Der findes få ord, som anvendes så ofte, i så mange forskellige sammenhænge og har så positiv en klang som selvfølelse. Alle synes at være enige om, at selvfølelse er vigtigt. Derimod er man knap så enige om, hvad selvfølelse egentlig er. Derfor vil jeg gerne anskueliggøre, hvad jeg mener, når jeg skriver om selvfølelse.
Jeg tager udgangspunkt i, at selvfølelse består af to dimensioner. Den første dimension indeholder bevidstheden om mig selv: om mine evner, mine tanker, mine følelser, mine behov, mit begær og mine drømme. Den anden dimension handler om, hvorvidt jeg accepterer det, som jeg føler om mig selv.
Et menneske med en sund selvfølelse accepterer sig selv og kan godt lide sig selv, præcis som hun er. Hun oplever, at hun er god nok, med alle sine tanker, følelser og behov. Med alt sit begær og al sin længsel. Med alle sine styrker, men også med sine svagheder.
Selvfølelse henter næring i samspillet med de mennesker, som betyder allermest for en. Et barn, hvis selvfølelse er veludviklet og sund, lever sammen med mennesker, som interesserer sig for hendes tanker, følelser og behov, som respekterer hende, som ser og hører hende, som sætter pris på hende og tager hende alvorligt.*
Hun oplever kort sagt, at hun er interessant og betydningsfuld for de mennesker, hun omgiver sig med. Et barn, hvis selvfølelse svigter, tvivler derimod på, at hun er interessant og betydningsfuld for menneskene i hendes nærhed, fordi hun oftest mødes af ligegyldighed, spørgsmål, afstandtagen, kritik, vrede eller ironi.
Selvfølelse betegnes nogle gange som en vaccine, som beskytter individet mod at blive meget ked af det, når noget for eksempel mislykkes, når man møder modgang, kritik eller tvivl. Jeg er enig i den beskrivelse med det forbehold, at vaccinen ikke giver hundrede procents beskyttelse.
Hvis jeg har en sund selvfølelse, og du som læser kritiserer min bog, tænker jeg måske, at det var ærgerligt, at jeg ikke kunne bidrage til en mere givende læseoplevelse. Det ville jeg gerne have gjort. Samtidig påvirker din kritik ikke den accept, jeg har af mig selv. Jeg oplever stadig, at jeg er god nok og betydningsfuld. Men den beskyttelse, som selvfølelse tilbyder, er ikke fuldstændig.
Hvis jeg gang på gang af forskellige mennesker, jeg møder, bliver kritiseret for mit sprog, mine hensigter, min måde at være på og min intellektuelle og sociale formåen, skader det til sidst min selvfølelse. Hvis jeg tilstrækkelig mange gange får at vide, at den, jeg er, og det, jeg gør, ikke er godt nok, begynder jeg så småt at tro på, at det er rigtigt. Eller formuleret endnu kortere: En veludviklet og sund selvfølelse er både robust og stabil over tid, men den er hverken usårlig eller konstant.
Det er vigtigt at skelne mellem selvfølelse og selvtillid. Man kan ganske enkelt sige, at selvfølelse hænger sammen med et menneskes væren, og at selvtillid hænger sammen med hendes gøren. At have selvtillid er det samme som at have tillid til sin evne til at præstere, og selvtilliden bliver større, når man klarer noget, eller når man får ros for det, man gør.
Selvtilliden varierer til forskel fra selvfølelsen på forskellige områder. En person kan således have selvtillid, når det gælder nogle ting, for eksempel sport og andre fysiske udfoldelser, samtidig med at den pågældende mangler selvtillid med hensyn til andre ting som at tale i en gruppe eller lave mad.
Selv om det på et teoretisk plan kan give god mening at skelne selvfølelse og selvtillid, er det langtfra lige tydeligt i folks dagligdag. I praksis er der mange mennesker, som laver en kobling mellem præstation og egenværdi, og som synes godt om sig selv på grund af deres præstationer. Jeg vil derfor gerne understrege, at jeg, når jeg skriver om, hvordan voksne kan give næring til børns selvfølelse, så mener en selvfølelse, som er uafhængig af barnets præstationer.
Hvorfor er selvfølelse så vigtig?
»Jeg er god nok, præcis som jeg er. Jeg behøver ikke at lave om på mig selv for at være værdig til andre menneskers kærlighed.« At være tryg i den antagelse er naturligvis værdifuldt og vigtigt, og jeg forestiller mig, at de allerfleste forældre gerne vil sende deres børn ud i livet med den tryghed. Men opfattelsen af ens eget værd har også en betydning for et menneskes holdning til sig selv, til andre mennesker og til livets glæder og udfordringer. Selvfølelse spiller kort sagt en rolle. Lad mig give et par eksempler.
• Selvfølelse hænger sammen med et menneskes evne
til at handle autentisk, det vil sige i overensstemmelse
med egne behov og holdninger frem for at handle for at gøre andre tilpas, undgå straf eller blive belønnet. Det
er ganske enkelt nemmere at holde fast ved sine egne behov og holdninger (som for eksempel at lade være med at drikke alkohol, selv om kammeraterne hele tiden snakker om det), hvis man viser respekt for dem, selv om man ikke
selv drikker alkohol.
• Autenticitet er tæt forbundet med integritet, det vil sige med at bede andre om at respektere de behov, man har, og selv værne om dem. (»Vær sød at spørge, inden du krammer mig. Jeg vil gerne selv kunne vælge, om jeg vil have kropskontakt eller ej«). Ikke engang for den, der kender og accepterer sig selv, er det let at gøre den slags, men det er dog alligevel lettere, end det er for én, der tvivler på sit eget værd. For hvordan skal man så kunne tro, at ens egne behov er vigtige? Hvordan skal man kunne tro, at der er andre, der er interesserede i og bekymrer sig om, hvad man har behov for?
