Kristendemokraterne kan snige sig ind i Folketinget

Hvis Kristendemokraterne hiver et par tusind stemmer hjem i Vestjylland, kan partiet komme i Folketinget på et såkaldt kredsmandat. Hvordan hænger det lige sammen?

Kristendemokraternes formand Stig Grenov er optimistisk på vegne af sit parti ved dagens valg: "Vi er ufatteligt tæt på at få et mandat ovre i det vestjyske," siger han til Ritzau.
Kristendemokraternes formand Stig Grenov er optimistisk på vegne af sit parti ved dagens valg: "Vi er ufatteligt tæt på at få et mandat ovre i det vestjyske," siger han til Ritzau. Foto: Scanpix.

Med under én procent af stemmerne i de fleste meningsmålinger har det set noget nært umuligt ud for Kristendemokraterne at komme tilbage i Folketinget. 

Når et parti skal i Folketinget, foregår det normalt på den måde, at partiet opnår to procent af stemmerne og altså kommer over den såkaldte spærregrænse. Kristendemokraterne har ikke været over spærregrænsen siden 2001, og meningsmålingerne levner ikke store håb. 

Men der findes andre måder at komme i Folketinget på, og når stemmerne i aften er talt sammen, kan det vise sig, at det kristelige parti er tilbage på Christiansborg. 

Hvordan hænger det sammen?

Jo, et parti kan blive repræsenteret i Folketinget, hvis det opnår mindst ét kredsmandat.

Og Kristendemokraterne er kun 2.000 stemmer fra et kredsmandat i Vestjylland, viser meningsmåling foretaget af Gallup for Berlingske. Det giver Kristendemokraternes spidskandidat i Vestjylland, Kristian Andersen, en chance for at trække så mange stemmer hjem for partiet, at partiet vil blive repræsenteret i Folketinget.

Der er i alt 135 kredsmandater, der på forhånd er fordelt på 10 storkredse. Vestjyllands Storkreds har fået tildelt 13 kredsmandater. Efter valget fordeles mandaterne partivis efter, hvor mange stemmer partierne har fået. 

Hvis Kristendemokraterne opnår et kredsmandat, kan det ikke alene repræsenteres i Folketinget, det er også med i fordelingen af såkaldte tillægsmandater. Der er i alt 40 tillægsmandater, der fordeles ud fra, hvor mange stemmer partiet har fået på landsplan.

Kristendemokraterne har også tidligere sat sit håb til at vinde adgang til Folketinget ved hjælp af vestjyske stemmer. I 2007 satsede man – uden held – på, at Tove Videbæk kunne blive stemmesluger og sikre partiet, selv om det i meningsmålinger stod langt under spærregrænsen på to procent, påpeger Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann Hansen: 
 
"Det er ikke umuligt at vinde på et kredsmandat, men det ser svært ud, hvis landsresultatet ender i nærheden af én procent, som meningsmålingerne har vist op til valget."

Lykkes det ikke Kristendemokraterne at få et kredsmandat i Vestjylland og heller ikke at komme over spærregrænsen på to procent, ser man ganske enkelt bort fra de stemmer, som er givet til partiet.

Stemmerne kan dermed betragtes som spildt. 

Af samme grund har Venstres folketingsmedlem i Vestjyllands Storkreds, Esben Lunde Larsen, tidligere advaret Kristendemokraternes vælgere mod at stemme på partiet på grund af risikoen for stemmespild. Hvis partiet ikke kommer over spærregrænsen, risikerer partiet dermed at bidrage til at gøre Helle Thorning-Schmidt (S) til statsminister, er ræsonnementet.

"Men nu kan det ende med, at vi rent faktisk gør Løkke til statsminister," siger den vestjyske spidskandidat Kristian Andersen til Berlingske.