”Dansk Folkeparti dyrker jo det nationalistiske i en skræmmende grad, når de snakker om kunst og kultur, men den slags må simpelthen ikke tage over. Det er jo derfor vi har armslængdeprincippet til at beskytte kulturlivet.”
De to midaldrende mænd fra hver deres jyske kreds, diskuterede store spørgsmål om kunstens rolle i samfundet sent fredag eftermiddag på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongrescenter. Og de var enige - en socialdemokratisk kulturpolitik må aldrig nærme sig den fra Dansk Folkeparti.
DF’erne har det med at styre kunsten for meget, synes de. Små 50 socialdemokratiske medlemmer fra hele landet var mødt op til workshoppen ”Kultur og Dannelse”, hvor de henover to timer med debatter og foredrag skal danne grundlaget for selv samme emne i partiets kommende og syvende principprogram siden det første fra 1876, Gimle-programmet.
Skulle man være fristet til at tro, at den socialdemokratiske partitops politiske flirt med Dansk Folkeparti har forgrenet sig ned gennem organisationen, blev den teori afkræftet på fredagens workshop.
Selv kulturordfører Mogens Jensen definerede nogle af sine kulturpolitiske visioner i opposition til Dansk Folkeparti. Halvvejs inde i mødet præsenterede han fem principper for en socialdemokratisk kulturpolitik. Her fremhævede også han ”armslængdeprincippet” - et begreb, der første gang blev brugt af nyrupregeringens kulturminister Jytte Hilden for at tydeliggøre, at politikerne skulle støtte kulturen økonomisk, men aldrig måtte blande sig eller forsøge at styre den.
Og en politisk styring er lige præcis, hvad Dansk Folkeparti har forsøgt sig med, når de har blandet sig i indholdet af kulturen, sagde Mogens Jensen:
”Armslængdeprincippet er noget af det vigtigste at holde fast, fordi det sikrer kunstens frie vilkår. Det er et princip, vi ikke må bringe i fare. Noget som Dansk Folkeparti har gjort gang på gang.”
Kulturordføreren var allerede i juli måned ude med en kritik af partiet, som han i en kronik i Politiken anklagede for at bringe armslængden i fare og for at ”lade kulturen underlægge sig partiets politik, kunstsmag og historiesyn.”
Dansk Folkeparti gjorde sig særligt bemærket, da dets tidligere formand, Pia Kjærsgaard for to år siden i et interview i Berlingske meldte sig ind i debatten om den DR-producerede, historiske dramaserie ”1864”:
”Jeg har nu set de to første afsnit, og selvfølgelig kan serien blive bedre i de næste afsnit, men foreløbig må jeg sige, at jeg er dybt rystet. Det er synd og skam, for da vi gav alle pengene fra Folketinget, håbede jeg, at vi ville få en seriøs og kompetent fortolkning om 1800-tallets store drama.”
På workshoppen var kultursociolog Peter Duelund også til stede. Han har gennem sin karriere forsket i blandt andet socialdemokratisk kulturpolitik, og inden mødets afslutning konstaterede han, hvordan arven fra Danmarks første kulturminister, Julius Bomholt stadig lever videre i bedste velgående:
”I har jo både fremhævet værdier som armlængdeprincippet og de frie og lige muligheder for adgang til kunst og kultur. Klassiske socialdemokratiske dyder, som går igen, dengang som nu,” sagde han.
Foruden kultur blev syv andre emner debatteret forud på kongressens første dag. Det nye principprogram bliver vedtaget ved næste års kongres.