Persondata politik og brug af cookies*
Du skal være opmærksom på, at du accepterer vores persondata politik og brug af cookies, når du besøger kristeligt-dagblad.dk og de tilknyttede domæner.
Vi indsamler ikke oplysninger, der ikke er beskrevet i vores persondata politik og vi indsamler aldrig persondata uden at du selv har givet os disse oplysninger, fx ved at registrere dig, købe en vare eller deltage i en undersøgelse.
På alle vore sites benytter vi cookies til at gøre din oplevelse bedre og for at kunne bringe de annoncer, som financierer disse sites.
Du kan i de fleste browsere ændre på indstillingerne for hvilke cookies, der bliver sat på din computer.
* En cookie er en lille stump data, der gemmes i din browser og kan læses af enten systemerne bag vores sites eller en af vores partnere. En cookie er ikke et program, der kører på din maskine og en cookie er ikke en virus eller spyware.
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Kristendomskundskab
Siden Ålholm Skole i København lavede deres egne multireligiøse undervisningsplaner for faget, har kristendomskundskab været genstand for debat.
Er undervisningen i kristendom god nok?
Skal faget hedde kristendomskundskab eller religion?
Hvilke partier mener hvad?
| Kristendomskundskab historisk set |
|
Fra og med grundlæggelsen i 1814 og frem til 1937 var folkeskolens overordnede formål dannelse af eleverne i overensstemmelse med den evangelisk-lutherske kristendom. Det formål ændrede den anden skolelov i 1937. Her blev skolens virksomhed opdelt i forskellige afdelinger med forskellige formål, og skolens forkyndende sigte blev begrænset til religionsfaget, der ændrede navn fra "religion" til "kristendomsundervisning". Samtidig ophørte kirkens tilsyn med skolen. Skoleloven i 1937 var første skridt på vejen til at gøre skolen til en sekular demokratisk institution, men det var først i 1975, at skolen endegyldigt løsrev sig fra kirken. Med skoleloven i 1975 ændrede religionsfaget navn fra kristendomsundervisning til kristendomskundskab, og navneforandringen var udtryk for, at faget ændrede karakter fra at være forkyndende til at være kundskabsformidlende. I 1975 introducerede man også fritagelsesparagraffen, der gav forældre ret til at fritage deres børn fra undervisning i kristendomskundskab, men ikke fra undervisning i "Fremmede religioner og andre livsanskuelser". I 1993 blev dette stofområde lagt ind som en del af faget kristendomskundskab, men undervisningens centrale kundskabsområde var stadig den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. |
| Undervisningsministeriets formålsbeskrivelse for kristendomskundskab |
|
Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og for dets forhold til andre. Stk. 2. Undervisningen tager sit udgangspunkt i kristendommen, som denne fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Stk. 3. Eleverne skal opnå kendskab til bibelske fortællinger og forståelse af kristendommens betydning for værdigrundlaget i vor kulturkreds. Derudover indgår ikke-kristne religioner og livsanskuelser med henblik på, at eleverne får forståelse af andre livsformer og holdninger. Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne et grundlag for personlig og ansvarlig stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. |
Politikere om kristendomskundskab
Kristeligt Dagblad om kristendomskundskab
Se hvor du er i tema-universet
Nyhedsbrev
Seneste indlæg i debatten
| 6 | Sv. Kirkeskat |
Andreas...
25 min. siden |
| 5 |
Sv. Der skal ikke lukkes... |
Andreas...
28 min. siden |
| 59 |
Grundlov og menneskerettighe... |
hussmian
1 time siden |
| 1 |
Per Stig Møller værre end Anders... |
Hugo...
1 time siden |
| 7 | Præsterne? |
Nils Finn
2 timer siden |