I perioden 1956-1972 opstod der nogle organisationer, som ønskede at bygge på Bibelen og den lutherske bekendelse, og vækkelsesbevægelserne Indre Mission (IM), Luthersk Mission (LM) og Evangelisk Luthersk Mission (ELM) lærte at samarbejde.
dannedes Kristeligt Forbund for Studerende og Skoleungdom (KFS) af N.O.R. Vigilius med flere, som lagde vægt på Bibelens inspiration, autoritet og systematisk bibelbrug, så bibelstudiearbejde, forkyndende møder og andagtsgrupper med bøn og bibellæsning fik en central plads. KFS blev det største kristne studenter- og gymnasiastarbejde.
KFS har nu kontakt til 107 gymnasier, hvor 20 procent af grupperne har mere end 15 deltagere. På de videregående studiesteder har KFS 27 grupper eller kontakter. På KFS' påskelejr 2014 deltog 764 mennesker og 427 på efterårslejren 2013.
I 2013 indsamlede KFS fem og en halv million kroner, og de har 21 ansatte, svarende til 16 årsværk, samt 250-300 frivillige medarbejdere. I 1990 oprettede KFS et ledertræningscenter (LTC), hvor der årligt har været 12-16 studenter. Der er fokus på bibelundervisning, ledertræning og evangelisation. LTC vil skabe dialog om tro, etik og eksistens på landets gymnasier med et evangelisk udgangspunkt og sigte.
I 1950'erne trådte ”den højkirkelige bevægelse” offentligt frem, men magtede ikke at inddrage lægfolk og yngre præster og er i tilbagegang. I 1964 udsendte 11 præster pjecen ”Kirkens Ja og Nej”, som ønskede at kalde folkekirken til opvågnen på Bibelens og bekendelsens grund. Gruppen havde i de første år stor gennemslagskraft, men er i tilbagegang.
Bibellæser-Ringen blev etableret i 1966 for at fremme regelmæssig bibellæsning blandt børn, unge og voksne. Man har udgivet talrige bibellæseplaner tilpasset forskellige læsegrupper. Senest bibellæsning på digitale platforme. Bibellæser-Ringen har ansat to medarbejdere, indsamler årligt 400.000 kroner og har mange frivillige skribenter.
Menighedsfakultetet (MF) blev oprettet i 1967 og begyndte sin undervisning i 1972. MF har i dag 18 ansatte, svarende til 15 årsværk. Underviserne har ph.d./doktorgrad eller lignende. Tre har professorkompetence. I 2013 indsamlede MF næsten ni millioner kroner.
Fra 1972 til i dag er undervisningen blevet fulgt af 650-700 teologistuderende. Denne undervisning har været et supplement til studierne ved Det Teologiske Fakultet, hvor de pågældende er blevet teologiske kandidater.
Mange fortsætter med at bruge MF's kurser og temadage. Knap halvdelen af dem er præster i folkekirken. Resten er præster i fri-/valgmenigheder, ansat i kirkelige organisationer, beskæftiget med undervisning med mere. 25 er/har været ydremissionærer. I årene 2005-2014 har 122 fulgt MF's egen bacheloruddannelse, hvor næsten alle derefter har taget kandidatuddannelsen på universitetet.
Dansk Bibel-Institut (DBI) blev grundlagt i 1972 og begyndte med enkelte gæsteforelæsninger. I dag har DBI 14 ansatte og fire kvoteansatte studenter. Underviserne har ph.d./doktorgrad eller lignende. To har professorkompetence. I 2013 indsamlede DBI over syv millioner kroner. Siden 1972 har 400 fulgt undervisningen heraf 200 jævnligt. 43 har fulgt DBI's tidligere Tvær-Kulturelle Missionsuddannelse. 40 er tilmeldt den nye bacheloruddannelse. Normalt tager de studerende derefter kandidatuddannelsen ved universitetet. Af dem, der jævnligt har fulgt undervisningen, er halvdelen blevet præster, en tredjedel er blevet ansat i kirkelige organisationer og 10 procent er blevet ydremissionærer. I de senere år er flere blevet præster i de nydannede frimenigheder.
Fra begyndelsen af 1970'erne har der været et friskolenybrud båret af de samme kredse, som etablerede KFS, MF og DBI. Også ikke-lutherske kristne har været engageret i flere friskoler. I dag er der 34 sådanne kristne friskoler med knap 7000 elever. Det Kristne Gymnasium har 158 elever.
