Hash er roden til meget ondt

I stedet for at give op over for hash og bare legalisere sådan som Københavns overborgmester ønsker det, burde det danske samfund sætte markant flere kræfter ind på en sober og reelt forebyggende oplysningsindsats på landets uddannelsesinstitutioner, hvor alle stoffets skadelige virkninger kunne fremlægges klart

Problemer er ugleset. Særligt dem vi tilsyneladende står magtesløse over for. Så vil vi hellere ignorere virkeligheden, romantisere omfanget og legalisere det forbudte, skriver dagens kronikør Tom Behnke.
Problemer er ugleset. Særligt dem vi tilsyneladende står magtesløse over for. Så vil vi hellere ignorere virkeligheden, romantisere omfanget og legalisere det forbudte, skriver dagens kronikør Tom Behnke.

DANMARK ER ET DEJLIGT LAND. Men også et underligt land. Problemer er ugleset. Særligt dem vi tilsyneladende står magtesløse over for. Så vil vi hellere ignorere virkeligheden, romantisere omfanget og legalisere det forbudte.

Sådan er det med hash. Alle kan blive enige om, at kriminaliteten, der følger med danskernes hashforbrug, har nået et uacceptabelt niveau. Umiddelbart kan den enkelte handel måske virke uskyldig. Men i kølvandet følger kriminalitet som vold, bandeopgør, skyderier og afpresning.

Alene på Christiania vurderes hashsalget at indbringe rockergrupper svimlende millionbeløb årligt. Senest har politiet beslaglagt store pengebeløb og hashmængder og anholdt 80 personer ved en stor aktion mod sælgere og leverandører i Pusher Street.

Et problem, Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), gang på gang foreslår løst ved at legalisere hash. En tanke, han tilmed har brugt flere hundrede tusinde skatteyderkroner på at markedsføre.

På Christiansborg stemmer Enhedslisten i. En legalisering af hash vil direkte nedbringe antallet af hashpsykoser, der er tredoblet på fem år, mener partiet.

Og Danmarks ”førende” misbrugsekspert, Henrik Rindom, Hvidovre Hospital, bakker op. Det eksploderende antal hashpsykoser betyder langtfra, at der er grund til at advare de unge om, at hash er et problematisk stof, som de bør holde sig fra, fastslår han.

Tværtimod var der ifølge Henrik Rindom tale om en unuanceret politistik skrækkampagne, da jeg på baggrund af de stigende tal for unge med registrerede hashpsykoser formastede mig til at kritisere bestræbelserne på at legalisere hash.

Tankevækkende melding fra en misbrugsekspert jeg som troede, at det handlede om at forhindre unge i at komme i uføre.

”Det må vist være et særligt dansk fænomen, at man på samme tid kan være ansat som misbrugsekspert og være den flittigste fortaler for misbruget.” Sådan konstaterer overlæge Jens Emil Viftrup, Regionspsykiatri Vest, Holstebro, med direkte adresse til Henrik Rindom da også i et indlæg i Kristeligt Dagblad.

SELV BEHANDLER overlægen til daglig mennesker med psykosesygdomme og derfor ser virkningen af hash på nærmeste hold. Og de registrerede hashpsykoser er kun toppen af isbjerget, vurderer han. Psykotiske oplevelser kan være så rædselsfulde, at det er på linje med tortur. Når psykosen er overstået, hvad der heldigvis sker for de fleste på få dage, bliver trygheden aldrig det samme som før.

Ej heller hjernen. Risikoen for nye psykotiske gennembrud eller varig psykosesygdom er forhøjet, pointerer overlægen. Derfor er der god grund til at antage, at let adgang til hash især vil ramme svage unge, herunder unge med psykosesygdomme, hvis sygdomsforløb bliver markant forværret af hashrygning, understeger han.

Så heldigvis står jeg langtfra alene med min bekymring for unges farlige flirt med hash, til trods for at mange voksne, lærere, vejledere og behandlere øjensynligt stadig har svært ved at se kritisk på stoffet. Måske på grund af positive følelser for hippietiden og blomsterbørnenes ungdomsoprør tilbage i en efterhånden fjern fortid, hvor kun de færreste satte spørgsmåltegn ved skadevirkningerne.

En af dem, der efter 20 års arbejde med problemstillingen advarer mod at undervurdere hashens skadevirkninger, er psykolog Morten Sophus Clausen, leder af Elevkollegiet under Jysk Børneforsorg.

