbygningen," siger han.

Især fordi der er et virvar af hjælpeorganisationer, som ivrer efter at gøre noget godt, men ofte ender med at spænde ben for hinanden, fordi deres anstrengelser ikke bliver koordineret ordentligt. På et tidspunkt var der flere end 900 organisationer i landet, hvoraf mange ikke var vant til at arbejde sammen i et større netværk, men forfulgte deres egne små projekter – uanset om de gav mening i en større sammenhæng.

"Der er brug for alle gode kræfter, men under en stor katastrofe er det nødvendigt, at de mest professionelle kommer til først," siger han.

Efter Henrik Stubkjærs mening illustrerer Haiti, at verdenssamfundet er nødt til at kunne iværksætte en plan B, hvis et lands ledelse bliver lammet, som det er sket i Haiti. Han mener, at FN bør kunne få mandat til at overtage styringen i en periode. Et forslag, han vil drøfte med udviklingsminister Søren Pind (V).

Haitis regering selv har gentagne gange understreget, at det må og skal være landets regering, der står i spidsen for genopbygningen. I et interview med det amerikanske udenrigspolitiske magasin Foreign Policy siger Haitis ambassadør i USA, Raymond A. Joseph, således, at "Haiti må holde op med at være en ngo-republik."

Raymond A. Joseph mener, at grunden til, at genopbygningen ikke fungerer er, at de indsamlede penge er gået til de private nødhjælpsorganisationer i stedet for Haitis regering. Af de mere end 13 milliarder kroner, der er lovet til nødhjælp, har regeringen kun modtaget omkring 60 millioner kroner. Derfor kan den heller ikke "levere varen."

Ambassadøren understreger, at donorlandenes regeringer er nødt til at arbejde sammen med Haitis regering. Det var forståeligt, at udlandet samarbejdede med ngo?erne (de folkelige, private organisationer) før i tiden, da Haitis regering var uansvarlig og korrupt. Men nu har Haitis regering forbedret sig, og derfor bør donorerne efter hans vurdering have tillid til, at regeringen kan tage ansvaret for projekterne. "Pengene skal ikke gå til ngo?erne. Det er ikke dem, der kan udvikle landet. De kan ikke tage ansvaret for infrastrukturen, bygge veje eller drive elektricitetsværker," lyder kritikken fra Raymond A. Joseph.

Faren for, at Haiti vil blive umyndiggjort, hvis FN får mandat til at lede genopbygningen, er en reel bekymring, vedgår Henrik Stubkjær, men han fastholder, at det kan være løsningen i en nødsituation som den, der hersker i Haiti. Ikke mindst fordi erfaringerne med Haitis regeringer er mildt sagt ringe. Haiti er kendt for at være plaget af korruption og uansvarlig ledelse.

"Vi ser jo, hvordan der er daglige demonstrationer mod regeringen. Folk er utilfredse og frustrerede," siger han.

Skylden hviler dog ikke blot på Haitis regering, mener Henrik Stubkjær. Han retter som nævnt også kritikken mod egne rækker. Der har været for mange hjælpeorganisationer til stede, og de har været for dårlige til at samarbejde. FN har siden tsunamien i 2004 gjort meget for at udvikle en effektiv strategi for samarbejdet under en katastrofe, men systemet fungerer stadig ikke godt nok. Blandt andet fordi alle organisationer har fri adgang til FN?s planlægningsmøder. Det indebærer, at tiden risikerer at gå med at drøfte ubetydelige forslag og hindringer, mens de væsentlige problemer fortoner sig.

Henrik Stubkjær undgår at sige direkte, at der er organisationer, som er for små – nogle er måske blot en kreds af behjertede mennesker i udlandet, som har fundet sammen om en god sag – eller for uerfarne til at gøre gavn i en enorm katastrofe som den, der ramte Haiti, men budskabet er tydeligt nok. Der er brug for at kunne skille fårene fra bukkene, så de organisationer, der har evner og muligheder for at løfte opgaven, får arbejdsro.

"FN bør rangordne organisationerne, så kun de, der lever op til bestemte krav, kan deltage i koordineringsmøderne," siger han.

upoulsen@kristeligt-dagblad.dk