Lykke er in for tiden. Så meget, at Dragør Kommune er i gang med at føre et lykkeregnskab over sine borgere. Den lykke må dog være livstilfredshed, men selvfølgelig også en slags lykke. Men hvad forstår vi egentlig ved lykke? Der er et utal af muligheder, så der vil være mange bud på forståelsen.
Lykke kan forstås på to forskellige måder. Som en stor og øjeblikkelig glædes-følelse, men også som en positiv livsholdning. For eksempel kan man omtale en person som et lykkeligt menneske. Det kan være en, der har et arbejde, som vedkommende har det godt med, et arbejde, der giver ham/hende en daglig glæde.
”Lykken er ikke gods eller guld”, står der i en af vores gode hjemlandssange, der priser dem, der ikke er trælbundne af livets goder. I modsætning hertil oplever vi, at rigdom og gods berømmes. Lotterier lokker med ”lykken”, hvor lykken er at vinde penge. I mange sammenhænge sættes penge lig med lykken. To modstridende holdninger, hvor den ene handler om at have, og den anden stiller sig tilfreds med tilværelsen.
Lotterierne lokker, og mennesker spiller i håb om at vinde og blive lykkeligere. Kniber det med at klare udgifterne, og hober regningerne sig op, er det da en sand lykke, hvis man pludselig bliver i stand til at svare enhver sit. Den lykke, penge kan give, er dog begrænset, det ved næsten alle, der er kommet lidt op i årene. H.C.Andersen kommer i sit eventyr ”Fyrtøjet” tæt på pengenes betydning: ”Da pengene slap op for soldaten, forsvandt vennerne også ...”.
Mange tror, at lykken er en stabil, vedvarende følelse. Sådan forholder det sig næppe for ret mange. Nej, som regel er lykken en kortvarig glæde, der kun af og til gæster os. Flygtig som en drøm er lykkens stund. Hvornår og hvordan oplever vi så disse sjældne øjeblikke, hvor vi glæder os over at være til? Hvor vi nyder at leve og ånde?
Det gør vi for eksempel, når livet lykkes, når vi er på forkant med tilværelsen og føler, at vi magter det at leve. Når børnene er raske, og det går dem godt. Har vi udført et arbejde eller en opgave på en god måde, giver det os en slags lykkefølelse. Det er dejligt at kunne gøre nytte, og anerkendelse er såmænd heller ikke så ringe. Lykkefølelse kan vi også opleve, hvis vi møder et andet menneske, som vi kan dele en masse tanker med.
Formår vi at hjælpe et medmenneske, får vi ligesom noget igen. Det giver et glimt af lykke. Og oplever vi en uventet tjeneste fra en ven eller en bekendt, giver det os også glæde og lykkefølelse. Bare det at kunne hjælpe en ukendt med at vise vej kan give en varm og god fornemmelse.
Er man gammel og træt, kan lykken såmænd være et hvil på en solfyldt plet. Efter en lang og grå vinter atter at se buske og træer grønnes og jorden dækket af et farvestrålende blomsterdække er et årligt tilbagevendende under, der vækker noget livsbekræftende i os og fryder os. Går vi ud en strålende forårsmorgen, og alt synes at føje sig efter vores forhåbninger, kan vi ligefrem få lyst til at synge af fuld hals: ”Oh, what a beautiful morning.”
At føle en intens glæde, som jeg tillader mig at sætte lig med lykke, behøver ikke at være på grund af store betydningsfulde ting (selvom det også kan være tilfældet). Nej, bare det at kunne ånde luften i fulde drag, at give en kær ven eller veninde et knus, at kunne sige et godt ord i rette tid eller selv modtage et. Det er lykkeligt at mærke venskab eller kærlighed fra et andet menneske, uden at der forventes modydelse, og ikke mindst at kunne favne sin kære i lyst og i nød.
