Se første udgave af Kristeligt Dagblad:

1896-1936

På grund af et underskud på 28.000 kr. det første år måtte Indre Mission fra oktober 1897 overtage bladet i form af et aktieselskab. I 39 år bevaredes den nære forbindelse til et Indre Mission, der perioden igennem blev mere og mere svækket. I 1936 var man igen i økonomiske vanskeligheder, og Indre Mission hverken ville eller kunne føre avisen videre.

1911 var et historisk år for Kristeligt Dagblads forhold til ytringsfriheden. Chefredaktør H. I. F. C. Matthiesen blev dømt og fængslet for at have udbredt ærekrænkende ytringer mod et medlem af Kongehuset. ”Er der sket en tilsidesættelse af loven og et brud på retten, så lad de skyldige få deres straf, hvor højt på strå de end mulig er,” skrev redaktøren, der insisterede på at afsone sin straf trods adskillige opfordringer til at søge benådning.

I 1917 erhvervede Kristeligt Dagblad sit eget bladhus i Frederiksborggade lige ved Nørreport i København.

1936-1945

Efter bruddet med Indre Mission blev Kristeligt Dagblad et uafhængigt dagblad, der opprioriterede det almene nyhedsstof. I overensstemmelse hermed ændrede redaktør Gunnar Helweg-Larsen kurs til fordel for den friere og bredere journalistik.

Det er denne form for journalistik, som avisen siden har udviklet, og har som sit kendemærke idag.

Under krigen blev Helweg-Larsens daglige spalte, ”Døgnet”, fulgt med stor opmærksomhed fra både dansk og tysk side. Han beskrev her ”Borebillen”, en metafor for besættelsesmagten, som langsomt men sikkert fortærede og udhulede alt hvad den kom i nærheden af.

Helweg Larsen markerede i det hele taget et vendepunkt og en journalistisk kulmination for avisen, der i kølvandet på hans redaktørtid – i 1948 - nåede et rekordstort oplag på 23.200 eksemplarer.

1945-1974

Her fortsattes den i 1960 påbegyndte linie med opdyrkelse af nye emner - som ulandsstoffet – samtidig med at stilen blev livligere uden at Kristeligt Dagblad af den grund gik på kompromis med sin udpræget sobre nyhedsdækning.

Trods generøs læserstøtte og den særlige lex Kristeligt Dagblad blev det for krævende økonomisk at drive eget trykkeri. Så avisen solgte trykkeriet og senere bygningen i Frederiksborggade for at flytte til Fanøgade til et lejemål i ”mere formålstjenlige lokaler.”

Et markant standpunkt var det i forhold til avisens indre missionske fortid, at Kristeligt Dagblad tog stilling for ordination af kvindelige præster i 1947. Professor N. H. Søe var bladets kirkelige lederskribent på den tid, og det var ham, der lagde linien i det spørgsmål.

En anden vigtig tendens i tiden var det voksende økumeniske samkvem på tværs af både nationale og konfessionelle grænser, som Kristeligt Dagblad valgte at dække lige fra begyndelsen. Således kunne man i avisens nye ”grundlov” fra 1974 placere sig som ”evangelisk-luthersk med økumenisk åbenhed”, da man skulle definere et ståsted for den kirkelige orientering fra ind- og udland.

At satsningen på det globale perspektiv var rigtig, vidner vores ulandsfokus, Den tredje Verden, om, som nyder stor anerkendelse blandt læsere, der gerne vil vide mere om udviklingen i Afrika og Asien.

Samme nye vedtægter markerede også på ny og klarere måde bladets uafhængighed. Kristeligt Dagblad har altid været politisk uafhængig, men fra 1974 blev det slået fast med en ny paragraf, der siger, at ”Kristeligt Dagblad kan aldrig knyttes til noget politisk parti eller nogen kirkelig organisation”.

1974-1994

I disse år blev strukturen af bladets tekniske fremstilling ændret. Den klassiske sammenhæng mellem avis og civilt bogtrykkeri var ikke længere en holdbar økonomisk basis for et blad. En svær overgang til ny teknik - brutalt sagt en avis uden typografer - måtte gennemleves.