I forlængelse af friskolerne opret-tedes i 1998 Kristent Pædagogisk Institut (KPI), der primært arbejder med religionspædagogiske spørgsmål, men tillige har været initiativtager til projekter som Katekismus-opdateret, Åndsfrihed og God forkyndelse. KPI indsamler 500.000 kroner om året, har 1,3 personer ansat og nogle frivillige.
I 2013 indsamlede IM 16,8 millioner kroner, LM 15,6 millioner kroner og ELM 2,7 millioner kroner plus betydelige beløb til det lokale arbejde. IM har 155 ansatte, 80 fritidsansatte, 600 frivillige i genbrugsbutikker, 250 missionshuse, 350 samfund, 8000 årligt på bibelcampings. LM har 177 prædikanter, heraf 34 cand.theol.er, hvor 15 er ordineret i folkekirken, seks prædikanter er også frimenighedspræster. LM har 100 kredse og frimenigheder. LM har udsendt 40 og ELM 5 ydremissionærer og volontører.
Gennem børne-, junior- og ungdomsarbejdet har de tre missionsforeninger en betydelig berøringsflade. Der er 100 IMU-enheder og teenklubber, 100 juniorklubber, 3000 unge på IMU's Åfestival. Der er 60 LMU-enheder og teenklubber, 80 juniorklubber. Lejrarbejdet spiller en stor rolle. Missionsforeningerne har også velbesøgte efterskoler.
Siden 2012 har Forlagsgruppen Lohse drevet forlag for IM, LM, KFS og MF. De satser på forkyndende og oplærende litteratur, har en rabatklub med 1000 medlemmer og 2000 får forlagets nyhedsmail.
IM's og LM's bibelskoler i Børkop og Hillerød har tilsammen cirka 200 elever årligt og fremmer bibelkundskab og bibelglæde. Ordet og Israels discipelskole i Israel har 40 elever om året på tremåneders kurser. Ordet og Israel med 15 ansatte indsamlede i 2013 4,4 millioner kroner.
Cirka 60 evangelikale fri-/valgmenigheder er opstået siden 1990. Nogle er især opstået i protest mod den teologiske udvikling i folkekirken med Grosbøll-sagen, eller at et flertal af biskopperne udarbejdede et ritual for vielse af homoseksuelle. Det har primært været frimenigheder med tilknytning til LM og ELM, der er opstået i protest mod den teologiske udvikling i folkekirken. Med samme begrundelse er der dannet fire fri-/valgmenigheder tilknyttet IM.
Evangelisk Luthersk Netværk (ELN) blev oprettet i 2006 for kristne, der ønsker at fastholde Bibelen og folkekirkens bekendelse som autoritet for livet i kirken. Man vil dels tale med en bibelsk røst ind i kirke og samfund og dermed synliggøre den kirkelige højrefløj i den offentlige debat og dels skabe et fællesskab mellem menigheder, som ønsker kirkens liv og mission båret af tillid til Bibelen. 27 folkekirke-/fri-/valgmenigheder er tilsluttet ELN, der årligt indsamler 900.000 kroner, har to deltidsansatte samt nogle frivillige medarbejdere.
Andre danner fri-/valgmenigheder primært ud fra ønsket om, at menigheden skal være et fællesskab med en klar vision og en tydelig ledelse. De har måske mødt folkekirken præget af bureaukrati og centralistisk ledelse. De ser fri-/valgmenigheden som stedet, hvor man kan afprøve for eksempel nye musiktraditioner og liturgier. Den type nye menigheder hører ofte til i bevægelsen Dansk Oase dannet i 1989, der er et evangelisk-luthersk fællesskab af i alt 21 frimenigheder, valgmenigheder og menighedsfællesskaber. Dansk Oase indsamlede i 2013 2,1 million kroner til landsarbejdet, hvor der er syv ansatte samt en række frivillige.
Flere organisationer end de her nævnte bør henregnes til den kirkelige højrefløj, hvor man ikke er enige i alle spørgsmål. For eksempel er der betydelige forskelle i kirkesynet. To ting binder højrefløjen sammen. De vil være bibelbevægelser, hvor Bibelen er autoriteten for kristen tro og liv, og hvor Bibelen bruges som dagligt brød. De vil være bønsbevægelser, hvor man både tror på og praktiserer bøn i såvel fællesskaber som privat.
Jeg tror, at den kirkelige højrefløj især vil øve indflydelse på dansk kirkeliv ved vedholdende at være en bibel- og bønsbevægelse.