Gik vi alle rundt i en tilstand, hvor der hverken var mangler eller afsavn, ville vi næppe vide, hvad lykke var. For at kunne opleve denne følelse må vi have oplevet det modsatte. Kinesernes yin/yang-begreb om komplementære følelser som glæde/sorg, kærlighed/had, lys/mørke rammer ikke helt ved siden af. For at kunne føle glæde må man også have følt sorg, og for at kunne føle lykke må man også have oplevet det modsatte: ulykke.
For at konkretisere begrebet lykke må det være på sin plads at komme ind på modsætningen: ulykke. Har man gået en hel dag med for små sko, så er det en lykke at komme hjem og smide dem. Banalt, må man sige, men det illustrerer imidlertid, at lykke og ulykke vandrer hånd i hånd. Man kan næppe føle lykke, hvis man ikke også har oplevet den modsatte følelse.
Går tingene i fisk for os, hvis den ene dårlige hændelse afløser den anden, så bliver vi tit ulykkelige. Vi kender sikkert alle til, at der ligger et arbejde og venter på at blive udført. Bliver det udskudt dag efter dag eller slet ikke udført, føler vi os triste og ulykkelige. Det, at man svigter med noget, for eksempel arbejde eller en opgave, gør, at vi føler os unyttige og ulykkelige.
Værre er det dog at føle sig overflødig. Er man gammel, kan man måske acceptere det som sin lod. Men hvis man er ung og føler, at der ikke er nogen i hele verden, der har brug for én, er det virkelig en ulykke. Mange har valgt at forlade livet på grund af en sådan følelse.
At være syg og føle konstante smerter er også en ulykkelig situation. Når man så indimellem kan føle sig befriet for smerterne, kan man næsten føle sig lykkelig. Ufatteligt, at alvorligt syge er i stand til at smile og opmuntre deres nærmeste. Det sker dog, og gud ske lov for det.
Dårlige nyheder om mennesker og lande, der kriges og gør hinanden fortræd, virker også frustrerende på os. Nok mest, fordi vi ikke kan gøre ret meget for at rette op på det.
Frem for en jagt efter lykken, hvor den forstås som status, rigdom og erotisk kærlighed, bør vi i højere grad stræbe efter at lykkes. At vi tager livet på os med alt, hvad det indebærer. Ser livet som en gave og en opgave, (skønt det af og til kan virke som en byrde). At vi bruger vores evner og prøver at udnytter dem, så godt vi formår. Respekterer andre mennesker og glæder os over livets mangfoldighed.Undlader at bruge og forbruge andre for selv at opnå fordele. Magt og anseelse er godt, men da ikke, hvis det sker på bekostning af andres lykke.
Nu kan man jo nedskrive mange kønne meninger, men vi formår ikke altid at leve op til dem. Nogle gange får vi sagt ord, som burde være usagte, og vi kan jo ikke holde mund med tilbagevirkende kraft, skønt det af og til kunne være ønskeligt. Den indre svinehund stikker momentvis hovedet frem og får os til at sige eller gøre ting, vi bagefter fortryder.
Prøver vi at leve, så godt vi formår, og ikke med forsæt skade andre, så kan det ikke undgå at virke tilbage. Ingen når dog at blive perfekt, men vi har lov til som oldtidens søfolk at styre efter stjernerne. De få øjeblikke, hvor vi føler, at kursen lykkes, da oplever vi også glimt af lykke, og de øjeblikke er værd at samle på. Skal jeg - som gammel mand - sammenfatte disse tanker, så må det være, at digteren har ret. Lykken er ikke gods eller guld, storhed og ære, men altid at være sig selv, aldrig trælbunden af livets goder.
Vi mennesker er jo mange slags, og selvfølgelig kan andre have haft oplevelser, der har givet dem en anden form for lykkefølelse. Med vores valg har vi imidlertid indflydelse på, hvad vi ønsker os af livet, og hvilken retning vores liv skal tage. Frem for at jage efter lykken er det værd at tage ved lære af et gammelt enfoldigt vers, der fortæller os, at jagt efter lykken er nyttesløs. Min mor citerede det for mange år siden.
”Jeg ville lykken finde, den flyed' mig af sinde.
Jeg ville lykken bringe, den kom på englevinge.”