Avisens nye chefredaktør fik dog godt greb om udfordringerne, og fra 1976 til 1983 gik oplaget pænt fremad og nåede op over 19.000 - et tal, der ikke var set siden bladets søndagsudgave blev opgivet i 1951.

Med berettiget stolthed modtog Kristeligt Dagblad i disse år også den meget prestigefyldte Thorkil Kristensen-pris for soberhed og bredde i sin dækning. Det var Thorkil Kristensens eget udtrykkelige ønske, at Kristeligt Dagblad skulle være den første modtager ved prisens indstiftelse i 1979.

Sidst i 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne ramte en almindelig afmatning dansk dagspresse, og for Kristeligt Dagblad blev krisen stadig mere akut.

I år 1994 var oplagstallet det laveste siden Anden Verdenskrig, og en uomgængelig rekonstruktion måtte forudses. Efter svære overvejelser valgte chefredaktøren at fratræde.

1994-

Det foreløbigt laveste punkt i bladets historie – krisen i 1994 – formåede Kristeligt Dagblad i de følgende år at vende til en stabil fremgang. Stillet over for lukning iværksatte bestyrelsen en omfattende aktietegning, der gav et forbløffende resultat. Med 11 millioner kr. ekstra i lommen og en ny chefredaktør flyttede Kristeligt Dagblad tilbage til det indre København og begyndte den langsomme, men sikre kurve opefter.

Siden avisens relancering i 1995 har oplag og læsertal været stigende år for år. Kristeligt Dagblad er blandt de få aviser, der løbende kan notere en fremgang.

Journalistisk har et af de store nybrud været Liv&Sjæl-sektionen om de almenmenneskelige spørgsmål. Derudover har bogstoffet gjort bladet til en seriøs kulturavis, ligesom etik-siderne har gjort den til forum for mange af tidens store etiske debatter

På internet har Kristeligt Dagblad stor brugeraktivitet på K.dk, men driver også ti tema- baggrunds og brugergenererede hjemmesider, hvilket gør huset til en af landets mest offensive dagblade på området.

Klik her for at læse en mere detaljeret fremstilling af Kristeligt Dagblads historie (10 sider).

Avisens chefredaktører:

1896: C.B. Kjær, N. Th. Jerne og Harald Jensen (senere Harald Kent) i fællesskab.
1897: N. Th. Jerne og Harald Kent
1898-1904: Peter Christian Dyekjær
1904-1913: H. I. F. C. Matthiesen
1913-1914: Johannes Vibe-Petersen
1914-1932: Ernst Kjærgaard
1932-1936: Edvard Pedersen (en tid sammen med Christian Holt)
1936-1941: Gunnar Helweg-Larsen
1939-1941: Povl Helweg-Larsen, titulær chef, reelt kirkeredaktør
1942-1945: J. Th. Thomsen
1945-1959: Edvard Petersen
1959-1971: Bent A. Koch
1971-1994: Gunnar Rytgaard
1994 - : Erik Bjerager

Her følger en række artikler om Kristeligt Dagblad:

I dag kan du følge Kristeligt Dagblads arbejde på ti måder (11.10.2012)
Billedserie: Se Kristeligt Dagblads ni adresser gennem tiden (01.10.2012)
Ideen til Kristeligt Dagblads blev skabt i Sønderjylland
(01.10.2011)
Legendarisk café lå i samme bygning som Kristeligt Dagblad (12.05.2011)
Engang boede Grundtvig i Kristeligt Dagblads hus
(31.03.2011)
Etagen over Kristeligt Dagblad var samlingssted for 1800-tallets skønånder
(23.03.2011)
Kristeligt Dagblad flytter på Strøget
(11.03.2011)
Kristeligt Dagblads medarbejdere får mere plads i nye lokaler (10.03.2011)
Kronik: Kristeligt Dagblad er mere end en nicheavis
(30.11.2006)

En afghansk mand vasker fødder i en vandingskanal. Afghanistan har kilometervis af underjordiske tunneler, ...

BILLEDSERIE: Kristeligt Dagblads ni adresser

I dag fylder Kristeligt Dagblad 116 år. I løbet af de mange år er avisen blevet lavet på i alt ni...