Han peger på, at kulturen tilbage fra 1960erne danner klangbund for det hashmisbrug, vi ser blandt unge i dag. På grund af en udbredt kulturkløft mellem dem, som anser hash for meget farligt og en glidebane til hårde stoffer, og dem, der betragter det som uskadeligt, er det svært at tale med de unge om hash, beklager han.

Senest er det kommet frem, at hash ødelægger mange unges uddannelse. Op mod ti procent af de danske unge ryger så meget hash, at det skader deres uddannelse, og i halvdelen af tilfældene er hashrygning en medvirkende eller direkte årsag til, at en elev falder fra eller blive smidt ud, konkluderer rapporten ”Hash som pædagogisk problem”.

Rapportens forfatter, Birgitte Simonsen, tidligere leder af det statslige Center for Ungdomsforskning, har besøgt 17 gymnasier, erhvervsskoler og produktionsskoler og tegner et billede af skoler, der står magtesløse over for unge, som sakker fagligt bagud, fordi de ryger hash.

”Hash er et overset problem i forhold til diskussionen om det høje frafald på uddannelserne. Næsten alle på ungdomsuddannelserne kender til problemet, men meget få ved, hvad de skal gøre. Hash er destruktivt for læringen, og jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at hvis man ryger mere end en til to gange om ugen, så kan man lige så godt lade være med at gå i skole,” konkluderer Birgitte Simonsen.

Endnu mere omfattende er brugen af hash på døgninstitutioner for udsatte unge. Faktisk er hash et langt større problem end alkohol for de sårbare unge, viser undersøgelse fra Københavns Kommune.

MISBRUGET OG konsekvenserne for de unge er voldsommere end antaget, og kommunen vil nu skærpe indsatsen mod hashforbruget. Ikke mindst for denne gruppe af unge, som ved siden af misbruget bokser med en turbulent familiebaggrund, faglige problemer i skolen og kriminalitet, er hashen en særlig alvorlig risiko, påpeger Henrik Rune Holst, leder af døgninstitutionen Den Flyvende Hollænder.

”Det skader deres evne til at lære nyt, at agere socialt ansvarligt og at opretholde en almindelig døgnrytme. Dermed blokerer hashen lige præcis for det, vi mener er allervigtigst at arbejde med, forklarer han.

De seneste 20 år er stoffets tilgængelighed vokset. Ikke kun i indre København. Enhver by har sine pushere. I dele af ungdomskulturen sker der ligefrem en glorificering af hash som et stof, der skaber fællesskab og endda kan løse problemer, vurderer Søren Holm, forebyggelseskonsulent ved Rusmiddelcenter Skive. I byen ryger omkring fem procent af de unge dagligt hash, og forbruget er efter hans vurdering stigende blandt ellers velfungerende unge.

Også i trafikken er rusmidlet et overset problem. Ikke desto mindre er hash og biler en farlig cocktail. Endda meget farlig. Ingen tvivler i dag på, at alkohol og trafik harmonerer dårligt. Samme opmærksomhed burde rettes mod hash, der i flere undersøgelser har vist sig at nedsætte køreevnen.

Reaktionstiden og opmærksomheden forringes, ligesom evnen til at følge genstande i bevægelse nedsættes betydeligt. Samtidig oplever hashbrugeren selv øget selvtillid og formåen. Ingen heldig kombination.

Ganske vist fortager den akutte hashrus sig efter nogle timer, men forringelsen af indlæringsevnen, hukommelsen og reaktionsevnen består i endnu et par døgn. Ja, sandsynligvis endnu længere. Faktisk kan såvel indlæringsevne og korttidshukommelse være påvirket i op til fire uger efter indtag.

Jo, Danmark er et underligt land. Hvor ville det være dejligt, hvis vi i stedet for at negligere hashforbruget forstærkede kampen mod stoffet og alle dets skadevirkninger. Gerne med nye og utraditionelle metoder som eksempelvis hos Nordsjællands Politi, der i et sms-spørgeskema til 1185 mobiltelefoner, der har været i kontakt med en hashsælgertelefon i Helsingør, forsøger at gå nye veje i arbejdet med at opklare den kriminalitet, der følger med hashkøbet.

I stedet for at give op og bare legalisere, burde vi sætte markant flere kræfter ind på en sober og reelt forebyggende oplysningsindsats i folkeskolen og andre uddannelsesinstitutioner.