• Hvis man ved, at man er god nok, som man er, så tør
man også være selvstændig, det vil sige have sine egne
drømme og gå sine egne veje her i livet for at realisere
dem (for eksempel vælge ekstra matematik i udskolingen,
selv om der ikke er andre i klassen, der gør det, og selv
om der er mange, der siger, at det er »nørdet«). Man ved
jo, at man er betydningsfuld, uanset om man er som alle
andre eller ej. Men hvis man tvivler på, at man er god nok,
og tror, at man skal skjule sit sande jeg for at få kærlighed
og accept, så er det ubehageligt at være anderledes. Så går
man helst den samme vej som de fleste andre og forsøger
at passe ind.
• Mod er forbundet med selvfølelse. At være modig handler
om at turde være utilstrækkelig, at gøre ting, som man ikke
er sikker på, at man kommer til at lykkes med. Hvis man har
en sund selvfølelse, ved man, at man er betydningsfuld,
uanset hvad man præsterer. Derfor er det nogenlunde nemt
at afprøve nyt og risikere at mislykkes (for eksempel med
at synge solo til skoleafslutningen, selv om man ikke ved,
hvad de andre vil synes om det). Men hvis selvfølelsen
svigter, tvivler man på, at man er god nok, som man er, og kobler selvværdet til det, man præsterer. Derfor vælger man
gerne at præstere på trygge områder, at gøre de ting, som man regner med, man kan klare, i stedet for at udsætte sig selv for risikoen for at mislykkes. (»Tænk, hvis de andre synes, jeg synger dårligt! Det er bedst, at jeg ikke synger
solo, men bare er med i koret, ligesom jeg plejer«).
• Den, som har en sund selvfølelse, har, som tidligere nævnt, en bevidsthed om og en accept af sine egne følelser. Der- igennem bliver det også nemmere at turde give udtryk for alle typer af følelser, ikke blot de socialt mest acceptable som glæde eller taknemmelighed, men også mere tabubelagte som nervøsitet, vrede, sorg og frygt. Hvis selvfølelsen svigter, vil man derimod helst undgå at give udtryk for negative følelser. Man tænker, at det måske vil blive fortolket som et tegn på manglende styrke, eller at man er mislykket, hvis man græder, bekymrer sig eller er bange. Derfor føles det mest sikkert altid at bære en glad maske, uanset hvad der findes inde bag den.
• Evnen til at indgå relationer præget af gensidig respekt
relaterer sig også til selvfølelsen. Når selvfølelsen svigter,
tvivler man på, at man er god nok, som man er. Og det er
ganske besværligt. Derfor kan det være rart at finde andre,
som heller ikke er gode nok, som de er. De må desuden gerne være endnu mindre gode nok, end man selv er, for
så kommer man måske selv et par trin op ad rangstigen.
Et menneske med svigtende selvfølelse sammenligner
derfor sig selv med andre mennesker og stræber efter
at finde fejl ved dem. (»Ha ha! Jeg klarede mig bedre til
matematikprøven end Joar. Han kunne ikke engang løse
de nemme divisionsstykker!«). Nogle gange lykkes man, andre gange mislykkes man, men vedkommende finder flest fejl ved sig selv.(»Nova er meget bedre end mig til at tegne!«). Uanset hvad er forudsætningerne rimelig dårlige for at skabe en relation, hvor man møder både sig
selv og den anden part med respekt. Et menneske med en sund selvfølelse ved derimod, at hun, og alle andre mennesker, er betydningsfulde, på hver sin måde. Den, som ved det, behøver ikke at sammenligne sig med og lede efter fejl hos de mennesker, hun møder, for at forsikre sig om sit eget værd. Og så bliver det naturligvis også nemmere at indgå relationer, som er prægede af gensidig respekt.
Selvfølelse på et sølvfad?
Denne bog handler om, hvordan man som voksen kan være over for børn, så det gavner deres selvfølelse. Lad mig allerede her slå fast, at selvfølelse ikke er noget, som voksne kan »give« børn. Jeg forestiller mig, at børn fødes med et spirende frø til selvfølelse inden i sig. Det, som vi voksne kan gøre, er at skabe gode livsbetingelser for dette frø, så det kan slå rod og vokse. At udvikle en sund selvfølelse er en proces hos barnet, som vi forældre og andre mennesker i barnets omgivelser skal give næring til. Desværre sker det en gang imellem, at vi, i den bedste mening, gør ting, som overhovedet ikke er stimulerende for processen, snarere tværtimod.
»I den bedste mening,« skriver jeg, og det vil jeg gerne understrege. Jeg tror nemlig, at vi forældre vil vores børn det bedste. Det meste af det, vi foretager os, tjener til at hjælpe dem enten her og nu, eller så de på lang sigt kan udvikle sig til mennesker, der er vellidte og accepterede i sociale sammenhænge. Vi har de bedste hensigter, og alligevel bliver det nogle gange sådan, at det, vi gør, slider på barnets selvfølelse. I denne bog vil jeg fremhæve nogle af de almindeligste situationer, hvor det sker. Jeg håber også at kunne bidrage med inspiration og idéer til, hvordan man så kan handle i stedet.
Køb bogen "Børns selvfølelse" Køb bogen "Børns selvfølelse" her her